Er Regeringen uddannelsesparat?

Med Regeringens Ungepakker 1 og 2 er bla. indført en skærpelse af vurderingen af børnenes/de unges uddannelsesparathed i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. UU, Ungdommens Uddannelsesvejledning, uddannelsesparathedsvurderer nu alle vores unger, både til erhvervsuddannelserne og til de gymnasiale uddannelser. Man har altid vurderet de måske kommende elever til de gymnasiale uddannelser, men nu mere end før for at nå Regeringens magiske 95 % - mindst 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i år 2015.

Op til deadline for ansøgning til ungdomsuddannelserne, 1.3 -11, har aktiviteten ikke kun blandt ansøgerne men også blandt UU-erne været stor; hvordan uddannelsesparathedsvurderer man, hvilke kriterier skal man gå efter, kan man gå ud fra et skema, teste etc? UU-erne har udviklet og ofte i samråd og ved møder og konferencer med ungdomsuddannelserne principperne bag vurderingerne. Der er holdt oplæg, arbejdet i teams og udvekslet powerpoints, word- og PDF-filer. Resultatet er, at et udtal af mere eller mindre begavede afkrydsningsark nu har set dagens lys over det ganske, danske land. Afkrydsningsark først og fremmest til brug for UU, men også for ungdomsuddannelser til eventuelle optagelsesprøver (hvis far og mor insisterer på at datteren/sønnen bør optages, indkalder ungdomsuddannelsen til optagelsesprøve).

Ikke spor overraskende og hamrende banalt er man kommet frem til at: børnene/de unge skal kunne læse, skrive og regne, skal kunne indgå i gruppe- og projekt-arbejde, skal kunne læse lektier, være empatiske gode kammerater etc. inden de starter på en ungdomsuddannelse. Nogle ungdomsuddannelser har dog udviklet egne eller ladet sig inspirere af uddannelsesparathedsvurderingsark fra andre kommuner end deres egen – og det i en grad så det ser ud som om, man ikke lægger vægt på det samme som alle de andre gør. Men det gør man; lægger vægt på det samme som alle de andre gør. Det basale er godt – og original tænkning er ikke lige tiden!

Den form for udviklingsarbejde afspejler til fulde Regeringens uddannelsespolitik; hamrende banal og dog noget at måle og veje fatalt efter. Jo mere man skruer op for retorikken omkring elevernes evne til basal læring, jo mere man idealiserer læring, jo flere børn og unge kan ikke leve op til kravene. I værste fald betyder det, at rigtig mange elever falder igennem til diverse alternative kommunale tilbud der skal råde bod på grundskolens forsømmelser, fordi de ikke blev optaget til noget-som-helst. I bedste fald betyder det ”blot” en masse spildte UU- og lærer-kræfter på at leve op til Regeringens retorik om at skulle være de bedste i verden til alting, også til skole.

En Regering der tør kaste et blik på virkelighedens grundskole og ungdomsuddannelse og føre politik derudfra er nødvendig.