Kære studenter.
Jeg har mødt jer alle sammen på den
ene eller anden måde de sidste tre år.
Jeg har mødt mange af jer da I som 9.
eller 10.klasser blev hentet i kantinen af mig, blev eskorteret til et
klasseværelse og skulle lytte til, at ham den langhårede studievejleder brugte
det meste af en time på at fortælle hvad Htx var for en uddannelse.
Jeg har været med jer på studietur
til Berlin.
Jeg har undervist en del af jer.
Og jeg har ikke mindst mødt rigtig
mange af jer i studievejledningen til samtaler om fravær og karakterer, om valg
af studieretning og valgfag. Om lærere I havde lidt svært ved at tackle, om
afleveringer der skulle udskydes og tvivl om det nu var den rigtige uddannelse
I var i gang med, ´og hva´ så bagefter?´. Om ordblindhed, stress, diagnoser og
SU. Og jeg har hos jer mødt den store alvor når eksamen sker og man møder både
retfærdighed og uretfærdighed. Ja, alt i alt har jeg haft det privilegium at
være med i noget af alt det processen fra 1. til 3.g er fuld af. At gå i
gymnasiet betyder jo ikke bare at man møder kl. 8.10 og går hjem igen kl. 15
eller sågar kl. 16. Der er meget, meget mere end det.
Hvad enten jeg har mødt jer i
brobygningen, i undervisningen, på studieturen eller i studievejledningen har
det aldrig været det samme møde.
Jeg tror ikke I har det på samme
måde. Jeg har på fornemmelsen at I er rigtig glade for endelig at være færdige
på Htx Køge ikke mindst fordi gentagelsen er stor. Som om I stort set har gjort
det samme dag ud og dag ind de sidste tre år. Men så lad mig fortælle jer en
historie.
I starten af filmen ”Smoke”[1]
underholder en kunde i en tobaksbutik
med en historie om eventyreren Sir Walther Raleigh der i 1500-tallet påstod at
han kunne måle vægten af røg. Det foregik ved at Raleigh først vejede vægten af
en cigar. Så røg han cigaren og sørgede for at aske i en vægtskål. Da han ikke
kunne ryge mere smed han også cigarstumpen i vægtskålen. Og så trak han vægten
af asken og cigarstumpen fra vægten af cigaren. På den måde fandt han vægten af
røg.
Nu er der jo rygeforbud over hele
Verden, så den slags eksperimenter har I ikke gjort i laboratoriet her på Htx
Køge kære studenter. Jeg ved ikke om I har gjort den slags eksperimenter ude på
cykelstien. Men lad det nu være.
Når den historie er med i filmen
”Smoke” er det ikke for at diskutere rygeforbud og sundhed eller hvad røg
faktisk vejer men for at gøre opmærksom på at selv det vi ikke tror vi kan måle
og veje kan vi udmærket få øje på – vi er bare ikke vant til det. Vi ser måske
bare overfladen, gentagelsen.
Indehaveren af den tobaksbutik i den
film jeg lige nævnte gør også eksperimenter. Og her bliver det endnu tydeligere
at vi har en tendens til at få øje på gentagelsen frem for livet. Auggie hedder tobakshandleren i filmen. Hver
dag kl. 7 stiller Auggie sig op på hjørnet overfor sin tobaksbutik og tager et
foto af nøjagtig samme motiv, nemlig tobaksbutikken i nøjagtig samme vinkel.
Det har han gjort i 12 år. Det er blevet til 4000 billeder, tilsyneladende ens
billeder.
Man kan godt sige at han også måler
vægten af røg, af det usynlige. Det der tilsyneladende bare er ens, der bare er
gentagelse og det samme dag ud og dag ind – er det slet ikke. For hør bare
hvordan en af Auggies venner oplever det, da han ser de mange billeder, de
mange tilsyneladende ens billeder:
”Hvis man ikke giver sig tid til at
iagttage, ser man aldrig noget. Jeg tog et nyt album og tvang mig selv til at
gå mere omhyggeligt frem, Jeg var mere opmærksom på detaljer, lagde mærke til
ændringer i vejret, holdt øje med de vekslende lysvinkler efterhånden som
årstiden skred frem. Til sidst kunne jeg observere forskelle i trafikken,
forudse forskellige dages rytme (arbejdsdages morgenmylder, weekendens relative
ro, kontrasten mellem lørdage og søndage), og så, lidt efter lidt, begyndte jeg
at genkende ansigterne hos folk i baggrunden, de forbipasserende på vej til
arbejde, de samme mennesker på samme sted hver morgen, som levede et kort øjeblik
af deres liv i Auggies kameras synsfelt. Da jeg havde lært dem at kende
begyndte jeg at granske deres holdninger, den måde de førte sig fra den ene
morgen til den næste, og prøvede at blotlægge deres stemninger ud fra disse
overfladiske tegn, som om jeg kunne skabe historier for dem, som om jeg kunne
trænge ind til de usynlige dramaer som var omsluttet af deres kroppe. Jeg tog
et nyt album op. Nu kedede jeg mig ikke længere, var ikke forvirret som jeg til
at begynde med havde været. Auggie fotograferede tid indså jeg, både naturlig tid
og menneskelig tid, og han gjorde det ved at placere sig selv på et lille
hjørne af verden og være beredt på at være sig selv, ved at stå vagt i det rum
han havde udset sig”[2].
Ja, man kan godt sige at Auggie,
tobakshandleren også måler vægten af røg, af det usynlige. Det der
tilsyneladende bare er ens, gentagelse og det samme dag ud og dag ind – er det
slet ikke. Man kan trænge dybt ind i alt det der er menneskeligt, når man ser
fx fra det lille hjørne af verden der hedder Htx Køge.
Derfor har jeg sat mig for at nævne
nogle af de overfladiske tegn I har mødt her igennem 3 år, kære studenter –
måske kan I alene ved at jeg nævner dem få øje på livet bag gentagelserne.
Eller for at sige det på Htx-sprog:
Hypotesen er, at gentagelserne gennem tre år på Htx Køge slet ikke er gentagelser,
det ser bare sådan ud.
I har potentielt deltaget i mindst
2630 timer på Htx Køge.- Hvis I tænker efter vil I opdage, at de lektioner
aldrig var ens.
På Lectio kan man se hvor mange gange
I ikke er mødt til timerne. Antallet har jeg ikke lyst til at sige, men hvis I
husker efter vil I opdage, at de dage ikke var ens.
Jeg talte her forleden på Lectio hvor
mange skriftlige opgaver I i gennemsnit har skullet besvare i de tre klasser på
de tre år: 307 opgaver! Nogle af jer har faktisk formået at besvare dem alle! Og
hvis I ser efter vil I opdage at opgaverne ikke var ens.
Jeg har også været i it-afdelingen
der logger jeres PC-ere og spørge hvor mange sites I i alt har surfet rundt på
i undervisningstiden gang på gang: 336 millioner 466001 sites. Hvis I husker
efter vil I opdage, at de sites aldrig var ens.
Jeg har spurgt pedellen hvor mange
falske brandalarmer I har oplevet – altså hvor mange gange I har stået ude på
pladsen og kigget på brandbiler der kom susende til ingen verdens nytte: 17
gange! Hvis I husker efter vil I opdage, at det I oplevede derude på pladsen
aldrig var det samme.
Jeg har spurgt Rikke hvor mange gange
en time er blevet aflyst lige når I mødte. Det kunne jeg ikke få oplyst – men
hvis I husker efter vil I opdage at de mellemtimer aldrig var ens.
Jeg har spurgt rengøringspersonalet
hvor mange gange de igennem de sidste tre år har oplevet at et klasseværelse
var blevet fejet inden de skulle vaske gulv: 5 gange, i 1. g. Hvis I husker
efter vil I opdage at de mange gange I ikke
fejede gulv aldrig var ens.
Og sådan kunne man blive ved. Hvor
mange gange I har været i kantinen, været i værksteder og laboratorier. Hvor
mange gange I har ventet på bussen – eller på at jeres far eller mor hentede
jer. Ja, hvor mange gange jeres mor faktisk har ringet til jer midt i timen.
Hun er svær at vænne af. Hvor mange gange I har undret jer over lærere der
altid gjorde og sagde sådan og sådan…
Hvis I husker efter vil I opdage at
det aldrig var det samme de gjorde.
Og hvad har de mange gentagelser der
altså ikke er gentagelser så gjort ved jer? Lige nu er det sikkert svært at få
øje på andet end at I endelig er færdige, blevet studenter – og kan tage på
Roskilde Festival!
Men nej, jeg har ikke tænkt mig at
underholde jer med Htx Køges fortræffeligheder. Fortræffelighederne er jo dem I
kan få øje på, når tre års gentagelser bliver til andet og mere end
gentagelser. Nogen gange har jeg oplevet at det er det I vil tale om når jeg har
mødt jer i studievejledningen. Den indsigt er jeg imponeret over – uanset
fraværsstatistik, karakterniveau, hvor mange gange der er blevet fejet, aflyste
timer, lærere der siger det samme, falske brandalarmer og hvor mange
opgavebesvarelser I har eller ikke har afleveret. At røgen, det der ikke kan
måles faktisk kan begribes – at det samme billede, om der så er 4000 af dem,
aldrig er det samme. At I insisterer på at der i livet er andet og mere end
gentagelsen.
Men røgen lægger sig ikke efter Htx
Køge. Ja, der er vel nærmest en brand derude; I skal være færdige med
uddannelse hurtigst muligt, så I hurtigst muligt kan starte i job og hurtigst
muligt skabe forbrug, skabe vækst. Men I er blevet klogere, håber jeg!
I bedste fald har vi lært jer, ligesom
Auggie, tobakshandleren, at man både kan måle vægten af røg og af det usynlige.
At man kan trænge dybt ind i alt det der er menneskeligt, når man ser fra sit
lille hjørne af verden. Tænk hvis I tager det med herfra, kære studenter!
Jeg håber vi ses igen! Jeg gentager lige:
Vi håber at se jer igen!
Og så tager jeg lige et billede af
jer! (Taleren tager et billede af studenterne)
Tillykke!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar