Jeg er
overbevist om, at ikke mange uden for uddannelsessystemet forstår, hvad
konflikten går ud på. Og bedre bliver det ikke af, at hverken gymnasielærere
eller skolelærere er særligt gode til at fokusere på det essentielle i
konflikten; en forringelse af uddannelserne.
I stedet
kommer det til at handle om, hvor lidt gymnasie- og skolelærere arbejder, altså
om dovne lærere. Man kan jo bare, som en vred avislæser skrev i et debatindlæg,
klikke ind på administrations og læringsportalen Lectio, slå en navngiven gymnasielærer
op og se, hvor lidt han arbejder. Enhver kan se, at det ikke bliver til 37 timer
om ugen.
Noget kunne
tyde på, at den form for regnekunst nærmer sig Finansministeriets, når
arbejdstidsaftaler opgives for at kunne spare på forberedelse, rettearbejde etc
etc til fordel for mere undervisning i klasserne. Der skal ikke megen regnekunst
til for at forstå, at man på den måde får meget mere lærer, sådan rent fysisk, for
pengene - men næppe mere lærings-kvalitet i undervisningen.
Sideløbende
med de storstilede sparerøvelser, ikke kun på uddannelsesområdet, skal først og
fremmest grundskolen reformeres under devisen Ny Nordisk Skole,
heldagsskoleinitiativer og total inklusion af alle skæve elever (alle med
diagnoser og lign.).
Hvor enderne
mødes er svært at se, men finansminister Bjarne Corydon og børne -og undervisningsminister
Christine Antorini burde snarest tage hinanden i hænderne, indkalde til
pressemøde og fortælle, hvad det hele går ud på. Med lockouten af lærerne og den manglende forberedelse kunne man jo kalde det: Ny Nordisk
Heldags-Eksklusionsskole.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar