fredag den 22. marts 2013

Jubilæum i Mellemtiden

Det ville være synd at sige, at denne blog er overrendt. Ikke desto mindre er det at have passeret 10.000 sidehenvisninger på Nul i opførsel siden 1. juli 2007 noget særligt i min optik. Nogen har sgu været her forbi trods stort set ingen kommentarer og en meget lille men trofast ”skare” af faste læsere. Derfor dette jubilæumsindlæg.

Om der er lyttere/læsere minder mig om mine ungdomsdage på Sokkelund Radio i Huset i Magstræde, hvor vi hver onsdag aften, med genudsendelse torsdag morgen, sendte DaCapo, et 2-timers kulturprogram uden reklamer og uden musik-afgifter til Koda Gramex. Græsrødderne skiftedes til at sidde bag teknikken, i studiet og at producere indslag. Stemningen var høj men dybt seriøs. Ikke alt vi sendte var lige talentfuldt, men alle var dedikerede om opgaven; at formidle kultur til folket. Sådan blev det heldigvis aldrig formuleret, for det var tiden før Foghs erhvervslivsrettede krav om værdigrundlag og efter 68-ideologikritikernes aflivning af sanseligheden. DaCapo levede i lad os kalde det Mellemtiden og var uden tvivl et dannelsesprojekt fyldt med begejstring.

Ingen vidste om der var lyttere, men dristede vi os til at udlove et par teaterbilletter blev der trods alt ringet ind til studiet. Det er næppe min blogs sidehenvisninger og læsere nu, for tiden er gået, men det ligner.

Jeg skriver bare. Jeg skriver, fordi jeg må.

Kl. 21.30 huskede vi at dreje sende-nøglen, så Radio Rosa, bøssernes radio kunne komme til efter os. Hver for sig pustede vi ud, drak øl et sted i byen, var glade - og mødtes næste uge.
Nul i opførsel er båret af engagement, har få læsere, og er ikke mit  individuelle projekt men min blog – og lignende er nettet fuldt af. Så hvad blev der af det fælles, sanseligheden og kulturen… Hvad blev der af Mellemtiden?

Jeg skal være den sidste til at begræde tiden og hengive mig til nostalgi. Men derfor kan jeg vel godt længes efter den tid historikere overser, politikere og kommentatorer ikke regner, men som er fyldt med håb nu.

Spin og den finske model er bedre end X Factor

Det er ganske mageløst, at overvære lærernes formand Anders Bondo og KLs forhandler Michael Ziegler ”forhandle” foran pressen efter forhandlingssammenbrud i forligsinstitutionen. Hvad er reelt og hvad er spin? Bondo foreslår den finske model, Ziegler kender ikke den finske model, men undrer sig over, at Bondo ikke har foreslået den før. Så mundhugges de lidt og går så tilbage til forhandlingslokalet…

Den finske model, er hverken en veldrejet kvinde eller en mobiltlf af mærket Nokia. Dumt at Michael Ziegler ikke læste avisen.dk d. 8.marts, hvori lektor Frans Ørsted fra DPU fortalte om modellen:
- Systemet er enkelt og har ikke været præget af konflikter. Man har en aftale om, at alle finske lærere, der er ansat på fuldtid, underviser 24 lektioner af 45 minutter om ugen. Det ligger helt fast.

- Alle de opgaver, som ligger ud over undervisningen, er ikke omtalt i nogen arbejdstidsaftale. Dem fordeler ledelsen i samarbejde med lærerne. Det er forberedelse, samarbejde, møder, it-arbejde og så videre.
Og dumt af Bondo først at foreslå modellen i 11.time, fordi han troede, at det forslag var alt for vidtgående i forhold til KLs forslag.

Nå ja, hvad ved vi om normalisering på arbejdsmarkedet … Men det er saftsuseme bedre end X Factor på den anden kanal.

lørdag den 16. marts 2013

(Ud)Dannelsessplint 13

Når nu egernet
                         nogle gange er der tre!
insisterer på at være i min have
og derfor fastholder mit blik gennem ruden mod træer og himmel


er jeg pauser i spring, grene og bark

hvor ville jeg gerne give slip

Danske Skoleelever er kloge

Er det nu klogt af Danske Skoleelever med formanden Vera Rosenbeck i spidsen at afholde sig fra at tage stilling i kampen for eller imod en arbejdstidsaftale mellem kommunerne, dvs finansministeriet, og Danmarks Lærerforening? Vera Rosenbeck har konsekvent ikke taget stilling, men lige fra konfliktens start opfordret ´de voksne til ikke at være barnlige´ og sætte sig ned og blive enige, det er jo eleverne konflikten går ud over.

Vera Rosenbeck er som særdeles samfundsopvakt elev i 9. klasse næppe så naiv, at hun ingen holdning har til konflikten. Ikke desto mindre lægger hun ansvaret fra sig i denne sammenhæng.
Det betyder dog ikke, at Danske Skolelever ikke har bud på reformer af skolen – mange har de, bl.a. i deres Reform for forandring. Men budene drukner nærmest i den standende konflikt, for Vera Rosenbeck holder klogt tungen lige i munden og undgår behændigt den tåbelige sammenblanding af stram økonomistyring og reform af folkeskolen som finansministeren og undervisningsministeren præsenterer os for.

Hvad de voksne ikke formår, formår Danske Skoleelever altså; at lægge stemmer til en reel udvikling af folkeskolen. Med den form for ansvarlighed er det ærgerligt, at de ældste elever i folkeskolen ikke har stemmeret – her og nu er der trods alt ikke meget at stille op i elevrådet.
PS: hvis finansminister Corydon tror, at Danske Skolelever ikke har forstået hvad økonomistyring går ud på, kan han jo nærlæse deres charmerende mådehold, det regeringen vel vil kalde ”ansvarlighed”, når de blandt andet foreslår, at staten låner kommunerne 400 millioner kr. til efteruddannelse af lærerne i inklusion, hvorefter kommunerne kan betale de 400 millioner tilbage, fordi de spares på specialundervisningsområdet.

fredag den 8. marts 2013

Folkeskolereform som benhård økonomistyring - barokt!

Fantastisk at de centrale parter og personer i de sammenbrudte forhandlinger mellem folkeskolelærerne og kommunerne mødtes i et DR-studie. Ikke desto mindre fandt den totale sammenblanding af folkeskolereform og økonomistyring sted i går i DR2s fremragende debatprogram Debatten. End ikke den maniske, men knivskarpe og kompetente ordstyrer Clemens Kjærsgaard formåede at holde skæg og snot for sig.

Sigende var det, at de Radikale ikke stillede op med deres uddannelsesordfører men med økonomiordføreren og at Kjærsgaard konfronterede hende med en mor – og kendt journalist – der havde flyttet sit barn fra folkeskolen til en privatskole/friskole. Hvad var begrundelsen for, at moren ikke diskuterede med børne- og undervisningsministeren, som sad på tilskuerrækkerne, men med en økonomipolitiker?!
Hvorfor formåede end ikke et supertalent som Clement Kjærsgaard at trække det fatale frem: at folkeskolen uanset hvad bør reformeres, men at reformer lige nu konsekvent kvæles af en umenneskelig økonomisk politik?

Måske fordi journalisten er overbevist om, at det fatale vil træde skarpt frem i konfrontationen økonomi og værdi; sådan var debattens debattører åbenlyst udvalgt. Jeg tror imidlertid det modsatte skete: at budskabet blev, at reformer, ligesom regeringen vil det, altid bør ses i et skarpt økonomisk lys uanset konsekvenser. Uanset ordene, argumenterne og erfaringerne var Debatten den aften med et politisk ukorrekt ord solidarisk med den standende økonomistyring, fordi Clemens gjorde som regeringen gør, ikke et øjeblik satte spørgsmålstegn ved den standende økonomistyring.
Dobbelt barok blev seancen på DR2 denne torsdag aften d. 7.3 -13, når man tænker på, at Kulturminister Marianne Jelved – den-engang-for-snart-meget-længe-siden-skolelærer-der-aldrig-har-glemt-hvad-det-vil-sige-at-være-lærer – et andet sted i København forsøgte at joke med, at hun da håbede at lærerne ville vinde. Det var lige før journalisterne troede hende, og så dog ikke. Den form for politisk integritet er ikke sagen lige nu…

Videre som faglært

Mens vi venter på praktikpladser til eleverne på erhvervsuddannelserne, imens vi venter på praktikpladscentre, imens vi venter på, hvad regeringen vil gøre ved det enorme frafald på EUD, og imens vi spændt venter på, hvordan regeringen har tænkt sig at erhvervsuddannelserne skal bære sig ad med at uddanne de mange unge arbejdsløse der i regeringens såkaldte reformiver nu tvinges i uddannelse – imens vi venter på alt det, kan man glæde sig over den nye EUD-søgemaskine Videre som faglært. Med få klik kan man få syn for sagn; at erhvervsuddannelserne, skulle det være, åbner for et utal af muligheder for videre uddannelse. Ministeriet for Børn og Undervisnings timing er måske lidt underlig – eleverne i 9. og 10.klasse har lige søgt ind på ungdomsuddannelserne - men hva´ pokker, det er ikke for sent at vælge om, at vælge en erhvervsuddannelse frem for en gymnasial uddannelse.

Med det nye værktøj tør man måske håbe på, at "den røde regering" så småt er ved at få øjnene op for erhvervsuddannelsernes værdi, øjnene op for håndværkets samfundsmæssige nødvendighed.
Regeringens elektroniske skridt i den rigtige retning er imidlertid lille og kan ikke erstatte personlig vejledning. Hvad godt har e-vejledning gjort for børnene i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse? Og hvis det virker, er det så for andre end for de såkaldte særdeles velfungerende elever? I øvrigt: Hvor mange penge sparer man ved e-vejledning frem for personlig vejledning?

Regeringen har lovet at se på studie- og erhvervsvejledningen senere på året. Tør man håbe på, at vi ikke endnu engang skal se en spareøvelse gennemført som reform...

lørdag den 2. marts 2013

Ny Nordisk Heldags-Eksklusionsskole

På ingen tid gik gymnasielærerne med til at afskaffe arbejdstidsaftalerne med Finansministeriet. Forklaringen på ”forliget” blev til noget forblommet noget med, at Finansministeriet ikke var til at forhandle med, og at det i øvrigt ville gå ud over sommerens studentereksamener, hvis man konfliktede. Så let går det ikke med skolelærerne, der nu er lockoutvarslede.

Jeg er overbevist om, at ikke mange uden for uddannelsessystemet forstår, hvad konflikten går ud på. Og bedre bliver det ikke af, at hverken gymnasielærere eller skolelærere er særligt gode til at fokusere på det essentielle i konflikten; en forringelse af uddannelserne.
I stedet kommer det til at handle om, hvor lidt gymnasie- og skolelærere arbejder, altså om dovne lærere. Man kan jo bare, som en vred avislæser skrev i et debatindlæg, klikke ind på administrations og læringsportalen Lectio, slå en navngiven gymnasielærer op og se, hvor lidt han arbejder. Enhver kan se, at det ikke bliver til 37 timer om ugen.

Noget kunne tyde på, at den form for regnekunst nærmer sig Finansministeriets, når arbejdstidsaftaler opgives for at kunne spare på forberedelse, rettearbejde etc etc til fordel for mere undervisning i klasserne. Der skal ikke megen regnekunst til for at forstå, at man på den måde får meget mere lærer, sådan rent fysisk, for pengene - men næppe mere lærings-kvalitet i undervisningen.
Sideløbende med de storstilede sparerøvelser, ikke kun på uddannelsesområdet, skal først og fremmest grundskolen reformeres under devisen Ny Nordisk Skole, heldagsskoleinitiativer og total inklusion af alle skæve elever (alle med diagnoser og lign.).

Hvor enderne mødes er svært at se, men finansminister Bjarne Corydon og børne -og undervisningsminister Christine Antorini burde snarest tage hinanden i hænderne, indkalde til pressemøde og fortælle, hvad det hele går ud på. Med lockouten af lærerne og den manglende forberedelse kunne man jo kalde det: Ny Nordisk Heldags-Eksklusionsskole.