Bullshitdannelse er alvor, men le endelig!

Dansk filosofis nestor Peter Kemp skriver i dagens kronik i Politiken: ”I sin rene form ender konkurrenceideologien i et amoralsk kulturelt barbari og i vild konkurrence for konkurrencens egen skyld, dvs. i det rene vanvid. Dette meningsløse ræs giver ikke samfundet den sammenhængskraft, som konkurrenceideologerne taler så meget om. Tværtimod opløser det i sin yderste konsekvens enhver solidaritet, nationalt såvel som globalt.”

Kemps frygtelige konklusion – for det er dér den gamle filosof mener, vi bevæger os hen - kommer efter en præcis gennemgang af Ove K. Petersens bog Konkurrencestaten (Reitzels Forlag 2011), som man også kunne læse om i denne blog d. 14.5 -11, Der er ikke forskel på en uddannelsesforsker og en økonom…

Konkurrencestatens konsekvenser er Kemp ligesom Petersen ikke sen til at påvise på uddannelsesområdet. Det helt centrale her er faglighed. Faglighed kan ingen vel have noget imod på uddannelsesområdet. Ikke desto mindre er det Kemps påstand, at ”udviklingen i skolen er sket under dække af et ønske om større faglighed, naturligvis med henvisning til dygtiggørelse i konkurrencen.”

Udtrykket ”under dække af et ønske om større faglighed” giver debatten om de såkaldte reformer inden for uddannelsesområdet de rette proportioner. Mao. siger Kemp, at det sådan set ikke er fagligheden der reformeres for, men for at dræne uddannelserne for dannelse. Og at konkurrencestatens mål italesættes på samme måde; det er retorisk set konkurrencestatens mål der sikrer velfærdssamfundet, men sgu ikke i virkeligheden; velfærden drænes.

Jeg synes Kemp er for afdæmpet her. Hvornår har man sidst hørt en borgerlig undervisningsminister tale om almen dannelse?! Men det kommer vel nok den dag, man uden samvittighed kalder konkurrencestatens mål for almen dannelse.

Kemp er om nogen på hjemmebane, når han hævder: ”Universitetet er imidlertid nok den offentlige institution, der lider mest under konkurrenceideologien”. Og så går det ellers over stok og sten med bruddet på mere end 200 års forskningstradition, nu handler det om bevillinger, selvcensur, evige ”reformer”, fusioner og elendig topstyring.

Kemp kunne også have påpeget, hvordan reformer betyder, at konkurrencestatens arbejdsmarkedsrelatering af- og målretter universitetets fag og studerende. Ja, at ”dannelses”-reformerne ligefrem har fået sin egen afdeling på Københavns Universitet: ”Katalyst – afdeling for humanistisk innovation”.

Lektor ved Saxo-Insituttet Jes Fabricius Møller har i foreløbig to skarpe og veloplagte artikler i Universitetsavisen spurgt ind til det videnskabelige, dvs humanistiske grundlag for afdelingens virke. Et egentligt svar udebliver. For hvad skal man svare, når en seriøs forsker som Fabricius Møller om Katalyst fremturer: "Man betjener sig af en rigdom af tågesnak og fraser fra konsulentbranchens forråd af parfumerede almindeligheder så som: ´strategisk konceptudvikling´, ´innovationskoncept´, ´servicekoncept´, ´facilitering´, ´innovationsworkshop´, ´innovationskonsulent´ og så videre. Det giver muligvis mening på CBS eller en professionshøjskole, hvor man beskæftiger sig med service og afsætning, men ikke på humaniora."

Læs endelig hele Fabricius Møllers hudfletning af uvidenskabeligheden, ja af konkurrencestatens alt for tydelige afsæt på humaniora. Det er alvorligt, meget alvorligt, faktisk tragisk. Men le endelig! Ellers kommer vi aldrig videre.