Imens vi venter på uddannelsestallene - og Statsministeren flygter til Nato

Som uddannelsesvejleder er den 15. marts en helt særlig dag. Det er den dag, hvor eleverne fra grund- og efter-skolernes 9. og 10. klasser senest skal have valgt ungdomsuddannelse. Skal det være de gymnasiale uddannelser (stx, hhx, htx, hf) eller en erhvervsuddannelse (et hav af dem!)? UU-vejlederne over det ganske land har frygtelig travlt med elevernes uddannelsesplaner mm – og gennemførelsesvejlederne, de steder hvor man interesserer sig for eleverne, er spændte på tilmeldingerne, ellers er det blot overladt til HK-personale at registrere tallene for økonomien fremover.

Jeg har selv som vejleder på et teknisk gymnasium set langt efter tilmeldingerne den sidste uge – jeg hører til de humanistiske vejledere der læser alle ansøgninger - men systemet er gået ned, for i år skal alle tilmeldingerne finde sted elektronisk på optagelse.dk. Derfor skubbede Undervisningsministeriet tilmeldingsfristen til d. 20. marts. Da jeg gik fra arbejde sent i fredags d. 20.3 var der endnu ikke kommet én elektronisk tilmelding – men nogle få på det gode gammeldags papir indleveret af herligt ivrige nye elever, der skal være mere end velkomne.

Det er i den forbindelse svært ikke at sammenligne med de mere eller mindre kuldsejlede nationale, elektroniske tests af grundskoleeleverne; de ligegyldige tests lader sig åbenbart ikke gøre over det ganske land på samme tid; systemet vil ikke. Det bliver spændende at se, hvor ansvaret lægges og ja, et regnskab over fiaskoen. Men mest spændende at se forklaringerne stå i kø, når den snart afgående Regering - og alle de partier der støttede den nationale beslutning – forklarer at ´der intet er at komme efter´.

Når jeg kommer på arbejde på mandag kommer tilmeldingerne sikkert flydende over PC-en. Ikke desto mindre er billedet af uddannelse i Foghs regeringstid kun alt for tydeligt; uddannelse handler om mål, vægt og frem for alt om økonomi. Det vil jeg skide på. Så imens Statsministeren flygter til NATO, tager jeg og mange andre vejledere samtaler med elever der tager valg der er meget mere afgørende end hans.

Supervision, overvågning - nyfascisme?

Godt brugt efter en lang, god dag med 2.g-erne på studietur i Dublin, kaster jeg mig på sengen i det kolde hostel og ser Sky News. Obama/Brown-mødet og finanskrisen fylder det meste, men så kommer det der får mig til at sætte mig op i sengen; nogle engelske grundskoler har indført elektronisk supervision i den daglige undervisning; imens læreren står foran klassen overvåges hun og klassen af en kollega bag monitor og højttaler et andet sted på skolen. Herfra kan han give læreren gode råd her og nu, som når hendes ører gennem de diskrete hørebøffer. I et efterfølgende interview giver læreren udtryk for, at efter en tilvænningsfase har hun lært at sætte pris på supervisionen.

Det er selvfølgelig oplagt at drage paralleller til en Englands litterære klassikere, Georges Orwells 1984, hvor supervision er kontrol og overvågning. MEN i dag er diskussionen af sammenhængen kontrol/overvågning og supervision forstummet – det korrekte argument er jo, at har eller gør du ikke noget galt, er der ikke tale om overvågning. Det betyder, at man i læringssammenhænge, som i den engelske grundskole, ligefrem kan tale om supervision som et helt og holdent positivt begreb der beskriver en progressiv læringsproces der kommer elever, lærere og skole til gode.

Hvad enten man læser 9.11 og efterfølgende terrorpakker ind i sammenhængen, eller ser supervision/overvågning som en del af et kulturelt værdiopgør, ja så mangler diskussionen om sammenhængen supervision - overvågning, vil jeg mene. Vi er nemlig faldet til patten og har aldrig taget den diskussion der ligger lige for. Nysproget har taget over; overvågning findes ikke længere, så nu hedder det supervision. Derfor lægger jeg gerne hovedet på blokken og hævder, at har man ikke kræfter til at tage diskussionen - ikke mindst i læringssammenhæng - så har man banet vejen for nyfascisme i sit samfund.

Imens lander vores elever mere eller mindre Guinesss-berusede på værelserne i natten - jeg tænker, at de må tage stilling til fascismen snart.