lørdag den 12. maj 2012

Drop klasserummet!

Sæt nu undervisningsministeren virkelig mener, at den vigtigste undervisning i gymnasiet er den der foregår i klasserummet, vil gymnasielærernes protester over, hvordan man opgør netop den tid så forstumme?

Ingen der sætter sig ind i, hvad en gymnasielærer typisk præsterer i løbet af en uge vil anklage ham/hende for ikke at gøre sit job til fulde. Det er næppe her humlen ligger begravet.

Ikke desto mindre; da jeg så de famøse opgørelser i dagspressen, tænkte jeg som så mange andre gymnasielærere, at nu skal der sættes spørgsmålstegn ved vores arbejdsindsats og engagement. Men det er fordi vi tænker traditionelt og stadig ikke har fattet, at politikerne herhjemme kun kan bundlinjetænkning. Undersøgelsen lægger mao helt traditionelt op til en stramning af arbejdstidsaftalerne, så vi pålægges at lave mere, altså undervise mere i klasserne og så er alt i øvrigt helt som det plejer.

Situationen er ulykkelig. Det politiske klima i dag er sådan, at hvis man vitterlig vil reform, dvs. fornyelse der ikke blot handler om at spare penge, tror ingen på det. Vi ser det med folkeskolelærerne og nu også med gymnasielærerne. Og det med god grund. Det er nemlig altid det, det handler om.

Så lad os lege med - et øjeblik.
For det første må man naturligvis skære ned på gymnasielærernes rettearbejde - det er edderbukme døden at rette opgave efter opgave, og eleverne får meget mere ud af arbejdsprocessen end af alle lærerens røde streger, elektroniske eller ej. I samme ombæring bør man indføre permanent lektiefængsel på alle gymnasier, så vi slipper for at rette opgaver i tide og utide og en masse snak op og ned af døre om, hvorvidt klassen har forberedt sig eller ej, og om Kaj overhovedet er egnet til at gennemføre gymnasiet – læs og skriv for helvede! (pensionister kan overvåge eleverne og låse dørene, det er billigt). Man må også skære ned på lærernes tværfaglige planlægning – det tager tid, især når lærerne er fagidioter og ikke kan se deres eget fag i samarbejdet. Drop det! Hvis man fra ministeriel side insisterer på tværfagligheden, kan man gøre det til en del af læringen, at eleverne selv finder ud af sammenhængen, det er moderne. Ligeledes kan man med fordel droppe en stor del af lærernes forberedelse til egen undervisning og i stedet lægge hovedvægten på, at de vejleder eleverne bag den bærbare og ipadden i at nå frem til diverse læringsportaler på nettet (her kan mange elever i øvrigt hjælpe med). Endelig er der også timer at spare på gymnasiale studieture. Det er jo ved at blive tradition, at gymnasieelever dropper ud af vinduer fra anseelig højde, når lærere er med. Hvis eleverne føler trang til studieture, klarer de det allerede så imponerende i forvejen, når de tager til Sunny Beach mm.

Overordnet set kan man med fordel droppe al den lærertid der ikke hører til klasserummet, og sådan set også overlade undervisningen i klasserummet til eleverne selv, uden løn.

Hvis undervisningsministeren virkelig er reformivrig, kan hun naturligvis udvikle den idé, at den stadig større inddragelse af IT i undervisningen uværgeligt vil munde ud i at klasserummet droppes. Måske idéen kan sælges til Finland og Singapore. Så er der rigtig mange penge at spare, ikke bare på lærerne, men også på eleverne...

- Man kunne naturligvis også reformere gymnasiet ud fra den betragtning, at man vil den bedste kvalificering af eleverne til videregående uddannelser.