Kære htx-studenter
En isbjørn driver på en isflage over
et endeløst hav. - Husker I tegningen på opgavesættet ved jeres sidste
terminsprøve i dansk?[1]
Bjørnen er i fuld gang med at læse en
bog og ser knap nok, at isen er væk. Hvorfor mon? – Har den taget fat på at
læse litteratur, som et udslag af resignation, nu hvor der ikke er andet at
lave? – Eller har den seriøst vendt sig
mod litteraturen for at finde ud af, hvordan den skal klare de globale klimaændringer
på bedste måde?
Hvis det her lyder som en
dansklærertale med litteraturen i centrum, - så bare rolig, det er ikke min
hensigt. Situationen er ny og hvordan klarer vi det?
----------------------
- Jeg vil have, at I skal gå i panik,
siger den 16-årige klimaaktivist Greta Thunberg til politikere verden over og for
nylig til ”Folkets Klimamarch” i København. Hun henvender sig til folk med magt
og til de ældre generationer. Vi har ikke taget ansvar i tide og se nu dér; nu
står I unge og har arvet
uoverstigelige, globale klimaproblemer efter os gamle, der ikke tog ansvar i
tide.
Men passer det? Har I, kære
studenter, selv taget klima- og miljø-ansvar på jer, lad os bare sige de sidste
tre år på HTX Køge? Har I det? Eller er det tværtimod os gamle lærere, der arver globale klimaproblemer efter jer? - Jeg tager jer lige i skole en
sidste gang, inden I driver ud i livet. For jeg kan godt nævne et par eksempler
på jeres klima- og miljø-uansvarlighed
…
- Jeg går ikke i panik, men… indtil
nu har I år efter år taget på studieture med fly til et sted i Europa fx til Middelhavets
Athen hvor Akropolis, Europas vugge, er ved at smuldre bort netop pga. af
CO2-forureningen bla. fra flyet der bragte jer derned. Men nu, efter at I selv har været på svinende
flyveture, mener elevrådet, at de næste der skal på studietur skal være med til
at planlægge turen, selvfølgelig med den nye klimadagsorden indover. - Og hvem skal så stå i spidsen for dette
demokratiske og upopulære helvede, så vi kan nå på en tur i uge 10? Lærerne!
Jeg ser for mig, hvordan vi skal bruge oceaner af tid på at beslutte en tur til
Middelfart på Vestfyn! Tak for arven studenter, siger jeg bare!
- Jeg går ikke i panik men … det er
altså ikke kun lærere, der ikke kan huske hvordan det er at køre i bus og tog,
køre på cykel eller gå, det er ikke kun lærere der klager over manglende
parkeringspladser herude på Campus Køge. Det er først og fremmest jer, når I
kommer i jeres gamle, lavteknologiske og svinende benzin- og dieselbiler. ´Det
var jo hvad vi havde råd til!´ Ja, men det er de kommende generationer der
arver jeres uansvarlighed. Når man
ser på, hvordan der er planlagt parkeringsområder på Campus Køge er der ikke
noget der tyder på, at man regner med at kommende generationer af unge har
tænkt sig at holde op med at tage uddannelse på den måde. Helt ærligt, jeres
trang til at køre bil er nu så omfattende, at der ikke er plads til køen af
køreskolebiler foran hovedindgangen! (Og så gider jeg slet ikke nævne de syge
undskyldninger for at komme for sent til undervisningen der handler om
startvanskeligheder, glatbanekørsel og syn – nej, det er ikke et klimasyn I
bruger som undskyldning!).
- Jeg går ikke i panik men … hvordan
stiller I jer til bæredygtighed?
Jeg husker at en elev i teknikfaget
Byggeri & Energi definerede bæredygtighed som ”et hus´ evne til at holde på
taget”. Man ser en kommende ingeniør for sig, ikke …
Jeg har hørt en lærer i teknikfaget
Digitalt Design & Udvikling fortælle, at der handles bitcoins i timerne.
Den energi der bruges ved handel med bitcoins er astronomisk. Man ser en
kommende softwareudvikler for sig, ikke …
- Jeg går ikke i panik men … I slutter
tre år på gymnasiet af med at køre studenterkørsel i lastvogne! Undskyld mig;
vi kørte i hestevogn – og ja ja ja CO2-udslippet
fra de par heste er for intet at regne med lastbilers udstødning!
------------
- Jeg går ikke i panik for der
indtræder et frigørende og forløsende miljø-moment hver dag kl. 15.30 på
Campusbuen 31, 4600 Køge, lige her. Det er, når udluftningen slukker! Man ved
slet ikke at stilhed findes, førend kl. 15.30 hver dag på Campusbuen 31, når
udluftningen slukker! Helt stille bliver der. De fleste elever er gået hjem,
men de, der er tilbage, har et helt særligt
moment i fællesrummet. Vi lærere har det samme på lærerværelset. Vi ånder alle,
elever og lærere, lettede op! Stilheden findes!
-------------
Stilheden kan bruges til at se, hvor
man er.
Det går stærkt med byggeriet herude
på markerne i Ølby, foran jeres skole. Det har I fulgt i tre år. Ude bagved er
braklagte marker med et hav af grønt, en motorvej, en ny jernbane og en stor
himmel som baggrund. En fuldstændig umotiveret bænk er sat op ude i
ingenmandsland. Dér sidder desværre ingen.
For hvis man sætter sig dér, kan man både se frem ud over alt det
braklagte og tilbage på det tilbagelagte.
På en måde tror jeg, det faktisk er
der, I sidder lige nu, studenter. Måske
I sku vænne jer til, at tage ud på bænken indimellem og se, hvordan det er fat!
Og tag så fat, men hvordan?
-------------
Klimaaktivisten Greta Thunberg har tre
diagnoser. Hun er med andre ord en klimatosse.
Måske der skal tosser til at råbe
politikerne op, men alle os, der af uforklarlige årsager stadig ikke har fået
en diagnose, kan vel også være med. Men hvordan?
Det har den amerikanske forfatter
Jonathan Franzen et bud på i sin seneste essaysamling der
hedder ”Ved enden af verdens ende”. Ja, så ender vi alligevel ude på isflagen sammen med den
læsende isbjørn, for udgangspunktet for Franzen er nemlig, at der grundlæggende
ikke er nogen redning fra klimaforandringerne. Han siger det sådan her: ”Vi
tager kulstof som tidligere var bundet, og frigør det til atmosfæren, og
medmindre vi holder op, er vi på røven.”[2]
Vi holder som bekendt ikke op!
Franzen fortsætter og siger, at vores
klimarelaterede handlinger ikke har noget umiddelbart resultat og at vi med
vores handlinger håber på at kunne udsætte dommedag. Vi er mao ved at gå i
panik. Han foreslår derfor, at vi i stedet for at gå i panik ”hjælper noget man
holder af, noget der befinder sig lige foran en, og (hvor) man kan se
resultaterne.”[3]
For HTX Køge kunne det betyde, at vi
ikke skal undlade at flyve på
studieture for princippets skyld, men fordi der åbner sig nye muligheder og
oplevelser ved at rejse med fx tog. - Eller det kunne betyde, at vi bliver ved med at flyve til Athen, fordi
Athen er vigtig, - og så finder på noget andet som vi og miljøet nyder godt af.
Måske har de der går i 1. og 2.g nu
lært af jer og insisterer på, at der langt om længe skal gøres noget ved larmen
fra udluftningen i lokalet D0.05 og noget ved den ulidelige varme i D0.10 og 11.
Det håber jeg. Studiemiljøet tæller med i regnskabet!
Og så ser jeg for mig, hvordan elever
efter jer insisterer på grønne områder på Campus Køge frem for
parkeringspladser, ja sætter gang i alle mulige grønne initiativer, fordi det
”hjælper noget man holder af, noget der befinder sig lige foran en, og man kan
se resultaterne.” Jeg ser et blomsterhav og bistader og hvad ved jeg …
I jeres fremtidige uddannelses- og
arbejdsliv vil I garanteret komme til at arbejde med klima og miljø. Jeg ønsker
for jer, at I vil insistere på og glæde jer over på den måde at ´hjælpe noget I
holder af, noget der befinder sig lige foran jer, og at I kan se resultaterne´.
At I oplever at bæredygtighed ikke kun er et ord og at bitcoins er … vejen til
panik.
Hvad er det
mon, Bjørnen læser der på isflagen?
Jeg tror, bjørnen læser digte for at
forankre sig selv i verden midt i den globale klimapanik.
Jeg tror, bjørnen læser et klogt digt
af den gamle skolemand Grundtvig, som fortæller om den bedst mulige måde at være
til stede i verden på, hvad enten du er ung eller gammel.
”Min mund og mit hjerte
de gjorde en pagt,
i fryd og i smerte
af al deres magt
hinanden at følge
og aldrig at dølge (skjule),
hvad i dem er levende lagt.”[4]
Jeg siger det igen.
(Digtet)
(Digtet)
´Hvad i mund og i hjerte er levende
lagt´ er det smukkeste billede på alt det liv, I må kæmpe med og føre videre.
Et stort tillykke med jeres
studentereksamen! Og god vind til jeres fremtidige klimatosserier!
-OO-
Ingen kommentarer:
Send en kommentar