lørdag den 9. februar 2008

HTX og globaliseringen

I et af regeringsoplæggene omkring ”Danmark i den globale økonomi”, det oplæg der hedder ”Uddannelser i verdensklasse – tre tværgående temaer” er et af de centrale forslag en styrkelse af natur, teknik og sundhed på det gymnasiale område. Men ”at alt for få unge vælger at uddanne sig inden for naturvidenskab skyldes bl.a., at undervisningen på de gymnasiale uddannelser ikke i tilstrækkelig grad giver de unge interesse for naturfag og faglige kundskaber på højt niveau”.

Her er en udfordring for først og fremmest Det Tekniske Gymnasium; natur, teknik og sundhed er kerneområderne her. Som jeg ser det, er der imidlertid mindst to forhold som Det Tekniske Gymnasium må bakse med for at virkeliggøre globaliserings-visionen: den erhvervsfaglige bundethed til teknisk skole, og den manglende tradition og blik for at forbinde det (natur)videnskabelige og det almendannende.

Den erhvervsfaglige bundethed skyldes Det Tekniske Gymnasiums udspring, nemlig Teknisk Skole, i dag EUD. Man ser det tydeligst ved det store frafald på De Tekniske Gymnasier. På mange måder virker Teknisk Gymnasium, ligesom Handels Gymnasiet også gør det, som en uddannelsesmæssig mulighed for at bryde den såkaldte sociale arv. Eleverne har baggrund i hjem, hvor forældrene ofte ingen videregående uddannelse har. Men det betyder også, at Teknisk Gymnasium også ofte opfattes som en form for EUD eller som en mellemting mellem EUD og et ”rigtigt” gymnasium (dvs. Det Almene Gymnasium). Misforståelsen har konsekvenser; først og fremmest at mange elever starter på Teknisk Gymnasium i stedet for på EUD. Den høje faglighed og oplevelsen af, at man ikke får en egentlig uddannelse som på EUD er for mange elever på Teknisk Gymnasium en barsk oplevelse og overraskelse. Bundetheden til Teknisk Skole sikrer måske nok en vis portion ingeniørstuderende til DTU, men stort set ikke studerende til naturvidenskab.

Det er mao. ikke svært at forestille sig, at en konsekvent vejledning for ikke at sige udskilning af ansøgere til HTX vil betyde en udskilning der svarer til den der finder sted eller mere præcist før optagelsen på Det Almene Gymnasium, som i århundreder har sikret Det Almene Gymnasium elever og status. HTX vil ideelt set på den måde levere varen; nemlig studerende til de videregående uddannelser indenfor natur og teknik. Det er ikke sådan det er nu, men det er sådan den statslige vision er. Er det virkelig visionen ikke at tage det faktiske elevgrundlag til efterretning og udvikling? Og således i værste fald dræne HTX for elever, dvs. ikke sikre, at det giver mening, at det faktisk kan lade sig gøre, at bryde den sociale arv?!
I øvrigt: En ”lille” fagligt irriterende ”ting” er iøjnefaldende her; kun på Det Almene Gymnasium må man undervise i biologi på A-niveau. Konsekvenserne er til at tage og føle på; ethvert videregående studium med biologi på A-niveau (fx. Medicin) kvalificerer HTX ikke umiddelbart til. For ikke at nævne, at biologi-manglen også betyder, at kommende medicin-studerende af enhver slags søger ind på Det Almene Gymnasium fremfor Det Tekniske Gymnasium, der jo ellers har netop den naturvidenskabelige profil. Skete der en tåbelig studehandel den gang Gymnasiereformen blev til eller ... Oh, den tradition, den tradition!

Jeg er af den overbevisning, at Teknisk Gymnasiums forhold til det almendannende på det naturvidenskabelige felt på mange måder er hovedhjørnestenen i forhold til HTX-studenternes "manglende interesse” for videregående uddannelser indenfor netop det naturvidenskabelige felt. Jeg er ikke i tvivl om, at man kan finde stor inspiration indenfor STX´ tradition for det almendannende. En dialog på tværs af gymnasierne ville være på sin plads her. Men samtidig må man konstatere, at gymnasierne ikke taler sammen, og at det i det hele taget er svært at få øje på, hvordan man vil sikre almendannelsen på HTX. Kan være at nogle naturvidenskabelige forskere nusser med det på universiteterne, og at medierne er fulde af populærvidenskabelig formidling, men det har forbandet svært ved at sive ned til gymnasierne, specielt på Det Tekniske Gymnasium.
Globaliseringsplanerne har ikke har øje for det elevgrundlag, som man angiveligt har visioner for. Tænk hvis man blandt de gymnasiale uddannelser faktisk anerkendte, at der er forskel på elevgrundlagene, og at man fra regeringsside gjorde det samme. Visionen er, at 95% af en ungdomsårgang i år 2015 skal have en Ungdomsuddannelse. Det lader sig næppe gøre uden at anerkende, at ikke alle unge er med, bare fordi man siger, at de skal være det. Almendannelse er ikke blot almendannelse, men er udtryk for tiden, her vores, "den globale". I Regeringens globaliseringsrapport og diverse delrapporter er ikke et ord om, hvad det vil sige i dag. Om igen!