Kroppens musik

I går sendte Dr K det australske doku-program Hjernens Musik om musikkens betydning i vores liv. Budskabet var klart: musikken er en umådelig værdi i sig selv; kun et fattigt samfund reducerer musik til løftestang for læring. Som en forsker lakonisk sagde det: ´hvis målet er, at eleverne bliver bedre til matematik, så ansæt hellere en bedre matematik-lærer´.

Det er dybt ironisk, at der skal et program der formelig vælter sig i musik-terapeuter, hjerneforskere, og iøvrigt musiketellerandetforskere til for at dokumentere noget så indlysende. Især hjerneforskere er vi helt vilde med for tiden – når de siger det, må der være noget om det (og ikke et ord om Penkowa og videnskabsministeren). Må jeg spagfærdigt indvende, at musik går i kroppen…

Samtidig kan man sende en ”venlig” tanke til den, nu to gange, tidligere undervisningsminister Bertel Haarder der nåede at søsætte den tåbelige idé, at lade de musisk/kreative fag være løftestang for de ”rigtige” fag i skolen (gæt selv hvilke), inden han gik af. Der er ikke hørt noget om katastrofen siden. Til gengæld fører de musisk/kreative fag i skolen, på gymnasiet, på erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser fortsat en perifer tilværelse.

Hjernens Musik sendes igen på Dr K i morgen d. 26.2 kl. 21.50.

Haarder kom ikke forbi!

At dømme efter Berlingske Tidende i dag, skulle man næsten tro, at undervisningsminister Bertel Haarder har været forbi bloggen her og set mine udgydelser omkring manglen på kreative og ikke mindst musiske fag i det danske undervisningssystem. Det kreative og det musiske skal styrkes, siger Haarder.

Men man bliver klogere, når man hører ordentlig efter undervisningsminsterens tale: ”Jeg er overbevist om, at hvis man sætter mål og stiller krav i de kreative fag og bruger dem til at opøve koncentrationsevne og højre hjernehalvdel, så har det en betydning for de andre fag. Den disciplinering, der ligger i at øve sig på et instrument eller synge i kor med andre, vil uundgåeligt smitte af på de andre fag. Kan man koncentrere sig om det ene, så kan man også koncentrere sig om det andet”.

Jeg har før fortalt, hvor svært jeg har ved at definere det kreatives og det musiskes værdi, men nu ved jeg det. Haarder svinger taktstokken! Sig efter ham i kor: Mål, krav og disciplinering!

Ud med æstetikken og det musiske!

I sidste uge påstod jeg i blog-indlæggget Ud med kreativiteten og æstetikken, at kreativitet ikke udfoldes på htx. Betina reagerede og var uforstående overfor min påstand – og jeg selv fik nærlæst teksten.

Jeg må give Betina ret; kreativit trives på htx. Lad mig derfor korrigere.

På htx er kreativiteten evident i den stadige fokuseren på, at teori forbindes med praksis. Flottest kommer det til udtryk i teknik-fagene. Her kommer både "den geniale Gear-Gearløs" og den knap så heldige "skrammel-samler" til udtryk. De kreative teknikfag er: Byggeri og Energi; Design og Produktion; Proces, Levnedsmiddel og Sundhed. Her udfoldes kreativiteten faktisk dvs. med henblik på videreudfoldelse.

Ikke noget at sige til, at det nyindførte fag Innovation har det bedst på de erhvervsgymnasiale uddannelser.

Mit hovedærinde i mit til dels forfejlede blogindlæg var imidlertid det æstetiske i forhold til htx; jeg fastholder, at det æstetiske er stort set fraværende på htx. Stx har en helt anden tradition – omend det æstetiskes rolle her bestemt ikke er uproblematisk, for at sige det mildt og diplomatisk.

Jeg fastholder også, at hverken kreativitet eller æstetik kan spærres inde i innovation. Og jeg tillader mig endda nu at tilføje det musiske som et væsentligt savn ved htx-uddannelsen. Det musiske = sans for det kunstneriske.

Ud med kreativiteten og æstetikken!

Som studievejleder på htx er det svært ikke at lægge mærke til, at musik, billedkunst, dans og teater ingen plads har her. Som om htx-elever ingen interesse eller talent har udi kreativitet – for ikke at fremhæve, at netop kulturens kreative og æstetiske sider netop har en overordentlig væsentlig rolle, når vi taler om det naturvidenskabelige og teknologiske. Herregud (eller Allah for den sags skyld) skal vi virkelig starte forfra i forsvaret for noget så grundlæggende som kreativitet og æstetik for kultur og samfund uanset hvad!?

Realiteterne er, at det ikke er muligt for htx-elever at (ud)danne sig indenfor ovennævnte fag.

Det værste er, at det gælder i det hele taget i det danske uddannelsessystem; kreativiteten og det æstetiske har vi simpelthen tradition for at undervurdere, ja marginalisere i uddannelserne overhovedet. Det uddannelsesmæssige argument er vel – ”vel” fordi det ikke formuleres fra centralt hold – at det næppe kan måles og vejes i forhold til et uddannelsesmæssigt sigte. Således må eleverne på STX vælge billedkunst, dans og musik fra - her har de faktisk muligheden - fordi de fag ikke tæller i det store uddannelsesmæssige regnskab frem mod kvalificeringen til videreuddannelserne. Og hvor blev fagene af på EUD ? Jeg længes efter at høre en håndværker trykke den seriøst af!

Erhvervslivets ”innovation” endda som fag har holdt sit indtog i uddannelsesverdenen. Men det kan næppe tage brodden af kreativiteten og æstetikken, der aldrig kan spærres inde i fx teknologisk udvikling. En ihærdig dansklærer kan således i bedste fald kæmpe en vældig kamp her, simpelthen fordi dansk er fredet som sådan, litteraturkanoner eller ej, men næppe pga. kreativitetens og æstetikkens officielle værdifuldhed. Der står hun så, dansklæreren; hun skal sørge for at eleverne kender til Grundtvig, Holberg etc., men kreativiteten og det æstetiske tja … det kan hun da vælge at gennemføre på trods! Godt gået – hold ud!