Tale til årets studenter 2016

Kære Htx-studenter.

Vi lever i en kanon-tid ikke i en kanon tid. Vi fik en litteraturkanon i 2003, som skole- og gymnasieelever har ”elsket” lige siden, en kulturkanon i 2006, en historiekanon i 2007 og en demokratikanon i 2008. Og nu kommer en Danmarks-kanon – man kan følge med på danmarkskanon.dk, hvor vi alle kan komme med eksempler på de ”samfundsværdier, traditioner eller bevægelser, der har formet os, og som vi vil tage med ind i fremtidens Danmark”.

Bidragene strømmer ind og dækker så at sige alt: vand, æbleskiver, ironi, ligestilling, Chili Klaus, dialekter, Tom Kristensen (altså ham med litteraturen – men det kunne lige så godt være racerkøreren), andelsbevægelsen, Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm osv. osv.

Danmarks-Kanonen er mao. et tidstypisk udtryk for, at alle værdier, traditioner eller bevægelser kan være lige gode. Ligestilling over for Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm. Hvorfor ikke? For er det ikke sådan som professor Jørn Henrik Petersen fra Syddansk Universitet har sagt det, at værdi er det, den enkelte synes bedst om, dyd derimod er de menneskelige egenskaber, der muliggør et liv i fællesskab.

Dyd er et gammelt begreb, vi knap forstår i dag, men jeg er overbevist om at der stadig er rigtig mange ikke mindst blandt jer unge som sidder her på de forreste rækker der vil et liv i fællesskab. Så lad os i stedet lave en kanon for fællesskabet.

Professor Ove Korsgaard gør i en kronik* i år opmærksom på, at en sådan kanon er blevet skabt før. Helt tilbage i 1776 bad den danske regering den 29-årige embedsmand Ove Malling om at udarbejde en såkaldt borgerdydskanon. Altså en kanon der skulle fremhæve en række dyder, egenskaber, som kunne gavne fællesskabet, det nationale fællesskab. Det gjorde Ove Malling ved at finde en lang række eksempler på gode handlinger hos mennesker i Danmark, som man passende kunne lære af og gå ud og gøre ligeså. Malling siger ligefrem, at de gode handlinger ikke nævnes for personernes skyld, men at personerne nævnes for handlingernes skyld. Derfor optræder bønder og adelige side om side for de gode handlingers skyld.

Malling fremhæver 18 dyder. Jeg nævner bare et par stykker: menneskekierlighed; højmodighed (dvs. at være storsindet, at have en høj moral); kiekt mod (at have mod og frækhed til at føre noget godt ud i livet på trods af modgang); tapperhed; snildhed; retfærdighed; og så en af mine favoritter: vindskibelighed dvs. foretagsomhed, initiativrigdom, flid. Tænk at de dyder kom inde fra statsforvaltningen!

Mallings kanon kom til at hedde ”Store & gode Handlinger af Danske, Norske og Holstenere”**. Og betydningen af den blev stor. Kanonen blev genoptrykt mange gange, senest i 1992. Den blev brugt i latinskolen, dvs. i gymnasiet dels fordi eleverne skulle dannes i dyder og handlinger til efterfølgelse, men også for at lære eleverne at skrive godt dansk. Danske forfattere som Grundtvig, Blicher og Ingemann og en hel del billedkunstnere fra dengang inspireredes af den. Og den blev endda oversat med held til tysk, fransk og engelsk. Mere national var den heller ikke.

Men da den blev indført som læsebog for Mulat-Ungdommen i skolen i den danske koloni i Ny Guinea, viste den sig at være uegnet***.

Man glemte, at Ny Guinea ikke var Danmark og Europa. Svarer det ikke til at lave nationalistiske kanoner i en global tid; pludselig bliver danskere og ikke kun fremmede fremmede i vores eget land!

Mallings dyder kunne for så vidt udmærket bruges i dag, men ikke eksemplerne, historierne der handler om at samle en nation der først er ved at blive til. Sådan er det ikke længere.

Jeg foreslår derfor, ligesom Ove Korsgaard, at der udarbejdes en borgerdydskanon, hvor det er de globale udfordringer der tages op. Hvilke dyder skal til for at klare dem – og hvilke fremragende folkelige handlinger kan vi pege på som eksempler på at tage de globale udfordringer alvorligt?!

Og hvad har det så med jer, kære Htx-studenter at gøre. Forklaringen er ligetil. I skal naturligvis ud og løse de globale kriser for fællesskabet. Vi regner med jer – vi andre skal jo snart på pension!

Især kapitlet om vindskibelighed hos Malling fik mig til at tænke på, hvad Htx lægger op til. I dag ville vi nemlig oversætte vindskibelighed med innovation, entreprenørship og kreativitet. Kapitlet er fyldt med mennesker der opdyrker jord, afvander sumpe, bygger veje og grunder industrier. En masse konkrete projekter der skal bygge landet op sættes i værk af helt almindelige mennesker. Men i dag må projekterne have et globalt perspektiv og der står naturligvis helt almindelige Htx-elever bag.

I har sikkert festet vildt de sidste dage, så jeg repeterer i kort form de sidste tre års indsigter på Htx Køge. I modsætning til på Mallings tid står vi i dag først og fremmest over for globale ikke nationale udfordringer: miljøkriser (den globale opvarmning), kulturkriser (store flygtningestrømme udfordrer vores forståelse af livet i Danmark, i Europa, i Verden) og økonomiske kriser (finanskrisen i 2008 viste ikke kun hvor afhængige vi er af andre lande økonomisk set, men satte også spørgsmålstegn ved den evige snak om vækst, vækst og atter vækst). Der er andet og mere end markedsøkonomi i verden.

Når I, efter at have sovet rusen ud, går i gang med de globale udfordringer, trækker I naturligvis på de teknologiske, naturvidenskabelige og kommunikative indsigter, I har med fra Htx.

Men I skal nok indstille jer på at det bliver hårdt arbejde at komme igennem med jeres globale projekter. I 1776 var der som sagt en embedsmand der satte sig ned og fortalte om folket, og fremhævede folkets, høj som lavs fremragende handlinger. Tilliden til folket var stor. I dag er det regneark der kommer fra ministerierne - og tilliden, tja, jeg ved ikke rigtig… Den er i al fald gal den anden vej rundt, kan jeg forstå.

Derfor er der en dyd, en egenskab jeg vil foreslå til en rigtig global dansk borgerdydskanon, og som jeg vil bede jer om at huske på, når I redder Verden: kritik. I dag har man nemlig glemt, at kritik er en forudsætning for at skabe noget, ikke mindst fællesskab og fælles løsninger.

Som studievejleder har jeg det privilegie at have talt med mange af jer. Det slår mig, at I sjældent kritiserer tingenes tilstand. Ofte vendes kritisable forhold indad; mange lektier, store karakterkrav og krav om overblik over uddannelse og arbejdsliv helt frem til pensionen. Det er for meget at bære selv! Men det kan være svært at forholde sig kritisk, når man hele tiden får at vide, at man bare skal tænke positivt.

Derfor: Når I kommer ud i arbejdslivet, er der risiko for, at I bliver mødt med afvisning af jeres fremragende forslag, projekter, teknologiske, naturvidenskabelige og kommunikative løsninger på de globale kriser, fordi de ikke passer i regnearket eller fordi problemet er jer selv. Men det skal I ikke finde jer i. Forhold jer kritiske!

Ifølge Rasmus Willig****, der er forsker på Roskilde Universitet, lyder de mest almindelige afvisninger af kritik sådan her: ”Det er sparetider”, ”Budgettet er overskredet, så det er der ikke mulighed for”, ”Du skal huske på at vi ikke er lønførende”, ”Det er der ikke ressourcer til” (og det er altså ikke naturressourcer der henvises til), ”Nu har du vist ikke økonomibrillerne på” eller ”Jeg ved det godt, men jeg har et budget der skal overholdes” osv. Værst er det dog, hvis jeres kritik mødes med, at I fejler noget, med opfordring til at vende kritikken indad og samtidig tænke positivt: ”Med den negative attitude skulle du måske tage på et wellness-kursus”, ”Er du helt sikker på, at du er kommet dig oven på din sidste stressperiode”, eller bare ”Er det noget derhjemme…?”. ”Nej, jeg har et projekt der kan redde verden”, skal I så råbe!

Fordobl jeres kritik og insister på at redde planeten! Med jeres teknologiske, naturvidenskabelige og kommunikative baggrund fra Htx, har I et fantastisk fundament at skabe ikke bare løsninger men fællesskab på der handler om andet og mere end markedsøkonomi. Et fællesskab der er andet og mere end markedsøkonomi.

Med de ord vil jeg opfordre jer til at gå ud og gøre Store & gode Handlinger i Danmark, Europa og resten af verden.

Og gå så lige ind og spam danmarkskanon.dk med egenskaber og historier der tager de globale udfordringer op.

Held og lykke til jer!

* Ove Korsgaard: ”Vi har slet ikke brug for en danmarkskanon”; Kronik i Dagbladet Politiken, 18. marts 2016
** Ove Malling: ” Store og gode Handlinger af Danske, Norske og Holstenere”; 1777
*** Erik Hansen: ”Store og gode handlinger”, i Mål & Mæle nr. 2, 2000
**** Rasmus Willig: ”Afvæbnet kritik”; Hans Reitzels Forlag 2016