´Ingen skal blive i dårligt humør over evaluering´

Lars Lykke Rasmussen sagde i sin tiltrædelsestale, at det er vigtigt: ”At udvikle en folkeskole, hvor hvert enkelt barn skal helt op og stå på tæerne, når der rækkes ud efter kundskabens frugter.” I den anledning gættede jeg på, at meningen er, at eleverne skal række forgæves ud efter viden, imens de sidder fast i evalueringssumpen. Og minsandten om ikke Undervisningsministeren nu giver mig ret. For efter at 9. klasserne d. 4. maj landet over frustreredes over ikke at kunne nå prøven i dansk læsning og diktat, udtalte Bertel Haarder samme dag til pressen: ”Alle skal have noget til at stå på tæer over og række ud efter. Det er slut med at en fjerdedel af eleverne rejser sig op før tid og er færdige med alle opgaverne”. Ja, ikke nok med det: ”Der skal være nogle rigtig svære opgaver, som så at sige ingen skal kunne klare. (…) Det er blot en ny og moderne måde at sikre, at der er udfordringer til alle elever.”

Undervisningsministeren er dyb her. Senmoderne pædagogik går åbenbart ud på, at det ikke skal være muligt at nå de faglige mål, man skal hele tiden blot arbejde frem mod dem og tilmed være glad på vejen: ”Ingen skal blive i dårligt humør over det”, udtalte han.

På ministerens hjemmeside udtaler han dagen efter, d. 5.5 eller er det den 11.5, hvor siden åbenbart er opdateret : ”Jeg har ikke noget med udarbejdelsen af prøverne at gøre; de er lavet af en uafhængig opgavekommission. Når karaktererne foreligger, må vi evaluere forløbet.”

Der er en stigende tendens til, at man evaluerer alt, og helst inden det der evalueres er sat i værk, (spørg fx blot UU-centrene landet over). Men i dette tilfælde er evalueringen åbenlyst for sent ude. Kan man virkelig forestille sig, at man efterfølgende giver eleverne ret og hæver karaktererne i læsning og diktat, ligesom man nu regulerer karaktererne på geografiprøven d. 14.5, hvor elever opdagede åbenlyse fejl i facitlisten!

Hvad er det der gør, at elevernes evaluering d. 4.5 ikke er gældende, når den den 14.5 er det? I den sidste er det faktuelle fejl, i den første karaktererne der er afgørende.