(Ud)Dannelsessplint 15

På første- og anden-dagen testedes eleverne hele tiden
for at teste
på tredjedagen ødelagde de svage elever det hele
de rejste sig fra bordene og råbte i vrede
(kinesiske elever bøjer sig i frokostpausen indover bordene og sover)
helt urealistisk var det - ´men ingen produktivitet er der i de borgere´
som det meget realistisk blev udtrykt af en embedsmand
skolen opfordrede forældrene til at købe både psykolog, coach og mentor
og underviste selv eleverne i mindfulness
så eleverne fremover, nej fremadrettet kunne forholde sig i ro
og under overskriften ´Hvordan kan vi hærde vores børn, så de kan klare mosten?´
blev en kommunal konkurrence udskrevet for at imødekommet behovet

kommunal var den for kommunerne
konkurrerede i en landsomfattende benchmarktest

og sådan blev det
det strømmede ind med forslag
mest fra eleverne (børnene) selv og deres forældre
forældre og børn er fulde af gode idéer
om oplevelsesorienterede virksomheder
og sådan blev undervisningen

fremadrettede oplevelselsesorienterede

tabere og vindere i fri konkurrence

og også politikerne var begejstrede
nu var der endelig konsensus og sammenhængskraft
politikerne og borgerne imellem
der var vindere og der var tabere men det gik retfærdig for sig og tallene så fine ud
den gode idé  bredte sig fra borgerne i den lille kommune til hele samfundet

GODT NYTÅR!

og vreden og vreden og vreden

Se "Rygterne om håndskriftens død er stærkt overdrevne"

Tale til årets studenter 2014

Kære studenter

"En gang var der en munter bager der

lavede en særlig slags kager. Tænk

sig, de kunne selv gå derhen hvor de

skulle spises. Så sagde bageren til

dem, at de skulle gå hen i Vester-

gade nummer fjorten. Og så gik de i

en lang række hen i Vestergade (og

så sang de hele vejen) og ringede på.

Og når så konen i huset lukkede

døren op, så sagde de at de kom

henne fra den glade bager for at

blive spist til eftermiddagskaffen.

En anden gang var der en kartof-

fel, der ikke længere gad være en

kartoffel. Derfor fik den en ny

frisure og et par høje handsker

og begav sig ud i den vide ver-

den. Og alle den mødte bildte

den ind, at den var direktør for et

mejeri. Til sidst faldt den ned i en

mælkekarton og druknede. (Den

havde tre børn og en bedstefar

som til gengæld alle døde af sult)."

I Århus lever en forfatter der hedder Louis Jensen. Han har sat sig for at skrive 1001 historier. De udkommer 100 ad gangen. I har lige hørt de to første. Louis Jensen er nu oppe på 900 historier. Der er 101 tilbage. Han startede i 1992.

Sådan nogle historier med sådan nogle ord skal man lede efter for at finde. Men i dag er det på mode at bruge ord, som man ikke behøver at lede efter. Det er ord som kommer udefra og ikke indefra. Det er ord, som man ikke kan undgå at møde, ikke kan undgå at støde ind i, ja ligefrem oplæres i. Men behøver slet ikke at gøre noget selv. De ord er der bare og omklamrer en og truer med at presse al selvstændighed ud af en. Det er ord som:

FYI (For Your Information); udmåle kompetencer; konkurrencesamfund, evaluering;

omstillingsparat; økonomitænkning; new public management; human ressource;

coaching; livslang kompetenceudvikling; medarbejdertilfredshedsundersøgelser;

brugertilfredshedsundersøgelser; medarbejderudviklingssamtaler (MUS);

teamudviklingssamtaler (TUS); employability; produktiv medarbejder; pligter før

rettigheder; human kapital; vækst og konkurrenceevne; økonomi og mobilisering;

innovationsøkonomi; konkurrenceevne; konkurrencekraft; sammenhængskraft;

optimering; individualisering; effektivitet; resultater; output; efficient; produktivitet;

outcome; produktiv; konkurrencedygtig; arbejdsdygtighed; arbejdsformåen;

projektledelse; selvudvikling og selvrealisering; entreprenør; benchmarking; personlighedstest;

indsatsområder; mål; DJØF; vækst, vækst, vækste; bare brug værktøjerne

i værktøjskassen fremadrettet og ha´ en fortsat go´ dag!

Kære studenter, tidens ord har I på en måde mødt de sidste 3 år på gymnasiet, når I skulle redegøre for, hvordan I lærer noget i SO (Studieområdet) eller når I fik værktøjer fra værktøjskassen at lære i fagene for at nå de faglige og overfaglige mål - hvad enten det var i matematik eller i dansk.

Der er ingen tvivl om, at uddannelserne i dag kæmper en kamp med tidens ord og de krav der står bag. Hvordan give jer en meningsfuld uddannelse der kan bruges i den globale økonomi!?

Det er svært at leve op til den globale økonomi. Måske er det derfor, at vi på ungdomsuddannelserne aldrig før har set så mange unge med så stort fravær, så mange manglende opgaveafleveringer, så mange diagnoser, så mange der ikke trives og så mange der dropper ud - med tidens ord: frafald. Men I holdt ud!

Det kunne godt se ud som om der er brug for nogle andre ord og historier, nogle Louis Jensen-historier - en hel masse, mindst 1001.

Men lur mig om I ikke også mødte lærere der listede andre ord ind i undervisningen her på skolen. Hvad var det lige der skete i den matematiktime, ved den laboratorieøvelse eller på studieturen!? Og jeg er sikker på, at I også mødte hinanden her med levende ord.

Det er befriende, når man er steder hvor der er plads til andre ord, fx sådan nogle som Louis Jensen bruger. Stederne og ordene åbner ud mod verden og taler til det fineste i en selv. Jeg håber I trods alt også mødte dem her på skolen.

Så kære studenter, det her skal være en opfordring til jer om at finde de steder, dyrke de steder hvor ordene er lidt anderledes, ja måske helt anderledes end de gængse. Nogle I måske leder efter.

I skal være kritiske over for ordene - nej, jeg mener ikke at I skal evaluere dem og gennemføre brugertilfredshedsundersøgelser etc. Men smag på ordene. Er der krop i dem? Kan man dufte, smage, føle og høre dem? Kan man det, så nyd dem og brug dem!

Louis Jensen slutter altid sine 100 historier af med det han kalder ´en helt anden gang´, altså helt uden for nummer, så det gør jeg også:

"En helt anden gang var der en historie der

følte sig helt alene i verden. Den så sig om til

alle sider, men den kunne ikke se andre

historier end sig selv. Det gjorde den meget

ked af det. (Hvem bryder sig om at være

helt alene?) Men så gik den til højre for at

lede efter nogle andre historier, og til sidst

mødte den nogle selvgående kager som

den fulgtes med indtil den mødte en kartoffel

med et par høje handsker. Så drejede ka-

gerne for de skulle hen i Vestergade og histo-

rien fortsatte hen til en sølvske der dansede

rundt og til allersidst mødte den en historie

om en historie, der var helt alene i verden.

Men så opdagede den, at det var den selv,

den havde mødt, og så gav den sig til at le

højt, for så var den jo slet ikke alene længere!"

Kære studenter, gå ud i verden og brug nogle andre ord end de umenneskelige, og sørg for at de kommer indefra, at de er jeres egne. Og vigtigst: del ordene - ikke i stavelser - med med de andre!

Held og lykke!

(PS: Følg endelig med i den stadigt voksende bullshitliste)


Oplysning går ud over forbruget og produktiviteten

Politikerne kunne jo starte med at sætte dannelse og uddannelse over forbrug og produktivitet.

Når man bebrejder unge, at de sidder på facebook, twitter etc i timerne, at de ikke møder forberedte op til undervisningen og forelæsningerne, eller slet og ret slet ikke møder op, ja så skulle man hellere spørge politikerne, hvorfor de sætter forbrug og produktivitet over dannelse og uddannelse.

Vé den lærer der aflyser timerne, fordi eleverne og de studerende møder uforberedte op. Det går jo ud over forbruget og produktiviteten.

Vé den lærer der af sine elever og studerende kræver flid og vilje. Det går jo ud over forbruget og produktiviteten.

Vé den uddannelse der smider elever og studerende ud, fordi de ikke deltager aktivt i dannelsen og uddannelsen. Det går jo ud over forbruget og produktiviteten.

Vé den uddannelse der har en anden retorik end politikernes. Det går jo ud over forbruget og produktiviteten.

Vé de elever og studerende der ikke får en uddannelse. Det går jo ud over forbruget og produktiviteten.

Vé de elever og studerende der vil dannelse og uddannelse. Det går jo ud over forbruget og produktiviteten.

En rejse i globaliseringen begynder her

Der er bogstavelig talt år og dag mellem at erhvervsuddannelser fremhæves som gode uddannelser; studenter handler det jo om nu om dage.

Men professor Flemming Ibsen mener det stik modsatte; drop gymnasiet!

Professoren opfinder såmænd ikke den dybe tallerken, men ved blot at tabere er alt andet end håndværkere.

Jeg forestiller mig, at man begynder en rejse i globaliseringen sådan.

(Ud)dannelsessplint 14 (Ny- eller dansker)

Nu er solen der
den er der sådan
for fuld varme hede for fanden da

Jeg har ventet hele ferien
nu hvor den snart er slut

Så står den der
solen

Drukken i hvidt sved og død
skal jeg intet
fordi mit liv blev som sådan

Og så overlever jeg frem til medarbejderdagen

 

Jeg springer eller sprænger i luften?

D. 31. maj kunne mx metroxpress fortælle hvordan den 50-årige Leonard Burdek forsøgte at sprænge et skilt på en amerikansk regeringsbygning i byen Salem i staten Oregon i luften pga. et forkert stavet ord på skiltet. Det tilhører statens undervisningsstyrelse, og det var angiveligt for meget for Leonard Burdek at der manglede et ”d” i ordet ”and” så der stod ”Teacher Standards an Practises Comission”.

Er det samme brok fra midaldrende mænd som fx fra sociolog Henrik Dahl der er på spil, når han i Weekendavisen d. 12.7 under overskriften ”Dumhedens cirkel” hudfletter uddannelsesniveauet på danske universiteter? Det er bestemt ikke som det var dengang han gik på en af verdens bedste kommunikationsuddannelser, The Annenberg School of Communications (ASC) ved University of Pennsylvania. Tværtimod oplever Dahl hvert år som censor på universitetet, at de studerende afslutter på et niveau der for de flestes vedkommende end ikke lever op til studiets egen studieordning. Og havde det været på Annenberg så …

Dahl er ikke alene med sine synspunkter og henviser bl.a. til Kresten Schultz Jørgensens lignende kommentarer i Politiken d. 19.2 -11. Det gjorde jeg også i denne blog samme dag. Dahl henviser også til Linda Maria Koldau der blev fyret fra et professorat i Musikvidenskab på Århus Universitet, fordi hun meget præcist og uden at stikke piben ind insisterede på offentligt at gøre opmærksom på det ringe uddannelsesniveau samme sted.

Man kunne såmænd også pege på den tilbagevendende sommerføljeton fra censorer om folkeskoleelevernes ringe besvarelser af årets skriftlige opgaver i faget dansk – eller den stadige debat om uddannelsesniveauet siden gymnasiereformen i gymnasielærernes fagblad Gymnasieskolen. Eller lærere på erhvervsuddannelserne der knap høres i forsøget på at uddanne rigtige håndværkere, nu hvor alle skal i gymnasiet.

Men er det bare midaldrende brok, når Dahl afslutter sin artikel med: ”Og hvad er fejlen? At der efter vedtagelsen af universitetsloven af 2003 ikke længere er den fornødne omsorg for sandheden på de danske universiteter. At de, der bestemmer, ikke længere er rigtige forskere, men en stadig voksende skare af bureaukrater, der med ødelæggende virkning, som når skarven tømmer sig ned over træerne, oversprøjter al sandhed, al lærdom og al dannelse med deres bullshit.”

Det interessante ved Dahls ”brok” er, at han formår at vende blikket fra fordommenes dumme unge og til systemfejl. Kald fejlene universitetsloven af 2003, gymnasiereformen af 2005, kald dem ”fra forskning til faktura”, New public Management, økonomistyring eller slet og ret konkurrencesamfundet.

Uanset hvor i uddannelsesverdenen er det lykkedes politikerne at forvandle uddannelserne fra kvalitet og til det at gennemføre dem. Ordet er ikke ”forandringer” men ”forvandlinger”, fordi processerne er så gennemgribende.

Men de ord har ingen politiker interesse i, så uddannelse og dannelse er det der foregår, når man ligeglad tæller hvert år op som budget.

Hedder det ”jeg springer i luften” eller ”jeg sprænger i luften”? Forskellen er vigtig, når dannelse og uddannelse finder sted ellers ikke. Frigørelse eller destruktion?!