lørdag den 18. oktober 2008

Vejlederne samarbejder

”Gymnasiereformen er problemet” er overskriften på tidl. lektor Lise Bruuns indlæg i Politiken d. 14.10. Det er jeg for så vidt helt enig i, men det er næppe det Lise Bruun skriver. Her hægtes faldet i ansøgertallet til de videregående uddannelser op på den deling af vejledningen der i dag foregår på de gymnasiale uddannelser. Gennemførelsesvejledning ved institutionens egne vejledere og overgangsvejledning ved det eksterne Studievalgscenter. Eftersom Studievalgsvejlederen ikke kender eleverne har de åbenlyst ikke mulighed for at vejlede eleverne på bedste måde, derfor det faldende ansøgertal, mener Bruun.

Det er ikke rigtigt! Ethvert gymnasium med respekt for eleverne og sig selv sørger selvfølgelig for at vejlede eleverne på bedste måde gennem et samarbejde mellem gennemførelses- og overgangsvejlederne fra 1. til 3.g. Før gymnasiereformen skulle der ikke vejledes i valg af studieretninger og valgfag i forhold til egne ønsker, præferencer og ikke mindst fremtidig uddannelse. Det skal der nu, og det er et stort og vigtigt arbejde, som for mig at se bedst løses ved samarbejde mellem vejlederne. Lise Bruun hævder, at udslusningssamtalerne med 3.g-erne er afskaffet. Det gælder ikke hos os og mange andre steder; tværtimod forestiller jeg mig, at eleverne nyder godt af mit kendskab som gennemførelsesvejleder til den enkelte elev og overgangsvejlederens indsigt i alt der har med de videregående uddannelser at gøre. Ja, sådan gør vi på det gymnasium, hvor jeg er vejleder. Men det er da muligt, at der er gymnasier, hvor man har svært ved at se det konstruktive i et egentlig samarbejde, og blot begræder at tingene ikke er, som de var engang. Det går ud over eleverne.

Vil man have en mere nuanceret debat omkring sammenhængen mellem gymnasiereformen og det faldende ansøgertal på de videregående uddannelser, skal man ikke som Lise Bruun vende blikket indad og pege fingre. Tværtimod bør man se på reformens værdimæssige grundlag og så på de elever, lærere og vejledere der manøvrerer mere eller mindre tappert indenfor den.

søndag den 12. oktober 2008

Statsministerens lappeløsninger som eftermæle

D. 7.10 -08 holdt Statsministeren sin obligatoriske åbningstale for Folketinget. Han sagde stort set ikke ét ord om uddannelse. Til gengæld gentog han ordet ”tryghed” et utal af gange – så ved man da, hvad man ikke kan vente.

Men selvfølgelig er der en masse om uddannelse i det medfølgende lovprogram fra Undervisningsministeren. Heri er det bemærkelsesværdigt, hvor mange lappeløsninger man præsenteres for. Bl.a. kan man læse:

  • at der skal indføres turbo-læse-kursus for elever med såkaldte forsømte læsekundskaber i 6 – 9. klasse.
    For når nu Regeringen ikke har en samlet plan for det allermest basale i grundskolen, nemlig at eleverne kan læse, når de forlader skolen, ja så indfører man i tubo-fart et turbo-kursus og klarer den fatale mangel på ingen tid. Måske er forslaget blot udtryk for et håb om en bedre PISA-undersøgelse inden Regeringen går af. Hvem ved?!
  • at der skal afbureaukratiseres i folkeskolen ved at sammenskrive elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan i ét dokument.
    For når nu Regeringen ikke har en samlet plan for afviklingen af den kontrol og ´teaching to the test´, som den selv så effektivt og fatalt har indført, så kan man da i al fald lade som om, at man lytter til lærerne og skolelederne (og ikke et ord om de elever der i sidste ende komme i klemme her).
  • at offentliggørelsen af karaktergennemsnittet for grundskolerne skal ledsages af supplerende oplysninger fra ministeriet, dvs. en såkaldt korrigering for ydre faktorer.
    For når nu Regeringen ikke har planer om at opgive stemplingen af ”de dårligste skoler”, så kan man i al fald supplere med også at stemple ”de dårligste elever” og ”de dårligste forældre” ved at fremhæve de områder i Danmark, hvor forældrene har og deres børn tager mindst uddannelse.

Kan være, at et sådant lappe-katalog fremmer kvaliteten i grundskolen i en liberalistisk optik. For mig udstiller det blot eksemplarisk en forfejlet uddannelsespolitik. Hvad værre er, er der nogen der må se frem til fortsat at leve med politikken i virkeligheden, nemlig eleverne og lærerne. Hvad hjælper det dem, om der således lægges op til at lappe på Regeringens uddannelsesmæssige eftermæle?!

søndag den 5. oktober 2008

Skoleforfald del 2

Forleden kom mine børn hjem fra skole med et brev fra skoleinspektøren. I brevet forklarer han, at kommunen har besluttet at regnskabet for 2008 skal ende i nul. Derfor er skolens budget indtil jul frosset inde. Det betyder, forklarer skoleinspektøren, at:

  • der ikke indkøbes undervisningsmateriale eller anskaffes nyt
  • sløjd og hjemkundskab kun bliver teoretisk
  • lektioner i overbygningen ikke bliver vikardækket, men aflyst og eleverne sendt hjem
  • en stor del af undervisningen ikke kan gennemføres i overensstemmelse med årsplanerne. Og at det bliver vanskeligt at leve op til de faglige mål
  • vedligeholdelse af skolens bygninger og udearealer ikke vil finde sted i denne periode

Så mange var de oprørende ord fra skoleinspektøren. Hvad der så sker fra 1. januar 2009, ved vi ikke. Kan man forestille sig et så skrabet budget, at vi skal være glade for reparation af et plankeværk eller genindkøb af en udslidt matematikbog?

I øvrigt har dagbladene Politiken og Berlingske Tidende de sidste dage bidraget til dokumentationen af den danske folkeskoles forfald.

Politiken skriver d. 4.10 -08 bl.a.: ”Over seks år er investeringer i skolerne faldet med knap 1,5 milliarder kroner. Det viser en beregning fra AE-rådet baseret på Finansministeriets egne tal”. Formand for skolelederne Ander Balle siger samme sted om anlægsbudgettet: ”Der er blevet et kæmpe efterslæb, og mange steder kan man slet ikke følge med den takt, hvormed det forfalder. Det er mange milliarder kroner, der er brug for.” Og for at føje spot til skade tilføjer Balle, at de manglende investeringer også præger det pædagogiske fatalt: ”Mange skoler minder om svinestalde med en lang gang og båse ud til siderne, så det passer ikke til moderne pædagogik og moderne undervisning.”

Berlingske Tidende kan i dag d. 5.10 -08 fortælle, at Arbejdstilsynet ved ca. hvert femte besøg på en skole har måttet påtale forholdene, herunder måttet give egentlige påbud i 230 tilfælde. Det er bla. på grund af skimmelsvamp og huller i vægge og lofter. ”Det hele skyldes mange års dårlig vedligeholdelse” siger Lene Teilberg, der er tilsynschef fra Arbejdstilsynet i Syd- og Sønder-jylland og på Fyn.

lørdag den 4. oktober 2008

Dannelse – Its alive! tror jeg nok

Begrebet dannelse er forsvundet i et samfundsmæssigt og uddannelsesmæssigt perspektiv. Hvis begrebet overhovedet bliver brugt i dag, er det for 117.ende gang i et traditionelt og snævert, fordomsfyldt og borgerligt perspektiv; nemlig noget med at opføre sig ordentligt, som borgerskabets bannerfører på hjemlige breddegrader Emma Gad i sin tid fremførte det. Det er muligt at begrebet dyrkes på den måde i visse såkaldt bedre kredse den dag i dag, men lad os begrave den form for begrebsdannelse her og nu - fx på bloggen ”Nul i opførsel” (min ironi kommer til sin ret her, skulle jeg mene) - og lettede komme videre.

Dannelse lever et sted derude, som en stadig protest mod de økonomiske kalkuler der ikke kan måle og veje hverken begrebet eller det, der faktisk foregår, men i et væk insisterer på at gøre det. Ikke desto mindre er det svært at se dannelses-protesten udfoldet til daglig. Onde tunger vil vide, at det er fordi den økonomiske dannelse har vundet, ja er mode for de yngre generationer af lærere, der forstår at overleve fra seminarierne og ud på skolerne. Og også for de akademikere fra universiteterne der fortsætter på gymnasierne (skældsordet siger: akademikernes postbude) og på trods overlever overgangen til virkeligheden, kraftigt understøttet af PGs (Pædagogisk Grunduddannelses) læring, nej jeg mener økonomi-dannelse.

Men mange yngre folkeskolelærere falder fra i mødet med skolen, det siger statistikken. Nu mangler vi bare dokumentation for, at også unge akademikere på gymnasierne (stx, hhx, htx og hf) falder fra pga. den strenge økonomiske dannelse – de slapsvanse!

Ikke desto mindre udfoldes et egentligt dannelsesbegreb i nylige danske litterære udgivelser som ”At stå i det åbne” af ph.d og cand.mag., lektor i vejledning på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Århus Universitet Finn Thorbjørn Hansen; i ”Identitet – Udfordringer i forbrugersamfundet” af Svend Brinkmann, cand.psych., ph.d. fra Psykologisk Institut på Århus Universitet; for ikke at glemme cand.scient.pol. Stefan Hermanns vægtige værk ”Magt & oplysning – Folkeskolen 1950 – 2006”. Ja, jeg vil lægge hovedet på bloggen og hævde, at nogle af tidens store mode-sociologer som Zygmunt Baumann, Ulrich Beck, Pierre Bourdieu og Anthony Giddens mere eller mindre åbenlyst benytter sig af et dannelses-begreb der næppe indeholdes i det der faktisk udfoldes i det økonomifikserede uddannelsesvæsen i dag.

Tænkerne er bestemt ikke enige om, hvad dannelses-begrebet dækker, men de bruger det i et opgør med den, man fristes til at sige, anti-dannelse der er grundlæggende for det senmoderne samfund. En af de helt store dannelsesmæssige udfordringer i dag er således overladt til de unge lærer-generationer fra grundskole til og med universitetet; nemlig at forbinde forskningen med praksis i et individualiseret forløb. Det er næppe lade-sig-gørligt som protest og opgør for de der forstår, når protesten forbliver i det private.

Dette blog-indlæg skal derfor i første omgang blot i al beskedenhed undre sig over, at begrebet dannelse næppe optræder i dansk uddannelsespolitik i dag. Man kan ligefrem forestille sig, at det ville hjælpe på de yngres, de nyuddannedes lyst til at tage del i noget af det vigtigste for ethvert samfund, nemlig dannelse, om vi åbenlyst fokuserede på netop det, altså dannelse.

Jeg forestiller mig simpelthen, hvor sort og kynisk det end kan lyde, at den grundlæggende økonomiske kalkule der er dansk uddannelsespolitiks i dag betyder, at dannelse kun er en del af ordet uddannelse. Derfor taler ”vi”, dvs. politikerne og de unge der har annammet (for at bruge et klassisk borgerligt dannelses-ord) politikken, næppe dannelse, når ”vi” diskuterer, beslutter og fører økonomien ud i virkeligheden.

Hvad om vi startede med at anerkende, at uanset hvad så gennemfører for ikke at sige udsættes børn, unge og voksne på deres vej igennem skolen, ungdomsuddannelserne og evt. en videregående uddannelse for dannelse!