fredag den 18. oktober 2024

Bordtennis

Når jeg står over for en klasse

hvad er det så jeg skal

og har gjort i så mange år?

 

Dele ud af …

Give/gøre faglighed til …

Vise at …

eller bare vise …

Sige …

Bruge …

Være ...

Stille op …

 

I fællesområdet

spiller eleverne bordtennis

i en cirkel

der bevæger sig langsomt rundt

om bordet

 

Når alle er ude

starter vi forfra


starter jeg forfra

fredag den 20. september 2024

(Kan du læse og sådan noget?) - Kampagner

Bøger vi skal læse (sammen)

Bøger vi læser (sammen)

 

Vi læser bøger (sammen)

(så og så mange sider!)

 

Digitale aftryk vi skal samle (sammen)

Digitale aftryk vi samler (sammen)

 

Vi samler digitale aftryk (sammen)

(så og så mange!)

 

… vi skal … (-)

… vi … (-)

 

Vi … (-)

(mange!)

Kan du læse (?) - vejledning*

Flere sammenhængende sætninger

måske sider

i længere tid i træk

 

Øv dig i at være ligeglad med

om du forstår og kan gengive

hvad du har læst

(jeg læser selv masser af litteratur

jeg ikke forstår – med stor fornøjelse)

 

MENINGSLØS BESKÆFTIGELSE

er ikke i høj kurs

gid den var!


sagde jeg omsider


*


mandag den 25. marts 2024

Pisse kedeligt!

Mine elever skriver nu kronikker!

sikken undervisning!

 

Det eneste der mangler, er det vigtigste

at man kan høre der er levet liv og viden bag

det de skriver

kun almindeligheder og generaliseringer

 

Ja de snyder. Bruger AI

her er hverken levet liv eller viden bag

kun almindeligheder. Generaliseringer

 

Sproget er fejlfrit. Og pisse kedeligt!

 

Men måske er det sådan man skriver

i gymnasiet

 

PS:

Elever der aldrig afleverer

afleverer nu pr. efterkrav

altså ikke prompte, men de lærer at prompte

og beder overmodige om evaluering