søndag den 21. oktober 2018

Skylder du mig en fortælling?


Refleksioner og evalueringer over egne læringer og præstationer starter med dem der er født i 1960. Det er 15 år efter krigen. Det er der hvor børnene gør hvad de har lært, ikke det de er blevet fortalt. Fortællingerne er mange men vigtigere er, hvad man kan lære af dem og det spørger man ikke børnene om. I den forbindelse er -68 ligegyldig; de lyttede hverken til generationerne eller historierne. De gav op.

Kære Knud Romer, du siger det ikke men fortæller at Krigen, Wien, skole og far og mor var tragedie, generationers selvrefleksion og evaluering, din roman.

Skylder du mig en fortælling?

søndag den 21. januar 2018

Langsomheden

Langsomheden har ingen plan
det ved vi jo alle sammen

Så står man der som underviser
og råber ikke af eleverne
men tier og ser
                    at ingenting sker

Tiden har ingen langsomhed længere
den må jeg længes efter

Jeg ser et åndløst rum med mennesker i
(såogsåmangemenneskerprkvadratmeter) så
ser jeg mennesker der vil alt andet

men naturligvis ikke her

Tiden har ingen langsomhed
den må jeg længes efter
alene

Hvad er det erindring betyder?
jeg ved intet!