lørdag den 25. februar 2012

Målet er at sidde bag kassen i Netto

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) mener, at arbejdsløse akademikere bør sidde bag kassen i Netto. På den måde puster hun kraftigt til uddannelses- og ikke mindst akademikerlede.

Ingen reaktion kommer fra børne- og undervisningsministeren (S) eller fra uddannelsesministeren (R), eller fra SF´s uddannelsesordfører.

Hvordan sige, at 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse og 50% en videregående uddannelse, når målet trods alt er at sidde bag kassen i Netto!

lørdag den 11. februar 2012

Snyd og bedrag er ok

For nylig så jeg en svensk dokumentar om, hvordan McDonald behandler sine unge ansatte i Sverige. Det var ikke rart at se. De unge kunne berette om hvordan der systematisk blev fiflet med deres lønsedler, hvordan de blev indkaldt på arbejde, når de var syge, blev sat til at arbejde gratis fx når der skulle gøres rent efter lukketid, og hvordan de blev tvunget til at holde ikke-betalte pauser, når der ingen kunder var i butikken.

Nu kan HK og DJØF fortælle
MetroXpress at samme forhold oftere og oftere gælder for unge på arbejdsmarkedet herhjemme. De kritisable forhold gælder både unge med fritidsjob så vel som unge med studenterjob.
Pointen i den svenske udsendelse var, at det ikke er uden konsekvenser når unges førstegangsmøde med arbejdsmarkedet er præget af svigt fra (de voksne) arbejdsgiverne. Det samme kunne man sige i forhold til HKs og DJØFs tal: Hvilken form for dannelse giver vi de unge, når de lærer at arbejde åbenlyst handler om udnyttelse, snyd og bedrag!
Hvis ”virkeligheden” er, at snyd og bedrag er ok, stiller det i værste fald den dannelse som uddannelsessystemet står for i et demokrati som det danske i et meget dårligt lys. Svage sjæle kunne jo få den tanke at (ud)dannelse der lærer en det modsatte, da ikke har noget med virkeligheden at gøre. Men helt galt går det dog, om (ud)dannelse skal lære af og retfærdiggøre en hensynsløs bundlinjetænkning, økonomisk krise eller ej.
Hvis man virkelig ville en værdidebat i Danmark, vristede man dannelsesbegrebet fri af tidens økonomiske greb og definerede det på ny.

fredag den 10. februar 2012

Lærerne har lært lektien: mistillid

Fronterne står skarpt mellem Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening. Lærerne reagerer, ikke overraskende, skarpt på udsigten til at skulle undervise mere og samtidig få nedsat deres forberedelsestid. Derfor holdt lærerne igår ekstraordinær kongres. Det ligner unægtelig også den sædvanlige spareøvelse fra stat og kommune, hvor man tvinges til at arbejde mere for det samme.

Problematikken er ærgerlig. For tænk hvis kommunerne sammen med regeringen havde meldt ud, at man fortryder det enorme bureaukrati man igennem snart mange år har belemret skolen med. Bureaukrati i stedet for udvikling.
Hvor galt det er fat i skolen påpeger A.K. (Anne Knudsen) skarpt i dagens udgave af Weekendavisen; skolen magter ikke at undervise børn af uuddannede forældre. Især drenge af anden etnisk baggrund forlader skolen uden at kunne læse, dvs. som analfabeter – i år 2012. Anne Knudsen hævder, at skolen har en forventning om at alle forældrer gør deres for at støtte børnene, men at det jo netop aldrig må blive forudsætningen for, om man kommer til at læse og skrive. Det var det jo ikke dengang analfabetisme var reglen snarere end undtagelsen i Danmark.
Anne Knudsen har grundlæggende ret, om end hun åbenlyst skyder på skolen (og så en socialdemokratisk politiker). Hun fortæller dog ikke hvordan det kunne komme dertil. Måske handler det om manglende tillid.
Ligesom børn og unge, og for øvrigt også voksne, ikke lærer og udvikler sig når de mødes med mistillid, på samme måde gør skolen det heller ikke. Bureaukratiseringens evige indberetninger, evalueringer, mål og rammestyringer, effektiviseringer osv osv parret med barske sparekrav på den enkelte skole, sammenlægninger af mange skoler og fyringer af lærere – har ikke meget med tillid til skolen og det den står for at gøre.
Regering og kommuner bør komme skolen tillidsfuldt i møde. Lige nu er der intet at sige til at lærerne har lært lektien og møder kommunerne med mistillid.