Gymnasiefremmede elever eller elevfremmede gymnasier – hvem er aben?

Weekendavisen kan fredag d. 28.11 fortælle, at flere og flere studerende på landets 8 professionshøjskoler, altså på de mellemlange videregående uddannelser, har svært ved at læse. Derfor har man været nødt til at indlede et samarbejde med voksenuddannelsescentre (VUC) for at screene og sidenhen gennemfører læsekurser for de studerende. Ja, der er endda indført forberedende voksenundervisning (FVU) flere steder for overhovedet at gøre det muligt for de studerende at gennemføre uddannelsen til pædagoger, lærere, sygeplejersker, bioanalytikere, socialrådgivere m.fl. Og nej, vi taler ikke om danskere med anden etnisk baggrund men om studerende med såkaldt gammeldansk baggrund.

Uanset hvordan man vender og drejer problemet taler det for, at der er noget fundamentalt galt med det danske uddannelsessystem. Man kan undre sig over, at eleverne ikke lærte at læse, da de gik på ungdomsuddannelserne, typisk på gymnasiet – og det gør journalisten bag artiklen, Henrik Dørge da også. Men aben ligger dog først og fremmest i Grundskolen. Det må være et absolut minimum ved endt skolegang, at man kan læse.

Da man med gymnasiereformen i 2005 indførte et Grundforløb med såkaldt Almen Sprogforståelse og Almen Studieforberedelse på stx og tilsvarende Studieområdet på hhx og htx, var det først og fremmest for at indføre eleverne i den nye læring i gymnasiet. Det var nok de færreste der regnede med, at Gymnasiets Grundforløb skulle bruges til at indhente det forsømte i Grundskolen. Derfor er ”Grundforløbs-eksperimentet” åbenlyst ikke lykkedes; Gymnasiet har ingen forståelse for at imødekomme sine elever. I artiklen reducerer formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening Peter Kuhlman da også Almen Sprogforståelse til ”grammatisk, lingvistisk brush up” og beklager sig over, at eleverne ikke tager imod tilbuddet om at få forbedret læsehastighed og –forståelse, udenfor skoletid. Den holdning kan man kun have, når man synes, man har (dygtige) elever nok. Det virker ærlig talt arrogant, også selvom aben oprindelig kom fra Grundskolen. Derfor er de videregående uddannelser tvunget til at rette op på Grundskolens og Gymnasiets abe, for man kan næppe forestille sig fx en folkeskolelærer der ikke kan læse – eller hva´!?

Hvor om alting er, har man med det gymnasiale Grundforløb fået en oplagt mulighed for ikke alene at rette op på Grundskolens forsømmelser, men så sandelig også for at give flere end før mulighed for at få en gymnasial og sidenhen en videregående uddannelse. Hvorfor løfter gymnasiet ikke den opgave?

Sidste år udgav GL (Gymnasielærernes Lærerforening) en øjenåbnende forskningsrapport om de såkaldt gymnasiefremmede elever, der defineres ved, at elevernes forældre som regel ingen gymnasial uddannelse har. Akkurat de elever har oftest problemer med at læse. Forleden uddelte GL GLs Uddannelsespris 2008 til personerne bag rapporten. Det ville i den forbindelse klæde Gymnasieskolernes Rektorforening, at tage rapportens konklusioner til sig og gå videre end til at tilbyde de gymnasiefremmede elever et sprogligt brush up og ekstraundervisning uden for skoletid og ydermere beklage sig over, at aberne ikke tager imod tilbuddet. Hvad om Gymnasiet faktisk brugte Grundforløbet til at imødekomme sine elever! Eller forholder det sig i virkeligheden omvendt, at det er gymnasiet der er elevfremmed!? Hvem er så aben!

(Ud)Dannelsessplint 5

det er gætværk
at bygge videre nu

så sent på natten

(Ud)Dannelsessplint 4

når musikeren er i byen
er der blues hele natten
dernede

det hele er stadig under etablering
gravemaskinerne arbejder voldsomt
med udsigt til havet

det fortæller han og viser rundt
jeg glæder mig til han begynder at spille

(Ud)Dannelsessplint 3

du dykker ned i kolde mørke steder
som om de er drømme

aner skikkelser
her og der
besværligt klavrende ned ad stiger

og i blikket gennem rummet
er åbent vand derude

så undrer du dig over
hvorfor I ikke gik den vej ind

(Ud)Dannelsessplint 2

når det nu ser mig over skulderen hver dag
hvorfor så ikke kalde det systemet
som i gamle dage

hvor man vidste hvad man var oppe imod
men alt for let henfaldt til samme ideologi

men dette skuldertræk er mine egne øjne sat i systemet
kært barn har mange selvevaluerende og plane navne

jeg har dog splinten tilbage
et øjeblik endnu

(Ud)Dannelsessplint 1

midt i min livslange belæring
råbte jeg ned i spande og krakkelerede stakkato
i det øresønderrivende tilbagefald af lyd
til poesi nærmest

så nu stammer jeg jeget ud