søndag den 28. marts 2010

Skolen er drænet for lyst

Lysten til at lære, hedder det. Det er ironisk, at jeg arbejder i skolen, for eleverne har ikke lyst til at lære noget. Min lyst til at lære fra mig er meget stor, og elevernes lyst til at lære er meget lille. Jeg er begejstret for det, som jeg ved noget om. Begejstringen er det vigtigste for en lærer og underviser, ved jeg. Men det er lige meget, for elevernes lyst til at lære findes ikke i skolen.

Lyt til undervisernes snak i frokostpausen. Vi er fulde af ny undervisning – og af foragt for elevernes manglende lyst.

Der er intet nyt under solen. Sådan var det også i min tid - jeg husker det tydeligt. Sådan var det i den gamle skole. Sådan var det i den sorte skole. Sådan har det altid været i skolen. Lang er traditionen i skolen.

Eleverne lærer andre steder. De lærer uden for skolen, for skolen er altid drænet for lyst. Skolen er indbegrebet af institutionaliseret lyst, ulyst. Der er intet nyt under solen. Sådan var det også i min tid - jeg husker det tydeligt. Sådan var det i den gamle skole. Sådan var det i den sorte skole. Sådan har det altid været i skolen. Lang er traditionen for skolen.

Jeg undrer mig over, at jeg har brugt det meste af mit liv på skolen. Jeg ligner de fleste, vil jeg tro.