fredag den 25. januar 2008

Tag AVU, GSK og HF – tag på Højskole!

På Rønde Højskole er der lige afholdt GSK-eksamen i Kemi. Det er første, men næppe sidste gang at der afholdes GSK (Gymnasial Supplerings Kursus) på en højskole. I Uddannelsesavisen kan man læse, at man på Vrå Højskole lige nu har succes med AVU (Almen Voksen Undervisning), hvor unge voksne, som det så smukt hedder, kan tage folkeskolens 9/10 klasse i fagene dansk, matematik, engelsk, samfundsfag og fysik/kemi. Forstanderen ærgrer sig dog over, at Højskoleloven ikke tillader, at man tilbyder en fuld folkeskolens afgangseksamen. Man forstår ham – ligesom man forstår hans kritik af, at eleverne ikke kan få SU. Som jeg tidligere har nævnt, lagde Askov Højskole i sommer ud med at tilbyde HF til sine højskoleelever.

Jeg er ikke i tvivl om, at dette er eksempler på en for højskolerne farbar og særdeles meningsfuld vej ud af krisen, nemlig at tilbyde kompetencegivende undervisning kombineret med højskoleundervisning. Ydermere fastholdes sigtet på unge voksne – i stedet for, som det også er set flere gange, omlægning til Efterskole for børn (efterskoler er der nok af – og er en højskole troværdig som efterskole!?). Der går tilsyneladende ikke skår af højskolerne i denne kompetencegivende sammenhæng (ligesom man næppe tager luften ud af traditionelle AVU-, GSK- eller HF-udbud). Tværtimod er jeg ikke i tvivl om, at man næppe finder et bedre læringsrum for kompetencegivende undervisning end højskolernes netop nu, hvor kluntede reformer og bundlinjetænkning hærger det formelle uddannelsessystem.

lørdag den 19. januar 2008

Sprækkerne i gymnasiereformen

Polemikken omkring det helt særlige område i det nye gymnasium der på STX hedder Almen studieforberedelse og på HHX og HTX Studieområdet er stor. Dvs. som sædvanlig er det kun STX der har mod og mands/kvindehjerte til at fremføre kritikken. Meget af kritikken går på, at fagligheden lider under de tværfaglige forløb der foregår her. Det er ærgeligt, for her burde kritikkerne måske træde et skridt tilbage og tolke reformen på bedste måde – fx bare ved at se på egen lange læringsvej i et nu forældet uddannelsessystem. Jeg mener; hvorfor ikke se de befriende sprækker, som man nu endelig har muligheden for at tage i brug i det uddannelsessystem, som man nu omsider, trods alt selv kan præge.

Som studievejleder i gymnasiet er det ikke svært at se ´det almene´ og studieområdet som det læringsrum, hvor eleverne i princippet har mulighed for at forholde sig til den læring, som de indgår i fra 1. til 3.g, ja i det hele taget. Når eleverne går til examen i områderne, kan man som institution fastholde en hardcore faglig tradition og lade læringsforståelsen gå på akkurat dette, fagligheden. Men netop det såkaldte overfaglige, som er meningen med områderne, åbner op for en noget bredere læringsforståelse der udmærket kunne (jeg siger med vilje kunne) åbne op for en forståelse af læring i bredeste forstand, nemlig som et spørgsmål om dannelse og personlighedsudvikling i og med uddannelsen.

Indrømmet, jeg tror ikke rigtig på, at den form for selvrefleksivitet i senmoderniteten var intentionen, da gymnasiereformen blev til, dertil er hardcore-bundlinjetænkningen for evident i dag – spørg bare i et af de hårdtarbejdende og frustrerede teams – men sprækkerne er der! Tænk hvis vi tog dem, altså sprækkerne, i brug – og gerne på tværs af STX, HHX, HTX og HF, og hvis jeg var utopist, ville jeg også nævne EUD i den sammenhæng!

Det er bemærkelsesværdigt, at ingen i den forbindelse nævner, ja inddrager vejlederne. Vejlederne taler nemlig dagligt med elever der er nødt til at spejle og leve med en pinefuld modsætning mellem læring og faglighed. Værst er det på EUD-området, hvor frafaldet er enormt, men de elever findes også på STX, hvor de er usynlige, og på HHX og HTX, hvor de på bedste isbrydermaner er en daglig udfordring. Jeg forestiller mig ikke, at man kan vende det værste til det bedste, men ikke desto mindre peger isbryderne, der ofte er de såkaldt frafaldstruede, på uddannelsesreformernes progressive sprækker.

Hvis vi virkelig tog de frafaldstruede elevers erfaringer alvorligt, er jeg ikke i tvivl om, at det ville betyde et forbedret studie- og uddannelsesmiljø, en kvalificeret faglighed, og dæmme op for frafaldet på Ungdomsuddannelserne.

fredag den 18. januar 2008

"Hvor skal Gymnasiet holde oplæg?"

Tiden hvor eleverne fra 9. og 10.klasse skal skrive i deres uddannelsesplaner, hvilken ungdomsuddannelse de søger ind på – skal det være EUD eller gymnasiet? – nærmer sig. I den anledning afholder UU-centrene store informationsmøder og de fri- og efterskoler der har råd og vil deres elever det ypperste, gør det også, og selvfølgelig holder de enkelte uddannelser deres egne informationsmøder, bare for at være sikre i konkurrencen om eleverne. På et af informationsmøderne spørger studievejlederen fra STX: ”Hvor skal Gymnasiet holde oplæg?”. Og han vises uden videre hen til rette lokale.

Det er noget beskæmmende, at STX-vejlederen endnu ikke har opdaget, at det gymnasiale område er delt i STX, HHX og HTX, ja også HF hører til dér. Er han blot en enlig svale, en enlig bummert, eller er han udtryk for synet på det gymnasiale område både blandt vejlederstanden, underviserne og rektorerne på STX, ja blandt kommende elever og deres forældre? Og hvordan kan det være, at elever på HHX og HTX taler om ’de andre ovre på Gymnasiet’!? Uanset hvad, kan man ikke gå på STX, HHX og HTX, ja på HF. Prøv bare: ’jeg går på Højere Handels Examen’, ´jeg går på Højere Teknisk Examen' for slet ikke at sige at ’jeg går på Studenterexamen’. Hvis man kun får studentereksamen på det almene gymnasium, bliver man så ikke student på Det Tekniske Gymnasium og på Handels-gymnasiet?! Bare for lige at slå det fast: STX, HHX, HTX og HF (for det meste) tager man på et gymnasium.

Bummerten er stor, for i disse år reformeres uddannelsesområdet én masse, ikke mindst ungdomsuddannelsesområdet, for slet ikke at nævne reformerne på vejledningsområdet. For sidstnævntes vedkommende tales direkte om en professionalisering af vejledningen – det er vor STX-vejleder bestemt ikke klar over end sige udtryk for. Kan være at STX har svært ved at sluge reformkamelen – der er bestemt også meget at kritisere – men det hjælper næppe de kommende elever, at man lader som om intet sker, ja vigtigst er sket, når man står overfor valget.

Det er således næppe svært at bære ved til et fordomsfyldt bål omkring det bedste, ja det egentlige gymnasium med den bedste, ja en rigtig Studenterexamen - og ikke et ord om Højere Handelsexamen, Højere Teknisk Examen og Højere Forberedelsesexamen som eminente indgange til de videregående uddannelser. Det må vi som vejledere sgu kunne gøre bedre!
Jeg forslår, at vi dropper ”højere” og bestemmer, at man får en studentereksamen på alle tre gymnasier; en almen, en teknisk eller en handels-studentereksamen.