fredag den 18. oktober 2024

Bordtennis

Når jeg står over for en klasse

hvad er det så jeg skal

og har gjort i så mange år?

 

Dele ud af …

Give/gøre faglighed til …

Vise at …

eller bare vise …

Sige …

Bruge …

Være ...

Stille op …

 

I fællesområdet

spiller eleverne bordtennis

i en cirkel

der bevæger sig langsomt rundt

om bordet

 

Når alle er ude

starter vi forfra


starter jeg forfra

fredag den 20. september 2024

(Kan du læse og sådan noget?) - Kampagner

Bøger vi skal læse (sammen)

Bøger vi læser (sammen)

 

Vi læser bøger (sammen)

(så og så mange sider!)

 

Digitale aftryk vi skal samle (sammen)

Digitale aftryk vi samler (sammen)

 

Vi samler digitale aftryk (sammen)

(så og så mange!)

 

… vi skal … (-)

… vi … (-)

 

Vi … (-)

(mange!)

Kan du læse (?) - vejledning*

Flere sammenhængende sætninger

måske sider

i længere tid i træk

 

Øv dig i at være ligeglad med

om du forstår og kan gengive

hvad du har læst

(jeg læser selv masser af litteratur

jeg ikke forstår – med stor fornøjelse)

 

MENINGSLØS BESKÆFTIGELSE

er ikke i høj kurs

gid den var!


sagde jeg omsider


*


mandag den 25. marts 2024

Pisse kedeligt!

Mine elever skriver nu kronikker!

sikken undervisning!

 

Det eneste der mangler, er det vigtigste

at man kan høre der er levet liv og viden bag

det de skriver

kun almindeligheder og generaliseringer

 

Ja de snyder. Bruger AI

her er hverken levet liv eller viden bag

kun almindeligheder. Generaliseringer

 

Sproget er fejlfrit. Og pisse kedeligt!

 

Men måske er det sådan man skriver

i gymnasiet

 

PS:

Elever der aldrig afleverer

afleverer nu pr. efterkrav

altså ikke prompte, men de lærer at prompte

og beder overmodige om evaluering

fredag den 28. juni 2019

Tale til årets studenter 2019


Kære htx-studenter

En isbjørn driver på en isflage over et endeløst hav. - Husker I tegningen på opgavesættet ved jeres sidste terminsprøve i dansk?[1]

Bjørnen er i fuld gang med at læse en bog og ser knap nok, at isen er væk. Hvorfor mon? – Har den taget fat på at læse litteratur, som et udslag af resignation, nu hvor der ikke er andet at lave?  – Eller har den seriøst vendt sig mod litteraturen for at finde ud af, hvordan den skal klare de globale klimaændringer på bedste måde?

Hvis det her lyder som en dansklærertale med litteraturen i centrum, - så bare rolig, det er ikke min hensigt. Situationen er ny og hvordan klarer vi det?

----------------------

- Jeg vil have, at I skal gå i panik, siger den 16-årige klimaaktivist Greta Thunberg til politikere verden over og for nylig til ”Folkets Klimamarch” i København. Hun henvender sig til folk med magt og til de ældre generationer. Vi har ikke taget ansvar i tide og se nu dér; nu står I unge og har arvet uoverstigelige, globale klimaproblemer efter os gamle, der ikke tog ansvar i tide.

Men passer det? Har I, kære studenter, selv taget klima- og miljø-ansvar på jer, lad os bare sige de sidste tre år på HTX Køge? Har I det? Eller er det tværtimod os gamle lærere, der arver globale klimaproblemer efter jer? - Jeg tager jer lige i skole en sidste gang, inden I driver ud i livet. For jeg kan godt nævne et par eksempler på jeres klima- og miljø-uansvarlighed …


- Jeg går ikke i panik, men… indtil nu har I år efter år taget på studieture med fly til et sted i Europa fx til Middelhavets Athen hvor Akropolis, Europas vugge, er ved at smuldre bort netop pga. af CO2-forureningen bla. fra flyet der bragte jer derned. Men nu, efter at I selv har været på svinende flyveture, mener elevrådet, at de næste der skal på studietur skal være med til at planlægge turen, selvfølgelig med den nye klimadagsorden indover. - Og hvem skal så stå i spidsen for dette demokratiske og upopulære helvede, så vi kan nå på en tur i uge 10? Lærerne! Jeg ser for mig, hvordan vi skal bruge oceaner af tid på at beslutte en tur til Middelfart på Vestfyn! Tak for arven studenter, siger jeg bare!

- Jeg går ikke i panik men … det er altså ikke kun lærere, der ikke kan huske hvordan det er at køre i bus og tog, køre på cykel eller gå, det er ikke kun lærere der klager over manglende parkeringspladser herude på Campus Køge. Det er først og fremmest jer, når I kommer i jeres gamle, lavteknologiske og svinende benzin- og dieselbiler. ´Det var jo hvad vi havde råd til!´ Ja, men det er de kommende generationer der arver jeres uansvarlighed. Når man ser på, hvordan der er planlagt parkeringsområder på Campus Køge er der ikke noget der tyder på, at man regner med at kommende generationer af unge har tænkt sig at holde op med at tage uddannelse på den måde. Helt ærligt, jeres trang til at køre bil er nu så omfattende, at der ikke er plads til køen af køreskolebiler foran hovedindgangen! (Og så gider jeg slet ikke nævne de syge undskyldninger for at komme for sent til undervisningen der handler om startvanskeligheder, glatbanekørsel og syn – nej, det er ikke et klimasyn I bruger som undskyldning!).

- Jeg går ikke i panik men … hvordan stiller I jer til bæredygtighed?
Jeg husker at en elev i teknikfaget Byggeri & Energi definerede bæredygtighed som ”et hus´ evne til at holde på taget”. Man ser en kommende ingeniør for sig, ikke …
Jeg har hørt en lærer i teknikfaget Digitalt Design & Udvikling fortælle, at der handles bitcoins i timerne. Den energi der bruges ved handel med bitcoins er astronomisk. Man ser en kommende softwareudvikler for sig, ikke …

- Jeg går ikke i panik men … I slutter tre år på gymnasiet af med at køre studenterkørsel i lastvogne! Undskyld mig; vi kørte i hestevogn – og ja ja ja CO2-udslippet fra de par heste er for intet at regne med lastbilers udstødning!

------------

- Jeg går ikke i panik for der indtræder et frigørende og forløsende miljø-moment hver dag kl. 15.30 på Campusbuen 31, 4600 Køge, lige her. Det er, når udluftningen slukker! Man ved slet ikke at stilhed findes, førend kl. 15.30 hver dag på Campusbuen 31, når udluftningen slukker! Helt stille bliver der. De fleste elever er gået hjem, men de, der er tilbage, har et helt særligt moment i fællesrummet. Vi lærere har det samme på lærerværelset. Vi ånder alle, elever og lærere, lettede op! Stilheden findes!

-------------

Stilheden kan bruges til at se, hvor man er.

Det går stærkt med byggeriet herude på markerne i Ølby, foran jeres skole. Det har I fulgt i tre år. Ude bagved er braklagte marker med et hav af grønt, en motorvej, en ny jernbane og en stor himmel som baggrund. En fuldstændig umotiveret bænk er sat op ude i ingenmandsland. Dér sidder desværre ingen.

For hvis man sætter sig dér, kan man både se frem ud over alt det braklagte og tilbage på det tilbagelagte.

På en måde tror jeg, det faktisk er der, I sidder lige nu, studenter.  Måske I sku vænne jer til, at tage ud på bænken indimellem og se, hvordan det er fat! Og tag så fat, men hvordan?

-------------

Klimaaktivisten Greta Thunberg har tre diagnoser. Hun er med andre ord en klimatosse.

Måske der skal tosser til at råbe politikerne op, men alle os, der af uforklarlige årsager stadig ikke har fået en diagnose, kan vel også være med. Men hvordan?

Det har den amerikanske forfatter Jonathan Franzen et bud på i sin seneste essaysamling der hedder ”Ved enden af verdens ende”. Ja, så ender vi alligevel ude på isflagen sammen med den læsende isbjørn, for udgangspunktet for Franzen er nemlig, at der grundlæggende ikke er nogen redning fra klimaforandringerne. Han siger det sådan her: ”Vi tager kulstof som tidligere var bundet, og frigør det til atmosfæren, og medmindre vi holder op, er vi på røven.”[2]

Vi holder som bekendt ikke op!

Franzen fortsætter og siger, at vores klimarelaterede handlinger ikke har noget umiddelbart resultat og at vi med vores handlinger håber på at kunne udsætte dommedag. Vi er mao ved at gå i panik. Han foreslår derfor, at vi i stedet for at gå i panik ”hjælper noget man holder af, noget der befinder sig lige foran en, og (hvor) man kan se resultaterne.”[3]

For HTX Køge kunne det betyde, at vi ikke skal undlade at flyve på studieture for princippets skyld, men fordi der åbner sig nye muligheder og oplevelser ved at rejse med fx tog. - Eller det kunne betyde, at vi bliver ved med at flyve til Athen, fordi Athen er vigtig, - og så finder på noget andet som vi og miljøet nyder godt af.

Måske har de der går i 1. og 2.g nu lært af jer og insisterer på, at der langt om længe skal gøres noget ved larmen fra udluftningen i lokalet D0.05 og noget ved den ulidelige varme i D0.10 og 11. Det håber jeg. Studiemiljøet tæller med i regnskabet!

Og så ser jeg for mig, hvordan elever efter jer insisterer på grønne områder på Campus Køge frem for parkeringspladser, ja sætter gang i alle mulige grønne initiativer, fordi det ”hjælper noget man holder af, noget der befinder sig lige foran en, og man kan se resultaterne.” Jeg ser et blomsterhav og bistader og hvad ved jeg …

I jeres fremtidige uddannelses- og arbejdsliv vil I garanteret komme til at arbejde med klima og miljø. Jeg ønsker for jer, at I vil insistere på og glæde jer over på den måde at ´hjælpe noget I holder af, noget der befinder sig lige foran jer, og at I kan se resultaterne´. At I oplever at bæredygtighed ikke kun er et ord og at bitcoins er … vejen til panik.

Hvad er det mon, Bjørnen læser der på isflagen?
Jeg tror, bjørnen læser digte for at forankre sig selv i verden midt i den globale klimapanik.
Jeg tror, bjørnen læser et klogt digt af den gamle skolemand Grundtvig, som fortæller om den bedst mulige måde at være til stede i verden på, hvad enten du er ung eller gammel.

”Min mund og mit hjerte
de gjorde en pagt,
i fryd og i smerte
af al deres magt
hinanden at følge
og aldrig at dølge (skjule),
hvad i dem er levende lagt.”[4]

Jeg siger det igen.
(Digtet)
´Hvad i mund og i hjerte er levende lagt´ er det smukkeste billede på alt det liv, I må kæmpe med og føre videre.

Et stort tillykke med jeres studentereksamen! Og god vind til jeres fremtidige klimatosserier!



-OO-



[1] Tegning i Politiken af Mette Dreyer d. 15. april -16
[2] Jonathan Franzen: ”Ved enden af verdens ende – essays”; dansk 2019, s. 67
[3] Jonathan Franzen: ”Ved enden af verdens ende – essays”; dansk 2019, s. 71-72
[4] N.F.S. Grundtvig 1837 og 1853, nr. 396 i Den Dansk Salmebog

søndag den 21. oktober 2018

Skylder du mig en fortælling?


Refleksioner og evalueringer over egne læringer og præstationer starter med dem der er født i 1960. Det er 15 år efter krigen. Det er der hvor børnene gør hvad de har lært, ikke det de er blevet fortalt. Fortællingerne er mange men vigtigere er, hvad man kan lære af dem og det spørger man ikke børnene om. I den forbindelse er -68 ligegyldig; de lyttede hverken til generationerne eller historierne. De gav op.

Kære Knud Romer, du siger det ikke men fortæller at Krigen, Wien, skole og far og mor var tragedie, generationers selvrefleksion og evaluering, din roman.

Skylder du mig en fortælling?

søndag den 21. januar 2018

Langsomheden

Langsomheden har ingen plan
det ved vi jo alle sammen

Så står man der som underviser
og råber ikke af eleverne
men tier og ser
                    at ingenting sker

Tiden har ingen langsomhed længere
den må jeg længes efter

Jeg ser et åndløst rum med mennesker i
(såogsåmangemenneskerprkvadratmeter) så
ser jeg mennesker der vil alt andet

men naturligvis ikke her

Tiden har ingen langsomhed
den må jeg længes efter
alene

Hvad er det erindring betyder?
jeg ved intet!