lørdag den 19. januar 2008

Sprækkerne i gymnasiereformen

Polemikken omkring det helt særlige område i det nye gymnasium der på STX hedder Almen studieforberedelse og på HHX og HTX Studieområdet er stor. Dvs. som sædvanlig er det kun STX der har mod og mands/kvindehjerte til at fremføre kritikken. Meget af kritikken går på, at fagligheden lider under de tværfaglige forløb der foregår her. Det er ærgeligt, for her burde kritikkerne måske træde et skridt tilbage og tolke reformen på bedste måde – fx bare ved at se på egen lange læringsvej i et nu forældet uddannelsessystem. Jeg mener; hvorfor ikke se de befriende sprækker, som man nu endelig har muligheden for at tage i brug i det uddannelsessystem, som man nu omsider, trods alt selv kan præge.

Som studievejleder i gymnasiet er det ikke svært at se ´det almene´ og studieområdet som det læringsrum, hvor eleverne i princippet har mulighed for at forholde sig til den læring, som de indgår i fra 1. til 3.g, ja i det hele taget. Når eleverne går til examen i områderne, kan man som institution fastholde en hardcore faglig tradition og lade læringsforståelsen gå på akkurat dette, fagligheden. Men netop det såkaldte overfaglige, som er meningen med områderne, åbner op for en noget bredere læringsforståelse der udmærket kunne (jeg siger med vilje kunne) åbne op for en forståelse af læring i bredeste forstand, nemlig som et spørgsmål om dannelse og personlighedsudvikling i og med uddannelsen.

Indrømmet, jeg tror ikke rigtig på, at den form for selvrefleksivitet i senmoderniteten var intentionen, da gymnasiereformen blev til, dertil er hardcore-bundlinjetænkningen for evident i dag – spørg bare i et af de hårdtarbejdende og frustrerede teams – men sprækkerne er der! Tænk hvis vi tog dem, altså sprækkerne, i brug – og gerne på tværs af STX, HHX, HTX og HF, og hvis jeg var utopist, ville jeg også nævne EUD i den sammenhæng!

Det er bemærkelsesværdigt, at ingen i den forbindelse nævner, ja inddrager vejlederne. Vejlederne taler nemlig dagligt med elever der er nødt til at spejle og leve med en pinefuld modsætning mellem læring og faglighed. Værst er det på EUD-området, hvor frafaldet er enormt, men de elever findes også på STX, hvor de er usynlige, og på HHX og HTX, hvor de på bedste isbrydermaner er en daglig udfordring. Jeg forestiller mig ikke, at man kan vende det værste til det bedste, men ikke desto mindre peger isbryderne, der ofte er de såkaldt frafaldstruede, på uddannelsesreformernes progressive sprækker.

Hvis vi virkelig tog de frafaldstruede elevers erfaringer alvorligt, er jeg ikke i tvivl om, at det ville betyde et forbedret studie- og uddannelsesmiljø, en kvalificeret faglighed, og dæmme op for frafaldet på Ungdomsuddannelserne.

Ingen kommentarer: