Jubilæum i Mellemtiden

Det ville være synd at sige, at denne blog er overrendt. Ikke desto mindre er det at have passeret 10.000 sidehenvisninger på Nul i opførsel siden 1. juli 2007 noget særligt i min optik. Nogen har sgu været her forbi trods stort set ingen kommentarer og en meget lille men trofast ”skare” af faste læsere. Derfor dette jubilæumsindlæg.

Om der er lyttere/læsere minder mig om mine ungdomsdage på Sokkelund Radio i Huset i Magstræde, hvor vi hver onsdag aften, med genudsendelse torsdag morgen, sendte DaCapo, et 2-timers kulturprogram uden reklamer og uden musik-afgifter til Koda Gramex. Græsrødderne skiftedes til at sidde bag teknikken, i studiet og at producere indslag. Stemningen var høj men dybt seriøs. Ikke alt vi sendte var lige talentfuldt, men alle var dedikerede om opgaven; at formidle kultur til folket. Sådan blev det heldigvis aldrig formuleret, for det var tiden før Foghs erhvervslivsrettede krav om værdigrundlag og efter 68-ideologikritikernes aflivning af sanseligheden. DaCapo levede i lad os kalde det Mellemtiden og var uden tvivl et dannelsesprojekt fyldt med begejstring.

Ingen vidste om der var lyttere, men dristede vi os til at udlove et par teaterbilletter blev der trods alt ringet ind til studiet. Det er næppe min blogs sidehenvisninger og læsere nu, for tiden er gået, men det ligner.

Jeg skriver bare. Jeg skriver, fordi jeg må.

Kl. 21.30 huskede vi at dreje sende-nøglen, så Radio Rosa, bøssernes radio kunne komme til efter os. Hver for sig pustede vi ud, drak øl et sted i byen, var glade - og mødtes næste uge.

Nul i opførsel er båret af engagement, har få læsere, og er ikke mit  individuelle projekt men min blog – og lignende er nettet fuldt af. Så hvad blev der af det fælles, sanseligheden og kulturen… Hvad blev der af Mellemtiden?

Jeg skal være den sidste til at begræde tiden og hengive mig til nostalgi. Men derfor kan jeg vel godt længes efter den tid historikere overser, politikere og kommentatorer ikke regner, men som er fyldt med håb nu.