Uddannelse er et årsregnsskab

Nu hvor uddannelses- og erhvervsvejledningen er afskaffet på ungdomsuddannelserne, vender vi blikket mod uddannelserne - medmindre politikerne stadig har moderigtige håb om, at børn og unge skal fastholdes i uddannelse ved at drukne dem i en lind strøm af mentorer og coaches.

For rigtige politikere forholder det sig ikke sådan, men er et spørgsmål om kroner og ører. Vores politikere opgiver at finde på noget om deres eget bonmot ”fastholdelse i uddannelse” og overlader det hele forfejlede projekt til Ungdommens Uddannelsesvejledning og ungdomsuddannelserne og lader dem endda finansiere initiativerne med de midler der rettelig skulle tilfalde, surprise, surprise uddannelses- og erhvervsvejledningen.

Hvis vi fastholder sigtet, at det for langt de fleste børn og unge er vigtigt at få en udannelse, vil snart sagt enhver velbevaret, jeg mener velbevandret pædagog og didaktiker med et enkelt løftet øjenbryn vende blikket mod uddannelserne som sådan – fra grundskolen og så videre …

Det er vel sagtens blandt andet derfor Regeringen nu har efterset grundskolen 180 grader til en begyndelse… Nej, det er det ikke. Det er en simpel fremlæggelse af års-regnskaber. Og de ser som bekendt ikke godt ud:

´Der må strammes op og lægges sammen´. Til sidst kommer man frem til tal for, hvor mange man kan være i et klasseværelse på så og så mange kvadratmeter, hvor mange lærere der skal til for at … hvor mange elever med særlige forudsætninger, hvor mange elever med diverse handicaps der skal til førend osv. osv. For slet ikke at tale om de forældede undervisningsmaterialer, den manglende luft i lokalerne, de uhumske lokummer i gården osv. osv. som kommunerne bør gør noget ved. Tallet går mod uendeligt.

Sådan kommer den helt særlige elev frem til, at ´det er helt og aldeles op til mig selv at få en uddannelse´!

´De andre regner vi ikke med´.