(Ud)Dannelsessplint 8

Vi mødes i dagene
nogle gange midt i storbyen
andre gange midt i provinsen

fri for alt det vi alle ved
og så ser vi hinanden i øjnene
igen

jeg forestiller mig
at musikken betyder noget

imens børnene vokser op
med os
derude

(Ud)Dannelsessplint 7

Det er næsten som om det er sommernat
himlen høj, vinden blid og stjernerne ja

Græsset under mine fødder
gad vide om man kan begynde nu

(Ud)Dannelsessplint 6 - en blues

Hvis man ryger og alt det andet må man give slip på sine
børn
så giv mig et skema og en coach inden det er for sent

Det er da mine vores børn min elskede
det er det da
så giv mig et skema og en coach inden det er for sent

Ud på natten vender de tilbage for
at sove ud
så giv mig et skema og en coach inden det er for sent

Natten er ung
og jeg er gammel
så giv mig et skema og en coach inden det er for sent

Hvis man ryger og alt det andet må man give slip på sine
børn
så giv mig et skema og en coach inden det er for sent

Hun vender ikke tilbage
i nat

Den ULøkkelige redegørelse i Folketinget 14.april 2009

Vores nye Statsminister Lars Lykke Rasmussen nævnte uddannelse fire gange i sin redegørelse i Folketinget d. 14.april:

”Vi følger udviklingen nøje. Vi sætter ind efter behov. Vi følger en ansvarlig og velovervejet vækststrategi med investeringer i fremtiden: i skoler, daginstitutioner, infrastruktur, uddannelse, forskning og klimaforbedringer.”

Nå.

” Alle skal have mulighed for at tage sig en god uddannelse. Men vi må også alle være parate til at bruge den uddannelse på forskellige måder gennem livet. Og til hele tiden at videreuddanne os eller skifte spor.”

Nå, her aner man en vis formanende tone om, at nu må I sgu snart lære det med livslang læring. Ja, antyder Lykke ligefrem, at vi selv til dels er skyld i krisen! Vor tids efterhånden noget trætte bonmot lyder ærlig talt ekstraordinært hult i stress og krisetider. Men det klæder da Løkke næsten at sige det lige ud; det livslange uddannelses-projekt har ikke med mennesker at gøre.

”Vi skal også fortsat skærpe indsatsen for, at alle unge får en ungdomsuddannelse og dermed et grundlag for videre uddannelse og job. Vi må ikke tabe nogen på gulvet. Og da slet ikke nu, hvor vi har bedre mulighed for at få fat i de unge, end vi har haft i flere år.”

Nå.
Den sidste sætning er dog interessant. Mener Lykke, at uddannelses- og vejledningsreformer har givet vores unge de bedste (ud)dannelses-chancer længe? Eller er det blot så simpelt, at ”få fat i” betyder ”fastholdelse”; der er jo ikke noget som at tage en uddannelse fastholdt af lærere, vejledere, kontaktlærere, coaches, mentorer, psykologer og sagsbehandlere (og der er helt sikkert flere, hvor de kommer fra)!

”- At udvikle en folkeskole, hvor hvert enkelt barn skal helt op og stå på tæerne, når der rækkes ud efter kundskabens frugter.”

Nå, her bryder Lykke ud i ren lyrik (noget at få med i næste litterære Kanon?). I bedste fald er det Statsministerens måde at understrege vigtigheden af idræt på. Jeg er bange for, at han blot fortsætter den foghske disciplinering; evalueringssumpen der trækker eleverne ned, imens de forgæves rækker op mod de uopnåelige kundskaber - og så gør Statsministeren med den kristne metaforik endda også lykke hos Dansk Folkeparti!

Alt i alt: Nå...

Imens vi venter på uddannelsestallene - og Statsministeren flygter til Nato

Som uddannelsesvejleder er den 15. marts en helt særlig dag. Det er den dag, hvor eleverne fra grund- og efter-skolernes 9. og 10. klasser senest skal have valgt ungdomsuddannelse. Skal det være de gymnasiale uddannelser (stx, hhx, htx, hf) eller en erhvervsuddannelse (et hav af dem!)? UU-vejlederne over det ganske land har frygtelig travlt med elevernes uddannelsesplaner mm – og gennemførelsesvejlederne, de steder hvor man interesserer sig for eleverne, er spændte på tilmeldingerne, ellers er det blot overladt til HK-personale at registrere tallene for økonomien fremover.

Jeg har selv som vejleder på et teknisk gymnasium set langt efter tilmeldingerne den sidste uge – jeg hører til de humanistiske vejledere der læser alle ansøgninger - men systemet er gået ned, for i år skal alle tilmeldingerne finde sted elektronisk på optagelse.dk. Derfor skubbede Undervisningsministeriet tilmeldingsfristen til d. 20. marts. Da jeg gik fra arbejde sent i fredags d. 20.3 var der endnu ikke kommet én elektronisk tilmelding – men nogle få på det gode gammeldags papir indleveret af herligt ivrige nye elever, der skal være mere end velkomne.

Det er i den forbindelse svært ikke at sammenligne med de mere eller mindre kuldsejlede nationale, elektroniske tests af grundskoleeleverne; de ligegyldige tests lader sig åbenbart ikke gøre over det ganske land på samme tid; systemet vil ikke. Det bliver spændende at se, hvor ansvaret lægges og ja, et regnskab over fiaskoen. Men mest spændende at se forklaringerne stå i kø, når den snart afgående Regering - og alle de partier der støttede den nationale beslutning – forklarer at ´der intet er at komme efter´.

Når jeg kommer på arbejde på mandag kommer tilmeldingerne sikkert flydende over PC-en. Ikke desto mindre er billedet af uddannelse i Foghs regeringstid kun alt for tydeligt; uddannelse handler om mål, vægt og frem for alt om økonomi. Det vil jeg skide på. Så imens Statsministeren flygter til NATO, tager jeg og mange andre vejledere samtaler med elever der tager valg der er meget mere afgørende end hans.

Supervision, overvågning - nyfascisme?

Godt brugt efter en lang, god dag med 2.g-erne på studietur i Dublin, kaster jeg mig på sengen i det kolde hostel og ser Sky News. Obama/Brown-mødet og finanskrisen fylder det meste, men så kommer det der får mig til at sætte mig op i sengen; nogle engelske grundskoler har indført elektronisk supervision i den daglige undervisning; imens læreren står foran klassen overvåges hun og klassen af en kollega bag monitor og højttaler et andet sted på skolen. Herfra kan han give læreren gode råd her og nu, som når hendes ører gennem de diskrete hørebøffer. I et efterfølgende interview giver læreren udtryk for, at efter en tilvænningsfase har hun lært at sætte pris på supervisionen.

Det er selvfølgelig oplagt at drage paralleller til en Englands litterære klassikere, Georges Orwells 1984, hvor supervision er kontrol og overvågning. MEN i dag er diskussionen af sammenhængen kontrol/overvågning og supervision forstummet – det korrekte argument er jo, at har eller gør du ikke noget galt, er der ikke tale om overvågning. Det betyder, at man i læringssammenhænge, som i den engelske grundskole, ligefrem kan tale om supervision som et helt og holdent positivt begreb der beskriver en progressiv læringsproces der kommer elever, lærere og skole til gode.

Hvad enten man læser 9.11 og efterfølgende terrorpakker ind i sammenhængen, eller ser supervision/overvågning som en del af et kulturelt værdiopgør, ja så mangler diskussionen om sammenhængen supervision - overvågning, vil jeg mene. Vi er nemlig faldet til patten og har aldrig taget den diskussion der ligger lige for. Nysproget har taget over; overvågning findes ikke længere, så nu hedder det supervision. Derfor lægger jeg gerne hovedet på blokken og hævder, at har man ikke kræfter til at tage diskussionen - ikke mindst i læringssammenhæng - så har man banet vejen for nyfascisme i sit samfund.

Imens lander vores elever mere eller mindre Guinesss-berusede på værelserne i natten - jeg tænker, at de må tage stilling til fascismen snart.

Regeringen løber SUr i det

Regeringens skattekommission har bl.a. barslet med den idé at nedsætte perioden, man kan modtage SU i. Perioden skal nu være kortere end det uddannelsestiden er beregnet til! På den måde sparer man nogle penge og de studerende bliver hurtigere færdige – regner man med. At man på den måde udbygger den sociale sorteringsmekanisme som det danske uddannelsessystem allerede virker som betyder åbenbart ikke noget i den sammenhæng.

Regeringen siger ikke noget, den venter vel på stemningen i folkedybet – og det udgøres næppe af de oprørske studenter. Oppositionen siger heldigvis fra. Det kan i den forbindelse undre noget, at Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden i en leder d. 3.2 -09 siger god for forslaget, for SU-en rammer jo alligevel socialt skævt.

Skattekommissionens SU-forslag står i skærende modsætning til den økonomiske krise der jo først og fremmest rammer dem uden uddannelse og også i stor stil dem med en erhvervsuddannelse. I den forbindelse er det oplysende læsning at kaste sig over fx Jyllandsposten d. 17.1 -09. Her offentliggjordes det som kloge mænd og kvinder har vidst i årevis; nemlig at en kombination af langt til ungdoms-uddannelsesinstitutionen i en kultur/et område uden uddannelsestradition fastholder rigtig mange i manglende uddannelse. At forholde sig til det danmarkskort burde være obligatorisk for alle politikere og uddannelsesfolk i det hele taget.

Hvad tænkte man på, da man lod centraliseringsbølgen hærge det ganske land? Er der virkelig penge at hente i en kynisk kalkule der fastholder mange unge i ingen uddannelse?
Og det samme kan man spørge om i forbindelse med SU-forslaget. Er der virkelig penge at hente i en kynisk kalkule der understreger privilegerede unges uddannelsesmuligheder?

Måske er det i virkeligheden sådan, at den danske Regering er træt, rigtig træt; dens mangel på overbevisning slår igennem nu – ikke mindst på uddannelsesområdet.