tirsdag den 10. juli 2012

(Ud)Dannelsessplint 11

1.

Og så siger hun ingenting
men karaktererne er i top

Og så siger hun en masse
og karaktererne er i top

Vi spiser sammen
                           hver dag

i mit mareridt klipper jeg hæk og
stilles så
                           som hendes forælder for en dommer

og må finde på et eller andet for at godtgøre hendes frygtelige anklage om
at vi glemte hende
fordi vi forventede lektielæsning og høje karakterer


2.

Og så siger hun ingenting
og karaktererne er i bund

Og så siger hun en masse
men karaktererne er i bund

Vi spiser
                          hver dag

i mit mareridt glemmer hun mig og
stiller hende så
                         som hendes forælder for en dommer

og må finde på et eller andet for at godtgøre min frygtelige
anklage om
at hun glemte os
fordi vi glemte lektielæsning og høje karakterer


3.

Og så siger hun ingenting
og så siger hun en masse

Vi spiser alle sammen hver dag

                         i mit mareridt
glemmer vi hinanden for en dommer

søndag den 1. juli 2012

Optagelsesprøver der kan betale sig

Igen i år har gymnasierne i stor stil optaget elever som Ungdommens Uddannelsesvejledning har erklæret for ikke uddannelsesparate (Ministeriet for Børn og Undervisning).

Forleden talte jeg med en vejleder på et alment gymnasium (stx) der var forarget over, at formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Jens Boe Nielsen i den anledning udtalte: "Vores vurderingsgrundlag er måske for spinkelt. Nogle gange løber hjertet måske af med os." (Fx i Politiken).

Vejlederen slog fast, at det ikke har noget med hjertet at gøre, for de ikke uddannelsesparate elever er jo til optagelsesprøve. Og deri har han naturligvis ret.

Ikke desto mindre er konflikten klassisk. Som naiv lærer og naiv studievejleder på gymnasiet lægger man ikke mærke til eller er hævet over det faktum, at strukturen, de "vedtagne" samfundsmæssigheder dikterer en, når grundskoleelever går til optagelsesprøve på gymnasiet. Den eneste saliggørende ungdomsuddannelse i dag er jo uden tvivl gymnasial, hvad enten man spørger den enkelte elev og hans/hendes familie, grundskolen, gymnasierne eller regering og folketing. Ja, spørg bare ovre på de upopulære erhvervsuddannelser, her mærkes "trenden" fatalt. De ligegyldige optagelsesprøver på gymnasierne har med andre ord næppe noget med hjertet at gøre; at ´hjertet løber over med gymnasierne´ er snarere en politisk korrekt "oversættelse" af en økonomisk betragtning der går på, at der er mest økonomi for alle i videregående uddannelser.

Undertegnede gentager gerne ligesom sidste år, at det er på tide at gymnasierne, og ikke bare på lederniveau, fastholder og udvikler de faglige kvaliteter der skal sikre at studenterne er kvalificerede til at gennemføre videregående uddannelser. Opfordringen er banal og undskyld mig indlysende rigtig. Ikke desto mindre er det svært for enhver lærer og studievejleder at fastholde og udvikle uddannelsernes kvaliteter, når samfundsmæssige værdier generelt er indskrænket til kroner og øre.

Kvalitetskonflikten på gymnasierne svarer til, at man i et firma gennemfører en storstilet og dyr(!) medarbejdertilfredshedsundersøgelse der viser at alt er godt fx i forhold til ledelsen. Samtidig brokker medarbejderne sig imidlertid til stadighed over ledelsen på gangene og i kantinen.

Til tider dikteres holdninger og handlinger fatalt af rammerne, fx af de økonomiske rammer. Sådan er det lige nu på gymnasierne, når der optages nye elever.