Hvorfor Weekendavisen i sidste uge lod Claus Hjort Frederiksen tage afstand fra gymnasiereformen på forsiden og lod ham bekendtgøre, at hverken han eller daværende undervisningsminister Bertel Haarder i sin tid gik ind for den er en gåde. Ganske vist har den nye undervisningsminister Christine Antorini sagt at gymnasiereformen skal efterses, men der er ikke politisk flertal for en egentlig reform. Og lige siden reformens indførelse i 2005 har ingen politikere ville tage ansvar for den med fynd og klem, så … Til gengæld er afmagten overfor uddannelseskvaliteten på gymnasierne til at få øje på.
Weekendavisens ikke-nyhed i sidste uge opvejes til fulde af denne uges fremragende kronik samme sted ”Drop ansvar for egen læring” af Dorte Ågård der er phd.studerende ved Aarhus universitet og forsker i relationskompetence i gymnasieundervisning.
Nøgternt, vidende og rammende påpeger forskeren at det næppe er gymnasiereformen den er gal med, men ”handler om, at mange elever mangler motivation, engagement og koncentration i en grad, så de får for lille udbytte af undervisningen.” ”De har deres egen dagsorden.” ”De ser trætte og uenergiske ud – 16-19 år gamle.” ”Lærerne har svært ved at forholde sig til den nye læringsadfærd. De fortæller, at eleverne opfører sig anderledes end for bare få år siden, og lærerne er især blev taget på sengen, da der pludselig stod 28 bærbare i klasserummet, uden at nye pædagogiske strategier for brug af dem var blevet diskuteret.” Og så kommer det: ”Den udvikling, som har bragt os til denne situation, er kulmineret på samme tid, som gymnasiereformen blev indført. Men den har ikke meget med den at gøre. Årsagerne skal findes andre steder, nemlig i en gennemgribende ændring i unges syn på skolen, i deres livsstil, medieforbrug og problemer med den generelle trivsel.”
Herefter udfolder Dorte Ågård de unges ændrede liv i forhold til skolen og lærernes afmagt i forhold til ændringen.
Kronikøren har også en løsning på uddannelseskrisen, nemlig det allermest basale imellem mennesker: ”En elementær forudsætning for positive relationer er kontakt, og det kræver, at de to parter har øjenkontakt og taler sammen, og sådan er det ikke altid i dagens klasseværelse.”
Uddannelsesforskeren vil ikke genindføre disciplin i gymnasiet elle afskaffe computeren, men insisterer på, at vi, lærer og elev ser hinanden i øjnene. Hvis iagttagelsen ikke var så rammende tragisk, ville den være latterlig. Tænk at der skal en uddannelsesforsker til at indse og formulere det banale, indlysende og vigtigst basale; at man ser hinanden. Hvor elendigt ser det så ikke ud på gymnasierne.
Ved siden af Dorte Ågårds kronik står en anden kronik om samme emne. Mogens Hansen, rektor på Rungsted Gymnasium, tilbageviser også Hjort Frederiksens kvababbelser, men her ved eksemplarisk at gennemgå tværfaglighedens velsignelser.
Jeg er næppe den eneste der er træt af fløjkrigen imellem ”de gamle” gymnasielærere der længes tilbage til fagligheden før gymnasiereformen og ”de nye” der kun ser kvalitetsudvikling og uddannelse til en global verden i reformen – imens begge fløje lukker øjnene for, at eleverne ikke kan følge med. Her ser ingen nogen. Man kan få den tanke, at gymnasielærernes fløjkrig også skyldes, at man ikke ser hinanden.
Jeg forestiller mig, at gymnasierne for fremtiden insisterer på det basale, at vi ser eleverne uden at gøre det til færdigheder, som man kan komme til eksamen i. For lige nu udvikles gymnasiekulturer og kampe som indadvendte færdigheder og orwellske fagfagligheder. Vores blik skal tværtimod vendes ud i verden.
Gymnasielærerne skal ikke finde sig i deres elevers manglende dannelse, når de bliver studenter. Tværtimod skal vi insistere på den basale dannelse hos studenterne – at vi ser hinanden i øjnene i tre år. Som sagt: Dannelse er ikke en færdighed eleverne kan komme til eksamen i, men en forudsætning der udvikles i alle fag.
Dannelse og faglighed siver ud af gymnasiet. ”Årsagerne skal findes andre steder, nemlig i en gennemgribende ændring i unges syn på skolen, i deres livsstil, medieforbrug og problemer med den generelle trivsel.” (Dorthe Ågård, Weekendavisen 12.11 -11)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar