Refleksioner og evalueringer over egne
læringer og præstationer starter med dem der er født i 1960. Det er 15 år efter
krigen. Det er der hvor børnene gør hvad de har lært, ikke det de er blevet
fortalt. Fortællingerne er mange men vigtigere er, hvad man kan lære af dem og
det spørger man ikke børnene om. I den forbindelse er -68 ligegyldig; de lyttede
hverken til generationerne eller historierne. De gav op.
Kære Knud Romer, du siger det ikke
men fortæller at Krigen, Wien, skole og far og mor var tragedie, generationers
selvrefleksion og evaluering, din roman.
Skylder du mig en fortælling?
