Antorini: "Uddannelsesvejledning skal ikke være for alle..."

En nylig analyse viser, at den vejledning som Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) giver ikke giver større spredning på ungdomsuddannelserne, snarere tværtimod; stx er topscorer som sædvanligt, efterfulgt af hhx, htx, hf – og så EUD som de unge efterhånden kun vælger, hvis de ikke kvalificerer sig til en gymnasial uddannelse.

Nu handler uddannelsesvejledning ikke om at bestemme de unges uddannelsesvalg alt efter hvad der er samfundsøkonomisk mest fornuftigt. Men hvis man vil have spredning på ungdomsuddannelserne skulle man give UU en egentlig mulighed for det de er gode til, hvis de ellers fik lov, nemlig at vejlede alle unge. I dag er skåret så kraftigt i vejledningen, at den koncentreres om unge der ellers ville falde ud af uddannelsessystemet. Vejledning reduceres til sikring af, at den såkaldte frafaldstruede elev får en uddannelse. Børne- og undervisningsminister Antorini mener, at sådan bør det også være, og har tydeligvis ingen forståelse for hvad uddannelsesvejledning er – eller er det økonomien der bestemmer retorikken:

» Men er det ikke forkert, at de unge slet ikke mødes med en vejleder og bliver udfordret i deres valg? » Det er helt rigtigt prioriteret at lægge vejledningen om, så der bliver brugt flere kræfter på de uafklarede unge, som også har store faglige problemer. Så må de ressourcestærke søge e-vejledning. « Også selv om det betyder, at de vælger forkert og spilder deres tid og samfundets penge ved at gå på det almene gymnasium? » Jeg har ikke set nogen undersøgelser, der viser, at personlig vejledning skulle kunne ændre på det. Selv om nogen sagde ' er du nu også helt sikker?', er det jo ikke sikkert, at den unge ville ændre valg. »
MetroXpress d. 21.2 -12

Ministeren burde vide, at uddannelsesvejledning er for alle. Vejledning er ikke forbeholdt de få, fx de som af faglige, sociale eller personlige grunde har svært ved at gennemføre en uddannelse, men også for dem.

Ministeren burde også vide, at uddannelsesvejledning sikrer, at alle har mulighed for at tage et kvalificeret valg af uddannelse. Og at det er nødvendigt i et senmoderne samfund, hvor den enkelte er med til at skabe rammerne for sin dannelse og uddannelse. Her er principielt intet givet på forhånd på nær den individuelle ud- og dannelses-historie som bl.a. uddannelsesvejledningen hjælper barnet/den unge med at forholde sig til.

Men i Danmark er det givet på forhånd, at ´man vil i gymnasiet´, dvs. stx, for de unge får ikke personlig vejledning i de mange muligheder. Læg dertil at lærerne i skolen stort set kun kender og har ambitioner omkring elevernes videre karriere på stx. Og at forældrene har det på samme måde. Og ikke mindst; at børne- og undervisningsministeren ikke mener, at personlig uddannelsesvejledning bør spiller nogen rolle for valg af uddannelse.

Målet er at sidde bag kassen i Netto

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) mener, at arbejdsløse akademikere bør sidde bag kassen i Netto. På den måde puster hun kraftigt til uddannelses- og ikke mindst akademikerlede.

Ingen reaktion kommer fra børne- og undervisningsministeren (S) eller fra uddannelsesministeren (R), eller fra SF´s uddannelsesordfører.

Hvordan sige, at 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse og 50% en videregående uddannelse, når målet trods alt er at sidde bag kassen i Netto!

Snyd og bedrag er ok

For nylig så jeg en svensk dokumentar om, hvordan McDonald behandler sine unge ansatte i Sverige. Det var ikke rart at se. De unge kunne berette om hvordan der systematisk blev fiflet med deres lønsedler, hvordan de blev indkaldt på arbejde, når de var syge, blev sat til at arbejde gratis fx når der skulle gøres rent efter lukketid, og hvordan de blev tvunget til at holde ikke-betalte pauser, når der ingen kunder var i butikken.

Nu kan HK og DJØF fortælle MetroXpress at samme forhold oftere og oftere gælder for unge på arbejdsmarkedet herhjemme. De kritisable forhold gælder både unge med fritidsjob så vel som unge med studenterjob.

Pointen i den svenske udsendelse var, at det ikke er uden konsekvenser når unges førstegangsmøde med arbejdsmarkedet er præget af svigt fra (de voksne) arbejdsgiverne. Det samme kunne man sige i forhold til HKs og DJØFs tal: Hvilken form for dannelse giver vi de unge, når de lærer at arbejde åbenlyst handler om udnyttelse, snyd og bedrag!

Hvis ”virkeligheden” er, at snyd og bedrag er ok, stiller det i værste fald den dannelse som uddannelsessystemet står for i et demokrati som det danske i et meget dårligt lys. Svage sjæle kunne jo få den tanke at (ud)dannelse der lærer en det modsatte, da ikke har noget med virkeligheden at gøre. Men helt galt går det dog, om (ud)dannelse skal lære af og retfærdiggøre en hensynsløs bundlinjetænkning, økonomisk krise eller ej.

Hvis man virkelig ville en værdidebat i Danmark, vristede man dannelsesbegrebet fri af tidens økonomiske greb og definerede det på ny.

Lærerne har lært lektien: mistillid

Fronterne står skarpt mellem Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening. Lærerne reagerer, ikke overraskende, skarpt på udsigten til at skulle undervise mere og samtidig få nedsat deres forberedelsestid. Derfor holdt lærerne igår ekstraordinær kongres. Det ligner unægtelig også den sædvanlige spareøvelse fra stat og kommune, hvor man tvinges til at arbejde mere for det samme.

Problematikken er ærgerlig. For tænk hvis kommunerne sammen med regeringen havde meldt ud, at man fortryder det enorme bureaukrati man igennem snart mange år har belemret skolen med. Bureaukrati i stedet for udvikling.

Hvor galt det er fat i skolen påpeger A.K. (Anne Knudsen) skarpt i dagens udgave af Weekendavisen; skolen magter ikke at undervise børn af uuddannede forældre. Især drenge af anden etnisk baggrund forlader skolen uden at kunne læse, dvs. som analfabeter – i år 2012. Anne Knudsen hævder, at skolen har en forventning om at alle forældrer gør deres for at støtte børnene, men at det jo netop aldrig må blive forudsætningen for, om man kommer til at læse og skrive. Det var det jo ikke dengang analfabetisme var reglen snarere end undtagelsen i Danmark.

Anne Knudsen har grundlæggende ret, om end hun åbenlyst skyder på skolen (og så en socialdemokratisk politiker). Hun fortæller dog ikke hvordan det kunne komme dertil. Måske handler det om manglende tillid.

Ligesom børn og unge, og for øvrigt også voksne, ikke lærer og udvikler sig når de mødes med mistillid, på samme måde gør skolen det heller ikke. Bureaukratiseringens evige indberetninger, evalueringer, mål og rammestyringer, effektiviseringer osv osv parret med barske sparekrav på den enkelte skole, sammenlægninger af mange skoler og fyringer af lærere – har ikke meget med tillid til skolen og det den står for at gøre.

Regering og kommuner bør komme skolen tillidsfuldt i møde. Lige nu er der intet at sige til at lærerne har lært lektien og møder kommunerne med mistillid.

Uddannelsesbranchens kunder

Den såkaldte Ungepakke 2 er blevet evalueret. Pakken består først og fremmest i at UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning) gennemfører en såkaldt UPV (UddannelsesParathedsVurdering) af de unge med henblik på optagelse på ungdomsuddannelserne, EUD (Erhvervsuddannelser), hhx, htx, stx eller hf (de gymnasiale uddannelser).

Epinion, pluss leadership og cefu (Center for Ungdomsforskning) har evalueret pakken og er kommet frem til at ungdomsuddannelserne underkender UUs vurderinger. Topscorer er gymnasierne der optager over 50 % af de unge som UU vurderer til ikke at kunne gennemføre en uddannelse uden yderligere grundlæggende forberedelse.

Med andre ord; når UU fortæller den unge, at han/hun ikke er parat socialt, personligt eller fagligt til at gennemføre en gymnasial uddannelse, insisterer den unge og hans/hendes forældre. Derfor bliver den unge sendt til optagelsesprøve på gymnasiet. Og her lader gymnasiet altså over halvdelen af de unge starte på trods af UUs vurdering.

Det er åbenlyst dybt ironisk, at man på gymnasierne, dvs på stx – på hhx og htx blander man sig ikke offentligt i debatten om, hvem eleverne er og hvordan uddannelserne bør være - klager over at uddannelsens kvalitet er under voldsomt pres, når man samtidig lukker de elever ind der vurderes til ikke at besidde de nødvendige grundlæggende sociale, personlige og faglige færdigheder til at fastholde for ikke at sige være med til at højne uddannelsens kvaliteter.

Ifølge evalueringen er UU ikke blege for at påpege, at gymnasierne tænker på økonomien, når de vurderer kommende elever ved optagelsesprøver. Ydermere påpeger UU det fatale ved at gymnasierne i stor stil underkender deres vurderinger i forhold til det tillidsforhold der helt grundlæggende opbygges og bør være (UU)vejleder og elev imellem.

Det sidste er ikke det mindst vigtige. Uanset ungdomsuddannelsernes lemfældighed eller ej ved optagelserne af de unge, er UU-vejlederens rolle som vejleder sat voldsomt under pres, når vejledning udskiftes med vurdering af den unges uddannelsesmuligheder. Hvor mange unge og deres forældre anerkender vejledningens værdi, når vurdering er vigtigere end vejledning igennem uddannelsessystemet - og udenfor sgu. Med god grund kan ”de måske egnede” spørge til studievejledningens værdi, når det alt andet lige handler om at bestå for at være inde i varmen, først og fremmest i gymnasiets varme.

UU har åbenlyst misforstået hvad der er sket i deres branche under den borgerlige regering; en konsekvent omlægning fra vejledning til vurdering, fra (ud)dannelse til forretning. Problemstillingen er altså ikke bare gymnasiernes, men bliver bare synlig, når UUs vurderinger/domme underkendes af gymnasierne. Her drives nemlig også forretning. Gymnasiet lytter til de eventuelt kommende elevers bøn om optagelse.

En handelsskolelærer fortalte mig for nylig på en konference omkring frafald på ungdomsuddannelserne, at han som ny lærer reagerede på, at ledelsen omtalte eleverne som ´kunder´. Jeg var forarget sammen med ham, men tænkte at den varebetegnelse næppe var ny på handelsskolen – men det samme gør sig altså nu gældende på alle de gymnasiale uddannelser.

Mig bekendt har UU ikke reageret på sin nye rolle som institution for vurdering frem for vejledning, ligesom ungdomsuddannelserne ikke reagerede på den forrige regerings nedlæggelse af deres studievejledning. Måske vil de fleste i uddannelsesbranchen bare uddannelsesforretning. I så fald er evalueringen af Ungepakke 2 fremragende.

Den Ny Regerings Nytårsforsæt

Modigt af vores statsminister at hun i sin nytårstale til det danske folk satte uddannelse så højt på dagsordenen for det næste år. Efterfølgende dygtigt bakket op af undervisningsministeren præsenteredes regeringens nytårsforsæt:

·         At vedligeholde vores folkeskoler: slut med elendigt indeklima, nedfaldne tagsten, forældet undervisningsmateriale og et timetal på eller under minimum. Og så skal der ikke udarbejdes elevplaner og testes men undervises

·         At gøre erhvervsuddannelser til sammenhængende uddannelsesforløb med kammerater og lærere der er til at få øje på. Og så er der reelle muligheder for praktikpladser

·         At gøre de gymnasiale uddannelser til dannelse i refleksion og perspektivering. Studievejledning genindføres. Og så skal der ikke evalueres

·         At standse de videregående uddannelsers bevægelse ´fra forskning til faktura´. Nu skal der dannes, uddannes og forskes

Og så sluttede statsministeren så flot af med at konstatere, at i Danmark afvikledes gennem de sidste 10 år dannelse og uddannelse generelt til faktura, men mens bogstavrimet ´fra forskning til faktura´ fik ulykken på Universiteterne til at glide ned rimer dannelse og uddannelse åbenlyst ikke på faktura.

Tillykke med den nye regering. Godt nytår!

(Ud)Dannelsessplint 10

Samtalerne talerne konfrontationerne
året der gik og går

Ikke kun året har et mørke
at krybe ind i
at gemme sig i
at være i
                      december