Regeringen konspirerer mod det danske folkestyre

Der er end ikke antydningen af konspirationstanker i Weekendavisens afsløring d. 9.7 -10 af private konsulentvirksomheders hemmeligholdelse af statistisk materiale. Trist, når det nu er sommer- og agurketid. Så lad da undertegnede gøre et forsøg udi konspirationens dybe tilfredsstillelse midt i senmodernitetens uendelige tomhed.

Sagen kort: Weekendavisen vil gerne have adgang til det statistiske grundlag bag en af de utallige evalueringer af gymnasiereformen. Offentliggørelsen er en banalitet og helt naturlig for videnskabsmænd, fordi, som Ole Gregersen, forskningsdirektør for Det nationale Forskningscenter for Velfærd, siger det: ”Uden åbenhed omkring data ville den videnskabelige udvikling gå i stå, og kvaliteten i det videnskabelige arbejde ville falde.” Men åbenbart ikke i det her tilfælde. Rambøll Management, der har lavet undersøgelsen (og i øvrigt utallige undersøgelser for det offentlige), vil ikke offentliggøre det statistiske materiale. Og Undervisningsministeriet, der har bestilt undersøgelsen, har ikke og er ikke interesseret i materialet.

Som sagt begiver Weekendavisen sig ikke ude i spekulationer i den anledning, men undrer sig såre, sammen med en helt række interviewede videnskabsmænd. Men hvad i alverden skulle forhindre en sommerramt blogskriver i at hævde, at:

Det er VK-regeringens politiske beslutning, at datamateriale fra private konsulentfirmaer ikke skal offentliggøres, hvis det strider imod Regeringens politik. Endvidere forholder det sig sådan, at datamateriale efter al sandsynlighed ofte slet ikke foreligger eller er af en sådan beskaffenhed, at det umuligt kan danne et troværdigt grundlag for Regeringens beslutninger.

Er der da ikke en journalist der vil tage fat og afsløre, at stort set alle VK-regeringens beslutninger bygger på ikke-eksisterende, uvidenskabeligt eller politisk upassende datamateriale fra private konsulentvirksomheder!? Eller er journalisterne også en del af af VK-regeringens konspiration mod det danske folkestyre?!

I Weekendavisens artikel står dog: ”Når private virksomheder udarbejder analyser for offentlige myndigheder (…) betjener (de) sig af metoder og en sprogbrug der får analyserne til at se videnskabelige ud, men de springer den besværlige del ved videnskaben over: åbenhed og gensidig kritik.” Det fremgår ikke tydeligt, om det er journalistens eller en videnskabsmands konklusion. Det lyder dog som begyndelsen til enden på VK-regeringen - medmindre vi er ligeglade, ja en del af konspirationen!

EUD er en katastrofe som ingen tager ansvaret for

Det er påpeget utallige gange. Nu gør Weekendavisen d. 9.7 2010 det igen; EUD dur ikke – frafaldet er enormt. Grundene er såmænd enkle:

• Januar 2001 indførtes ”Reform 2000” der betød, at ansvar for egen læring blev EUD-elevernes uddannelsesbetingelse
• Ingen undervisning men læring
• Intet fællesskab men individualisering
• Eleverne skal uden videre være kreative, autonome (nej ikke den form!) og fokuseret på selvudvikling
• Eleverne skal uden videre uddanne sig i et gennemført fragmenteret uddannelsessystem
• EUD er skabt bag et skrivebord uden hensyn til, hvilke elever man laver uddannelse for
• Ansvar for egen læring passer alt andet lige ikke til EUD-elever men gymnasielever (men her er det kun HTX-eleverne der har fået ”kærligheden” at føle)
• Der er alt for få praktikpladser
• Som en tømremester siger det i Weekendavisen: ”Sorteringen er virkelig barsk, og du finder i virkeligheden ikke et mere råt skolesystem.”

Siden har man forsøgt at lappe på elendigheden gennem mentorordninger, psykologordninger, grundforløbspakker, vejledning, coaching, screening etc etc. Det seneste skud på stammen af lappeløsninger er, at UUvejlederne nu skal bedømme elevernes uddannelsesegnethed til EUD ligesom de allerede gør det for de gymnasiale uddannelser. Og så i øvrigt stå i spidsen for uddannelsestiltag der skal forberede eleverne på EUDs urimeligheder og folkeskolens forsømmelser. Hvad skal det dog hjælpe, når det er uddannelsen der er elendig. Ingen politikere tør tage ansvaret for den uddannelsesmæssige katastrofe og gribe ind. Heller ikke erhvervsuddannelserne er gode til at sige fra, men knokler i stedet løs med lappeløsninger.

Man kan kun gisne om, hvorfor eleverne finder sig i det – det gør de vel i grunden heller ikke, når de dropper ud i så stort tal. Den største katastrofe er dog, at eleverne ikke insisterer på at få uddannelse. Måske man skulle starte dér, når man laver 360graders eftersyn af uddannelserne.

Uddannelse er et årsregnsskab

Nu hvor uddannelses- og erhvervsvejledningen er afskaffet på ungdomsuddannelserne, vender vi blikket mod uddannelserne - medmindre politikerne stadig har moderigtige håb om, at børn og unge skal fastholdes i uddannelse ved at drukne dem i en lind strøm af mentorer og coaches.

For rigtige politikere forholder det sig ikke sådan, men er et spørgsmål om kroner og ører. Vores politikere opgiver at finde på noget om deres eget bonmot ”fastholdelse i uddannelse” og overlader det hele forfejlede projekt til Ungdommens Uddannelsesvejledning og ungdomsuddannelserne og lader dem endda finansiere initiativerne med de midler der rettelig skulle tilfalde, surprise, surprise uddannelses- og erhvervsvejledningen.

Hvis vi fastholder sigtet, at det for langt de fleste børn og unge er vigtigt at få en udannelse, vil snart sagt enhver velbevaret, jeg mener velbevandret pædagog og didaktiker med et enkelt løftet øjenbryn vende blikket mod uddannelserne som sådan – fra grundskolen og så videre …

Det er vel sagtens blandt andet derfor Regeringen nu har efterset grundskolen 180 grader til en begyndelse… Nej, det er det ikke. Det er en simpel fremlæggelse af års-regnskaber. Og de ser som bekendt ikke godt ud:

´Der må strammes op og lægges sammen´. Til sidst kommer man frem til tal for, hvor mange man kan være i et klasseværelse på så og så mange kvadratmeter, hvor mange lærere der skal til for at … hvor mange elever med særlige forudsætninger, hvor mange elever med diverse handicaps der skal til førend osv. osv. For slet ikke at tale om de forældede undervisningsmaterialer, den manglende luft i lokalerne, de uhumske lokummer i gården osv. osv. som kommunerne bør gør noget ved. Tallet går mod uendeligt.

Sådan kommer den helt særlige elev frem til, at ´det er helt og aldeles op til mig selv at få en uddannelse´!

´De andre regner vi ikke med´.

Vejledningspolitik for amatører

Nu skulle uddannelses- og erhvervsvejledningen professionaliseres – i stedet bliver den afprofessionaliseret:

• Vejlederuddannelsen blev langt om længe professionaliseret. Men er du vejleder på en uddannelse, behøver du ikke tage hele uddannelsen, for det tager tid og koster penge for den arbejdsplads, du er ansat på.

• Vejledning evalueres rutinemæssigt. Men lige så rutinemæssigt bruges resultaterne ikke til udvikling men til afvikling af vejledningen.

• Vejledningen på ungdomsuddannelserne er sparet væk. Man må nu bruge pengene på hvad som helst, bare man kalder det for ”fastholdelse”.

• Fuldtidsvejledere finder man typisk på UU- og Studievalgs-centre fjernt fra uddannelserne og eleverne. Engang imellem kommer de forbi eleverne.

• Tænk hvis vejlederne på uddannelserne insisterer på at være fuldtidsvejledere frem for undervisere. Insisterer på certificering af Vejledning med stort V. Og gennemfører udviklingsorienteret evaluering.

• For den vigtigste Vejledning udføres af vejledere på uddannelserne. Dér hvor børnene og de unge er – også de der aldrig gennemfører en uddannelse.

Jeg har været til eksamen - igen!

Jeg har været til eksamen igen. Jeg har haft egne elever til eksamen og været ude som censor.

Derude mødte jeg teknologer, der gør meget ud af gestaltlove der siger alt om fremtræden uden budskab, mening, indhold.

´Fremtræden er afgørende, det helt rigtige, dér vi skal hen etc´.

Ærlig talt virker det ikke og gør ingenting, bare fordi skriften i munden siger det.

Du tænker selv er noget værre vrøvl

Hvad ville der ske, hvis man opdagede, at disciplineringens form i dag er, at ´du tænker selv´? Det ville være noget værre vrøvl.

Men sådan taler Regeringen og sådan evaluerer den. Og så gør den noget helt andet!

Jeg opdagede, at jeg gjorde som Regeringen ville. Ingen skal sige, at jeg ikke tænker selv.

Revisorregeringen

Regeringen bad en særlig udvalgt økonom om at regne på skolen og begejstredes over hans rapport, fordi den bekræftede dem i, at skolen helt og holdent skal drives som regnskab.

Et eksempel: specialundervisning afskaffes, alle elever skal være sammen. Jamen er den borgerlige regering da blevet splitter ravende socialistisk, for ikke at sige kommunistisk! Nej, nej, nej – det er billigst sådan!

Kommunerne har for længst forstået revisorregeringen og planlægger skolelukninger en masse.