Kvinder fatter ikke kontrol, topstyring og procesregulering

Statsminister Lars Løkke Rasmussen siger i ny interviewbog, at kvinder i den offentlige sektor hører kontrol, topstyring og procesregulering i regeringens retorik.

Ret nedladende overfor kvinderne at hævde, at de hører noget andet end det der bliver sagt, må man sige. Vi mænd har jo forstået regeringens retorik.

Men mener statsministeren i virkeligheden, at den offentlige sektor faktisk er præget af kontrol, topstyring og procesregulering? Og at regeringen vil gøre op med det som den selv har sat i værk, så den kan få kvindernes stemmer ved næste valg?

Måske begrebet retorik dækker for det regeringen faktisk fremmer; kontrol, topstyring og procesregulering.

Regeringen siger, at virkeligheden er retorik.

Regeringen skiller sprog og krop, så det man faktisk gør ikke italesættes, ikke funderes i sproget. Ordene reduceres til retorik – også når de faktisk afspejler tingenes tilstand; kontrol, topstyring og procesregulering.

Så mere sandsynligt er det, at regeringen nu vil bestræbe sig på at sige kontrol, topstyring og procesregulering på en anden måde, sådan at kvinderne stemmer for – kontrol, topstyring og procesregulering.

Ordene er for så vidt ligegyldige.

En ordentlig samfundsdebat...

Antallet af børn der får stillet diagnosen ADHD er eksploderet.

Er det fordi vi sygeliggører børn der ikke kan sidde stille i skolen og lære noget, eller er det fordi vores børn faktisk lider af ADHD?

Lægerne/psykiaterne udskriver medicin i stor stil, retalin mm. Her er nærmest tale om en epidemi! Psykologerne taler med børnene og er ikke meget for medicin. Ja, mon ikke ADHD-børn kommer fra dysfunktionelle familier i en eller anden forstand! Og hvis nu dine tanker omprogrammeres, så skal du bare se.

Uanset hvad sygeliggøres en stor del af samfundets borgere, fordi de ikke passer ind; ikke lærer noget eller ikke er produktive. Medicinalindustrien tjener styrtende, gerne med velvillige læger/psykiatere som ”sælgere”. Og psykologerne reparerer med lige så stor velvilje resten.

Lægerne/psykiaterne medicinerer problemerne væk, bare man husker at tage medicinen livslangt. Psykologerne taler og taler med de sygeliggjorte, og det hjælper dem, bare de husker at møde op hele livet.

Jeg savner imidlertid perspektivet, at vores samfund kun er et samfund, hvis vi medicineres og terapeutiseres. Derfor: lad os bare gå ud fra det værst tænkelige, et worst-case-scenario, for en ordentlig samfundsdebat; at medicinering og terapeutisering er vilkår for vores eksistens.

En ordentlig samfundsdebat…

Dette er regeringens skolepolitik

Undervisningsministeren afviste for nylig endegyldigt at samarbejde med lærerne om at højne kvaliteten af folkeskolens arbejde. Angiveligt fordi lærerne ikke bare skrev under på de skoleforslag en økonom udarbejdede for regeringen.

Samtidig nedlægges og beskæres folkeskoler over hele landet. Regeringen siger det er kommunernes ansvar. Men selv DI Organisation for erhvervslivet og selvfølgelig LO advarer nu regeringen mod nedskæringerne på området.

I den forstand var det en sejr for folkeskolen, da regeringen opgav sin såkaldte reform. Men, uanset regeringens bevæggrunde har den valgt at satse på det kommende valg frem for rigtige skolereformer, der skaber skole med elever der er fagligt klædt på til og har lyst til at tage en ungdomsuddannelse.

Og lige så sikkert er det, at de rammer der for længst er lagt af regeringen betyder en fortsat forarmelse af den danske folkeskole.

Dette er regeringens skolepolitik; ´Folketingsvalg frem for forhandling og udvikling´. Der er i den forstand intet nyt under solen – ´vil I ikke være med til det vi dikterer, bruger vi blot vores eget flertal´. Forskellen er blot, at flertallet denne gang skal hentes udenfor Christiansborg. Håndklædet er kastet i ringen og valget står for døren.

Evaluering af forargelsen

Det er meget sigende, at en række politikere med Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard i spidsen sjofler kulturen ved fx ikke at møde op til møderne i Statens Kunstråd. Det var næppe en nyhed d. 14.9 -10, for hvor mange danske politikere kan i dag sige sig fri for at hælde til økonomiske ”løsninger” på alle kulturelle områder? ´Stik os en evaluering og vi skal fortælle, hvad vej vi skal!´`Diskussion, debat, samtale er spild af tid!´ Det var ikke nyhed, for forargelsen over denne tingenes tilstand er til at overse. På samme måde er forargelsen over ”Udviklingsminister” Søren Pinds økonomi- evalueringer af hjælpeorganisationers uegenyttige arbejde desværre til at overse den forgangne uge.

I det hele taget er forargelsen over, protesten mod, kritikken af, at alle samfundsområder i dag gøres til genstand for økonomiske kalkuler til at overse. Jeg savner god gammeldags borgerlig forargelse og god gammeldags venstreorienteret kritik i dag.

Undskyld - ikke alle hører efter i skolen!

På forsiden af dagbladet Politikens debat-sektion siger pædagogisk konsulent Sten Cloud Poulsen Undskyld d. 28.8 2010.

Det gør han, fordi han er en af hovedmændene bag projektarbejdet i det danske uddannelsessystem: ”I dag kan jeg se de katastrofale omkostninger, som den ensidige begejstring for ´tværfaglighed og projektarbejde´ har medført”, siger han.

Ikke mindst i det projektbaserede HTX (Teknisk Gymnasium), hvor jeg arbejder, er undskyldningen interessant. Sten Cloud Poulsens undskyldning er skrevet i et enkelt og letlæseligt sprog, så jeg tror, jeg bruger den i dansktimerne i 1.g.

Det mest bemærkelsesværdige ved undskyldningen er, at projektarbejdets indførelse ene og alene, ifølge Cloud Poulsen, udspringer af 68-ernes opgør med autoriteterne, opgøret med modstillingen mellem hukommelse og forståelse; væk med hukommelsen, væk med grundlæggende viden og væk med historien – så kommer forståelsen i processen mod og med verden.

Det er skræmmende og øjenåbnende, at så indskrænket en tankegang har fået lov at præge toneangivende forskningsmiljøer, lovgivningen og samfundet, hvis man skal tro den bekendende Cloud Poulsen.

Det er ca. 30 år siden, at projektarbejdet undfangedes, akja. Og det er, uanset de mange år, al ære værd at en af undskyldningerne kommer nu. Men nok så interessant er den historieskrivning der engang vil dokumentere, hvad man så gjorde i de 30 år, hvor teorien kolliderede så eftertrykkeligt med praksis. For den historie skrives vel? En praksis der gjorde stor skade, når den fulgte bekendtgørelser og forskning – men også bar frugt, når den gik sine egne veje.

Det sidste ser Cloud Poulsen ikke, hans indbildskhed er stor: ”Vores hadefulde opgør med den vidensorienterede skole var så succesrig, at den i dag er fuldstændig udraderet.” Mon dog! Ikke alle hører efter i skolen.

Regeringen konspirerer mod det danske folkestyre

Der er end ikke antydningen af konspirationstanker i Weekendavisens afsløring d. 9.7 -10 af private konsulentvirksomheders hemmeligholdelse af statistisk materiale. Trist, når det nu er sommer- og agurketid. Så lad da undertegnede gøre et forsøg udi konspirationens dybe tilfredsstillelse midt i senmodernitetens uendelige tomhed.

Sagen kort: Weekendavisen vil gerne have adgang til det statistiske grundlag bag en af de utallige evalueringer af gymnasiereformen. Offentliggørelsen er en banalitet og helt naturlig for videnskabsmænd, fordi, som Ole Gregersen, forskningsdirektør for Det nationale Forskningscenter for Velfærd, siger det: ”Uden åbenhed omkring data ville den videnskabelige udvikling gå i stå, og kvaliteten i det videnskabelige arbejde ville falde.” Men åbenbart ikke i det her tilfælde. Rambøll Management, der har lavet undersøgelsen (og i øvrigt utallige undersøgelser for det offentlige), vil ikke offentliggøre det statistiske materiale. Og Undervisningsministeriet, der har bestilt undersøgelsen, har ikke og er ikke interesseret i materialet.

Som sagt begiver Weekendavisen sig ikke ude i spekulationer i den anledning, men undrer sig såre, sammen med en helt række interviewede videnskabsmænd. Men hvad i alverden skulle forhindre en sommerramt blogskriver i at hævde, at:

Det er VK-regeringens politiske beslutning, at datamateriale fra private konsulentfirmaer ikke skal offentliggøres, hvis det strider imod Regeringens politik. Endvidere forholder det sig sådan, at datamateriale efter al sandsynlighed ofte slet ikke foreligger eller er af en sådan beskaffenhed, at det umuligt kan danne et troværdigt grundlag for Regeringens beslutninger.

Er der da ikke en journalist der vil tage fat og afsløre, at stort set alle VK-regeringens beslutninger bygger på ikke-eksisterende, uvidenskabeligt eller politisk upassende datamateriale fra private konsulentvirksomheder!? Eller er journalisterne også en del af af VK-regeringens konspiration mod det danske folkestyre?!

I Weekendavisens artikel står dog: ”Når private virksomheder udarbejder analyser for offentlige myndigheder (…) betjener (de) sig af metoder og en sprogbrug der får analyserne til at se videnskabelige ud, men de springer den besværlige del ved videnskaben over: åbenhed og gensidig kritik.” Det fremgår ikke tydeligt, om det er journalistens eller en videnskabsmands konklusion. Det lyder dog som begyndelsen til enden på VK-regeringen - medmindre vi er ligeglade, ja en del af konspirationen!

EUD er en katastrofe som ingen tager ansvaret for

Det er påpeget utallige gange. Nu gør Weekendavisen d. 9.7 2010 det igen; EUD dur ikke – frafaldet er enormt. Grundene er såmænd enkle:

• Januar 2001 indførtes ”Reform 2000” der betød, at ansvar for egen læring blev EUD-elevernes uddannelsesbetingelse
• Ingen undervisning men læring
• Intet fællesskab men individualisering
• Eleverne skal uden videre være kreative, autonome (nej ikke den form!) og fokuseret på selvudvikling
• Eleverne skal uden videre uddanne sig i et gennemført fragmenteret uddannelsessystem
• EUD er skabt bag et skrivebord uden hensyn til, hvilke elever man laver uddannelse for
• Ansvar for egen læring passer alt andet lige ikke til EUD-elever men gymnasielever (men her er det kun HTX-eleverne der har fået ”kærligheden” at føle)
• Der er alt for få praktikpladser
• Som en tømremester siger det i Weekendavisen: ”Sorteringen er virkelig barsk, og du finder i virkeligheden ikke et mere råt skolesystem.”

Siden har man forsøgt at lappe på elendigheden gennem mentorordninger, psykologordninger, grundforløbspakker, vejledning, coaching, screening etc etc. Det seneste skud på stammen af lappeløsninger er, at UUvejlederne nu skal bedømme elevernes uddannelsesegnethed til EUD ligesom de allerede gør det for de gymnasiale uddannelser. Og så i øvrigt stå i spidsen for uddannelsestiltag der skal forberede eleverne på EUDs urimeligheder og folkeskolens forsømmelser. Hvad skal det dog hjælpe, når det er uddannelsen der er elendig. Ingen politikere tør tage ansvaret for den uddannelsesmæssige katastrofe og gribe ind. Heller ikke erhvervsuddannelserne er gode til at sige fra, men knokler i stedet løs med lappeløsninger.

Man kan kun gisne om, hvorfor eleverne finder sig i det – det gør de vel i grunden heller ikke, når de dropper ud i så stort tal. Den største katastrofe er dog, at eleverne ikke insisterer på at få uddannelse. Måske man skulle starte dér, når man laver 360graders eftersyn af uddannelserne.