lørdag den 5. marts 2011

Afskaf lektier!

Det er utroligt, at skolen og gymnasiet stædigt har holdt fast ved lektiers lyksalighed igennem alle årene og gør det endnu. Det er det, når vi sådan set altid har vidst, at lektier er en pestilens og at eleverne derfor sjældent læser dem - det er det lektier typisk går ud på; at læse noget derhjemme som forberedelse til timerne. Værst er dog, at traditionelle lektier lægger op til reproducerende læring, ifølge forsker i gymnasielektier, lektor ph.d. Flemming B. Olsen, der derfor i Gymnasieskolen d. 3. marts 2011 foreslår, at lektierne lægges ind i undervisningen: ”Moderne didaktik går ud på at give eleverne en differentieret undervisning, som er kreativ, og hvor man bl.a. anvender forskellige læringsstile. Den måde skal man også tænke lektier på”.

Flemming B. Olsen har naturligvis ret i kritikken af den reproducerende læring, som jeg meget gerne vil forstå som i skærende kontrast til reflekterende læring. Men jeg kan blive helt bange for, at han mener, at læsning skal afløses af læringsstils-fokus, cooperative learning og hvad har vi af moderigtig læring, der bestemt er meget mere underholdende end slet og ret at læse noget. Som om læsning hjemme i sig selv betyder efterfølgende papegøjesnak på skolen. I den forbindelse ville det være meget mere relevant at pensionere de ronkedor-lærere der stadig bruger lærebogsmateriale sådan. Jeg har dog stærkt på fornemmelsen, at de lærerdyr for længst er uddøde.

Erik Dahl, der er teamleder i en forsøgsklasse for lektiefrihed i fritiden på Det kristne gymnasium i Ringkøbing forklarer dog, også i Gymnasieskolen marts 2011, sammenhængen nøgternt: ”Gymnasiet er jo bygget op omkring mange fag, hvoraf den enkelte elev interesserer sig for få af dem. Og i de få fag læser eleven helt frivilligt lektier.” Voila! Lad gerne eleverne læse det der står i bøgerne på 117 måder (lige nu er cooperative learnings aktiviteter vistnok nået op på over 200!) – men vigtigst er, at give eleverne mulighed for at læse og reflektere på skolen i de fag, hvor interessen er lavest.

Og smag så lige på teamlederens udtalelse én gang til: ´eleverne interesserer sig for få fag i gymnasiet´ - herligt velgørende fakta at komme videre med senmoderne læring i og med; det er de færreste fag i gymnasiet eleverne interesserer sig for.

Lærere er vant til, at eleverne møder uforberedt op til undervisningen og tager derfor deres cooperative foranstaltninger. For mig at se, er der et meget større problem med de skriftlige lektier/opgaver/projekter som eleverne forventes at aflevere i stort set alle fag. Vil man virkelig give de gymnasiale uddannelser et løft for de såkaldt frafaldstruede elever, og et generelt fagligt løft for stort set alle elever, så er der al mulig grund til at lægge de skriftlige opgaver ind i tiden på skolen. Et slående eksempel på skriftlighedens alvor i gymnasiet, et eksempel der blot er toppen af skriftlig-opgave-isbjerget, er at Danske Gymnasielevers Sammenslutning hvert år stiller vejledning til rådighed ved de rødglødende telefoner, når det såkaldte studieretningsprojekt (SRP) skal skrives. SRP-vejledning foregår ikke på gymnasiet, fordi det ikke er en del af Gymnasiebekendtgørelsen. Det burde den, ligesom vejledning i at formulere sig i gymnasiets skriftlige opgaver, når der faktisk skrives.

Det er ingen hemmelighed, at elever fra ´hjem med klaver´ (far og mor er akademikere) klarer sig bedst i gymnasiet og i uddannelsessystemet generelt; dels vejleder far og mor når projektet skal skrives, og dels har de elever en helt grundlæggende ballast der ´svarer til´ gymnasiekravene. Kort sagt, hvis man virkelig vil nedbringe frafaldet på de gymnasiale uddannelser og generelt højne det faglige niveau, så lægges skriftligheden konsekvent ind i skoletiden.

I øvrigt ville det være rart, om man kunne diskutere og udvikle gymnasiets lektier uden at det blev en økonomisk spareøvelse for elever og lærere.

Ingen kommentarer: