Imidlertid er
det svært at være uenige i Regeringens reform-grundlag: elever og
lærere skal være mere sammen; faget engelsk skal eleverne have fra 1. klasse;
kropslighed skal ind i undervisningen, fagenes teoretisering føres ud i livet.
Men den folkeskole er sådan set ikke ny i
forhold til grundlæggende kvalificering til at læse, skrive, regne og
reflektere over livet i forhold til ungdoms- og videregående uddannelse. Det er
basalt set primitivt at tænke sådan: Bare man afsætter flere timer til alting,
er alting godt. Kvantificeringen overtrumfer aldrig kvaliteten.
Lærerne i
folkeskolen, på EUD, på gymnasierne og de videregående uddannelser kan hjælpe på
vej i udviklingen af grundskolen og videre frem. Det har imidlertid ikke Regeringens
interesse. Lige nu råber fx Industrien højere, når de hævder der ikke er elever
til praktikpladser på trods af de mange EUD-elever der ikke har praktikpladser.
”Dannelse” er ikke bare et ord, men mangler i
uddannelserne, på EUD og de gymnasielle uddannelser generelt.
Mig bekendt har
lærere i folkeskolerne og på ungdomsuddannelserne i stigende grad prøvet
utallige pædagogiske modeller af i mindst de sidste 10 år. Højst på hitlisten
er: læringsstile og cooperative learning, gerne parret
med PALS. Det er ikke så lidt lærere og ikke mindst elever har lagt krop til,
stort set uden at give lyd. Sådan set kunne man længes efter -68!
Jeg har
svært ved at forestille mig, at man kan ville dannelse og uddannelse hvis
idealet udelukkende er centreret om uddannelsesinstitutionerne. Grundlæggende handler
ud- og dannelse om det hele. Det kan en centraliseret folkeskolereform næppe
løfte, men det er fanme et signal – ovenfra og ned.
Nu
gennemføres en folkeskolereform ovenfra og ned. Reformen er sådan set ude af
trit med elever og lærere, for de var aldrig med.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar