Sigende var
det, at de Radikale ikke stillede op med deres uddannelsesordfører men med
økonomiordføreren og at Kjærsgaard konfronterede hende med en mor – og kendt
journalist – der havde flyttet sit barn fra folkeskolen til en
privatskole/friskole. Hvad var begrundelsen for, at moren ikke diskuterede med
børne- og undervisningsministeren, som sad på tilskuerrækkerne, men med en
økonomipolitiker?!
Hvorfor
formåede end ikke et supertalent som Clement Kjærsgaard at trække det fatale
frem: at folkeskolen uanset hvad bør reformeres, men at reformer lige nu
konsekvent kvæles af en umenneskelig økonomisk politik?
Måske fordi
journalisten er overbevist om, at det fatale vil træde skarpt frem i
konfrontationen økonomi og værdi; sådan var debattens debattører åbenlyst udvalgt.
Jeg tror imidlertid det modsatte skete: at budskabet blev, at reformer, ligesom
regeringen vil det, altid bør ses i et skarpt økonomisk lys uanset
konsekvenser. Uanset ordene, argumenterne og erfaringerne var Debatten den aften med et politisk
ukorrekt ord solidarisk med den
standende økonomistyring, fordi Clemens gjorde som regeringen gør, ikke et
øjeblik satte spørgsmålstegn ved den standende økonomistyring.
Dobbelt
barok blev seancen på DR2 denne torsdag aften d. 7.3 -13, når man tænker på, at
Kulturminister Marianne Jelved – den-engang-for-snart-meget-længe-siden-skolelærer-der-aldrig-har-glemt-hvad-det-vil-sige-at-være-lærer
– et andet sted i København forsøgte at joke med, at hun da håbede at lærerne
ville vinde. Det var lige før journalisterne troede hende, og så dog ikke. Den
form for politisk integritet er ikke sagen lige nu…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar