Superfaget Kreativitetens Regnskab

MetroXpress kan d. 18.8 fortælle, at der er flertal i Folketinget for at slå folkeskolens fag sløjd, håndarbejde og billedkunst sammen til det, bladet kalder superfaget Design og håndværk. Uddannelsesordfører for Venstre Anne-Mette Winther Christiansen udtaler, at ”fagene er et levn fra fortiden, hvor man skulle klare små opgaver i hjemmet”, og formanden for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen aner ikke, hvad ben han skal stå på, når han siger: ”Jeg vil ikke afvise, at det kan være en god idé. Men jeg vil stærkt anbefale politikerne at lave forsøg, før de indfører det.”

Som vejleder på htx burde jeg jo begejstres, for faget Design og Håndværk er en fremragende forløber for htx´ profilfag. Her er i bedste fald en masse elever at hente for os. MEN, som man har kunnet læse på denne blog, er et af de store savn i uddannelserne i dag næppe en yderligere udbygning af mål, krav og disciplinering – det som Haarder og Winther Jensen nu også vil strømline de kreative fag til i folkeskolen. Helt grotesk er forslaget i forhold til billedkunst.

Winther har utvivlsom ret i, at fagene er levn fra fortidens folkeskole. Så forslaget er blot en opgradering af fagenes funktion fra dengang og til nu - næppe banebrydende eller nytænkning, men inderligt konventionelt. Undtagelsen er dog billedkunst der nu helt udraderes.

Derfor vil undertegnede blogskriver i al beskedenhed stadig pukke på med at slå et slag for kreativitetens og det musiskes kvaliteter som dannelse. Styrk fagene musik og billedkunst, og tilføj litteratur, dans, film/tv og teater. Jeg er ikke i tvivl om, at virkningen kan måles og vejes på alle samfunds-parametre.

Kan man virkelig seriøst stadig overse kreativitetens og det musiskes værdifuldhed i et snævert regnskab om kroner og øre?

Når der budgetteres der med hjemmeundervisning

TV-avisen i aften kunne fortælle, at flere og flere forældre sætter sig på skolebænken igen for at kunne hjælpe deres børn med lektierne. Specielt matematik blev fremhævet.

Det er al ære værd, at forældrene gerne vil hjælpe deres børn med lektierne. Ikke desto mindre er det skolens ansvar, at børnene fagligt set er i stand til at lave lektierne. Og det er forældrenes ansvar, at der er tid og rum til at lave dem efter skoletid.

Jeg spørger mig selv, hvordan forældrene overhovedet får tid til at sidde på skolebænken igen. Men selvfølgelig; begrebet livslang læring triumferer gennemgribende i de her år; vi skal lære formelt og informelt fra vi står op og til vi går i seng. Kan være vi går ned af stress, men hvorfor ikke når det gælder om at blive undervist af vores børns lærere i at undervise vores børn, så vi kan gå hjem efter skoletid og undervise eleverne, nej jeg mener vores børn i det, de lærer i skolen.

Der spares voldsomt på skoleområdet, så på den måde er det vel helt naturligt, at vi forældre nu inddrages aktivt i undervisningen. Men gad vide om der findes et regnskab, et budget der kynisk indregner forældrekurser i besparelserne på skoleområdet?! Ja, hvem ved, måske er der en hel masse penge at hente på hjemmeundervisning fx ved at indføre en ugentlig undervisningsfri dag i skolen, hvor forældrene tager over – af nød.

GSK på højskole?

1. juli offentliggjorde Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) en liste over de højskoler der tilbyder det der så smukt hedder kompetencegivende eller prøveforberedende undervisning. Ud af 78 folkehøjskoler i Danmark tilbyder kun 6 af dem noget sådant. Ikke mindst set i lyset af de mange studenter der er kommet i klemme i de nye optagelseskriterier for de videregående uddannelser, er det bemærkelsesværdigt, at ikke flere højskoler byder ind med gymnasiale suppleringskurser (GSK) og HF-enkeltfag.

Om det er højskolernes værdigrundlag der snærer, eller om det er ren og skær inkompetence der er årsagen, ved jeg ikke. Men det er godt nok synd, at højskolerne selv således er med til afskære mange unge fra et højskoleophold.

De 6 højskoler er: Rønde Højskole, Grundtvigs Højskole, Hadsten Højskole, Odder Højskole, Egmont Højskolen og Rønshoved Højskole.

Haarder kom ikke forbi!

At dømme efter Berlingske Tidende i dag, skulle man næsten tro, at undervisningsminister Bertel Haarder har været forbi bloggen her og set mine udgydelser omkring manglen på kreative og ikke mindst musiske fag i det danske undervisningssystem. Det kreative og det musiske skal styrkes, siger Haarder.

Men man bliver klogere, når man hører ordentlig efter undervisningsminsterens tale: ”Jeg er overbevist om, at hvis man sætter mål og stiller krav i de kreative fag og bruger dem til at opøve koncentrationsevne og højre hjernehalvdel, så har det en betydning for de andre fag. Den disciplinering, der ligger i at øve sig på et instrument eller synge i kor med andre, vil uundgåeligt smitte af på de andre fag. Kan man koncentrere sig om det ene, så kan man også koncentrere sig om det andet”.

Jeg har før fortalt, hvor svært jeg har ved at definere det kreatives og det musiskes værdi, men nu ved jeg det. Haarder svinger taktstokken! Sig efter ham i kor: Mål, krav og disciplinering!