I sidste uge påstod jeg i blog-indlæggget Ud med kreativiteten og æstetikken, at kreativitet ikke udfoldes på htx. Betina reagerede og var uforstående overfor min påstand – og jeg selv fik nærlæst teksten.
Jeg må give Betina ret; kreativit trives på htx. Lad mig derfor korrigere.
På htx er kreativiteten evident i den stadige fokuseren på, at teori forbindes med praksis. Flottest kommer det til udtryk i teknik-fagene. Her kommer både "den geniale Gear-Gearløs" og den knap så heldige "skrammel-samler" til udtryk. De kreative teknikfag er: Byggeri og Energi; Design og Produktion; Proces, Levnedsmiddel og Sundhed. Her udfoldes kreativiteten faktisk dvs. med henblik på videreudfoldelse.
Ikke noget at sige til, at det nyindførte fag Innovation har det bedst på de erhvervsgymnasiale uddannelser.
Mit hovedærinde i mit til dels forfejlede blogindlæg var imidlertid det æstetiske i forhold til htx; jeg fastholder, at det æstetiske er stort set fraværende på htx. Stx har en helt anden tradition – omend det æstetiskes rolle her bestemt ikke er uproblematisk, for at sige det mildt og diplomatisk.
Jeg fastholder også, at hverken kreativitet eller æstetik kan spærres inde i innovation. Og jeg tillader mig endda nu at tilføje det musiske som et væsentligt savn ved htx-uddannelsen. Det musiske = sans for det kunstneriske.
3 Free Technologies to Help Students Learn to Read
7 måneder siden
2 kommentarer:
Jeg kan godt følge dig i, at det musiske er et afsavn. Men er det ikke sådan på alle uddannelsesinstitutioner i dag?
Jeg husker en folkeskolelærer (endda en kvindelig matematiklærer), som forsøgte at implementere morgensang i klassen. Vi gjorde vores bedste, men det gik jo ikke. Havde det nu været fællessang for en hel skole hver morgen, eller i det mindste bare én dag, var det måske blevet en succes? Istedet var det bare pinligt at udfolde sig kreativt uden at have en tryghed - ikke akkompagneret af musik, men ren "skøn"sang - netop noget, som vi ikke var opdraget til - eller dannet i, om du vil.
Synd og skam. Selv dengang syntes jeg, det var et friskt initiativ.
Spørgsmålet er, om det er nødvendigt i en institution, der skal uddanne og ikke decideret danne? Og er det dét, eleverne søger?
Idealistisk set bliver alle aspekter stimuleret i de mange år, som bruges på uddannelser. Men realistisk set?
Hvor mange slags intelligenser er det, nu at der findes iflg de kloge hoveder -8?
Først og sidst må jeg pointere, at jeg netop hævder, at det musiske mistrives i uddannelserne overhovedet fra folkeskole og fremefter. Sådan set er dine forbehold for mig at se udtryk for et sådant savn i uddannelsesvæsenet overhovedet.
Du spørger, om det musiske ”er nødvendigt i en institution, der skal uddanne og ikke decideret danne?”, og her rammer du sikkert ned i det centrale.
Modstillingen er klassisk i offentligheden, men ikke når man læser uddannelsernes bekendtgørelser. Dannelse er helt central lovgivningsmæssigt set; den er at finde i de første paragraffer hele vejen rundt fra grundskole til ungdomsuddannelse. Men i udmøntningen går det galt, for mig at se.
Mht. htx og hhx taler vi om det erhvervsgymnasiale og kan derfor med nogen ret forfølge uddannelse skilt fra dannelse. Men er det ikke en kunstig skelnen?! Skal stx have eneret på dannelse? Ja, hvilken dannelse foregår faktisk på de erhvervsgymnasiale uddannelser?
Jeg er af den overbevisning, at den skarpe skelnen mellem dannelse og uddannelse skaber store problemer. Det ses først og fremmest, når man fokuserer på social arv (som jeg for nylig bloggede om).
Tilbage bliver ikke mindst at forstå, hvad dannelse er. Men i forhold til dine forbehold handler det om at indkredse kreativitet, det æstetiske og det musiske. Kort sagt helt centrale dele i dannelsesbegrebet. Jeg vender frygtelig tilbage med et bud.
Send en kommentar