lørdag den 13. juli 2013

Jeg springer eller sprænger i luften?

D. 31. maj kunne mx metroxpress fortælle hvordan den 50-årige Leonard Burdek forsøgte at sprænge et skilt på en amerikansk regeringsbygning i byen Salem i staten Oregon i luften pga. et forkert stavet ord på skiltet. Det tilhører statens undervisningsstyrelse, og det var angiveligt for meget for Leonard Burdek at der manglede et ”d” i ordet ”and” så der stod ”Teacher Standards an Practises Comission”.

Er det samme brok fra midaldrende mænd som fx fra sociolog Henrik Dahl der er på spil, når han i Weekendavisen d. 12.7 under overskriften ”Dumhedens cirkel” hudfletter uddannelsesniveauet på danske universiteter? Det er bestemt ikke som det var dengang han gik på en af verdens bedste kommunikationsuddannelser, The Annenberg School of Communications (ASC) ved University of Pennsylvania. Tværtimod oplever Dahl hvert år som censor på universitetet, at de studerende afslutter på et niveau der for de flestes vedkommende end ikke lever op til studiets egen studieordning. Og havde det været på Annenberg så …
Dahl er ikke alene med sine synspunkter og henviser bl.a. til Kresten Schultz Jørgensens lignende kommentarer i Politiken d. 19.2 -11. Det gjorde jeg også i denne blog samme dag. Dahl henviser også til Linda Maria Koldau der blev fyret fra et professorat i Musikvidenskab på Århus Universitet, fordi hun meget præcist og uden at stikke piben ind insisterede på offentligt at gøre opmærksom på det ringe uddannelsesniveau samme sted.

Man kunne såmænd også pege på den tilbagevendende sommerføljeton fra censorer om folkeskoleelevernes ringe besvarelser af årets skriftlige opgaver i faget dansk – eller den stadige debat om uddannelsesniveauet siden gymnasiereformen i gymnasielærernes fagblad Gymnasieskolen. Eller lærere på erhvervsuddannelserne der knap høres i forsøget på at uddanne rigtige håndværkere, nu hvor alle skal i gymnasiet.

Men er det bare midaldrende brok, når Dahl afslutter sin artikel med: ”Og hvad er fejlen? At der efter vedtagelsen af universitetsloven af 2003 ikke længere er den fornødne omsorg for sandheden på de danske universiteter. At de, der bestemmer, ikke længere er rigtige forskere, men en stadig voksende skare af bureaukrater, der med ødelæggende virkning, som når skarven tømmer sig ned over træerne, oversprøjter al sandhed, al lærdom og al dannelse med deres bullshit.”

Det interessante ved Dahls ”brok” er, at han formår at vende blikket fra fordommenes dumme unge og til systemfejl. Kald fejlene universitetsloven af 2003, gymnasiereformen af 2005, kald dem ”fra forskning til faktura”, New public Management, økonomistyring eller slet og ret konkurrencesamfundet.
Uanset hvor i uddannelsesverdenen er det lykkedes politikerne at forvandle uddannelserne fra kvalitet og til det at gennemføre dem. Ordet er ikke ”forandringer” men ”forvandlinger”, fordi processerne er så gennemgribende.

Men de ord har ingen politiker interesse i, så uddannelse og dannelse er det der foregår, når man ligeglad tæller hvert år op som budget.
Hedder det ”jeg springer i luften” eller ”jeg sprænger i luften”? Forskellen er vigtig, når dannelse og uddannelse finder sted ellers ikke. Frigørelse eller destruktion?!

Ingen kommentarer: