Derfor kan underviserne ikke tænke

Så sidder jeg igen ved en konference med sådan nogle undervisere som jeg selv. Ministeriet og dets konsulenter er også til stede. De holder powerpoint-oplæg – sort på hvidt, hamrende fantasiforladt.

Der er ikke gået lang tid, førend de kritiske spørgsmål dukker op fra salen. Det viser sig hurtigt, at spørgsmålene er grundlæggende. At Undervisningsministeriet og dets konsulenter allerede ved reformen for år tilbage forsøgte at besvare dem. Og at spørgsmålene, på trods af flere rettelser i undervisningsbekendtgørelsen siden dengang, stadig ikke er besvaret. Derfor kan underviserne stadig ikke undervise på grundlag af bekendtgørelsen.

Men undervise det gør underviserne sgu. Ja, det er helt utroligt så vedholdende og kreative de er på trods af ministeriet, dets konsulenter, deres undervisningsbekendtgørelser og power-points. Det er tydeligt i spørgsmålene fra alle dem der har været med alle årene, og også i snakken underviserne imellem ved konferencens ganske udmærkede frokost.

Bekendtgørelsens krav er, at tænke uden at tænke på faget, stoffet, substansen. Og at tænke over måden det sker på, uden at tænke på faget, stoffet, substansen. I undervisningsbekendtgørelsen er det et selvstændigt fag, man venter sig mere og mere af. Og derfor kan underviserne ikke undervise i det og eleverne ikke lære det. For at tænke over det, man lærer, og over den måde man lærer på, sker allerede i alle fag med substans.

På konferencen formuleres især ordet af-akademisering af konsulenterne. Det gør de for at understrege pointen ved at afskaffe tænkning. Så bliver der stille i salen.

På konferencen taler vi ikke om tænkning, men holder os til frokosten.