fredag den 15. juli 2011

Vi skal ikke holde skole men konkurrere!

En gymnasieelev fra STX klagede i Politiken lige før studentereksamen 2011 over, at for mange elever får en studentereksamen uden at være studieaktive. Grunden skulle angiveligt være, at det er god økonomi for gymnasierne, at så mange elever som muligt gennemfører. Politiken gav eleven ret og offentliggjorde nogle chokerende tal på gymnasielevers fravær. Og ja, det er god økonomi, at eleverne gennemfører uddannelsen. Taksametertilskud hedder det.
Der er sådan set intet kontroversielt i gymnasieelevens synspunkt; man skal passe sin skole/uddannelse. Og i og for sig kan indlægget også bare læses som brok: ´Her knokler jeg, men det er der mange der ikke gør, og alligevel får de en studentereksamen´. Ja, sådan er det.
Mere interessant er det derimod, at mange gymnasieelever åbenbart får en studentereksamen på trods af ringe studieaktivitet. En studentereksamen burde jo ellers betyde, at studenterne er studieaktive, kommer til timerne, læser lektier og afleverer opgaver.
På den anden side; i en konkurrencestat som vores betyder kvantiteten, altså at der produceres mange studenter, at uddannelses-kvaliteten er i top – uanset kvaliteten, hvis I forstår hvad jeg mener.
Hvis man som undertegnede ikke er for den slags konkurrencestats-argumentation, må man give gymnasieeleven og Politiken ret; for mange gymnasieelever får en studentereksamen, hvis fraværsstatistikken står til troende.
Lad os gå lidt dybere ind i fraværsproblematikken.
Der er så at sige ingen andre regler på området end den enkle, at der er mødepligt på gymnasiet. Det betyder, at hvor man for nogle år siden opererede med en procentsats for, hvornår fravær påtaltes, påtales i princippet alt fravær nu. Procentsatsen afskaffedes for at forhindre eleverne i at spekulere i fravær.
Men selvfølgelig påtales alt fravær ikke af den grund; som om fravær afskaffes, fordi det står i en bekendtgørelse, at det skal det.  Det har gymnasiet selvsagt ikke kapacitet til at efterleve. Så de fleste gymnasier har stadig, nu en egen procentsats for fravær. Og der spekuleres selvfølgelig stadig i fravær. Som en gymnasieelev sagde i toget kort før sommerferien: ´Alle dem i min klasse der ikke har haft fravær bruger kvoten op til ferien. ´ Sådan er det.
Hvis nu Regeringen, på trods af den høje gennemførelsesprocent på STX og uden at skæve til 95%-målsætningen, i populismens og disciplineringens navn opfordrer gymnasierne til at gribe radikalt ind over for studiepassive elever, kan gymnasierne nøjes med at skærpe de ekskluderende muligheder de allerede har: indstille eleven til at gå op i fuldt pensum (den gode gamle straf, som jeg også kan huske fra min egen uglorværdige gymnasietid); tage SU-en fra eleven (såfremt han, det er typisk en han, er over 18 år); smide eleven ud; i øvrigt kan man kan smide eleven ud/lade ham gå året om, hvis han har under 2.0 i gennemsnits-karakter, altså står til at dumpe  (at tilbyde eleven at gå året om, er juridisk set det samme som at smide ham ud).
Inden det kommer til disse ekskluderende, rammesættende indgreb, der mere er til for uddannelsen selv end for den enkelte elev, har de fleste gymnasier en hel række støttende, såkaldte frafaldsforhindrende foranstaltninger, der som regel er inkluderende: studiegrupper, lektiecaféer, studievejledning (ved Ungdommens Uddannelses Vejledning, vejlederen på uddannelsen og Studievalgsvejlederen – en såkaldt 3-i-én-løsning), samtaler med kontaktlæreren, mentorering, psykologsamtaler, coaching. Ja, der er endda gymnasier, og hurra for dem, der arbejder målrettet med klasserumskultur for at eleverne ligefrem skal få lyst til at komme i gymnasiet hver dag.
Det betyder også, at gymnasierne ikke er blinde for de sociale og personlige grunde, som elever kan have for manglende studieaktivitet. Der tages individuelle hensyn, som sættes op mod de formelle krav. Næppe mange gymnasier sætter i dag ekskluderende angreb ind på baggrund af tørre tal i et excelark på trods af en minutiøs registrering af fravær og manglende afleveringer. Registreringen sker ofte i det elektroniske administrationssystem Lectio, der endda uden videre omregner den enkelte elevs manglende opgaveafleveringer til fravær.

Hvad skal registreringen bruges til, hjælper den på læringen? Brug dog hellere krudtet på at udvikle elektroniske læringsplatforme end administrationssystemer!
Nogle gymnasier har dog læst teksten og strammer de ekskluderende tiltag med etablering af såkaldte lektiefængsler. Ja, det hedder lektiecaféen sgu nu. Førhen var den inkluderende nu er den ekskluderende: ´Mød op kl. 15.00 og lav dine opgaver eller bliv smidt ud!´.
Situationen er grotesk. Efterhånden som de ekskluderende og inkluderende tiltag tager til, kommer vi i en situation hvor der alvorligt sættes spørgsmålstegn ved den gymnasiale uddannelse som sådan. I yderste konsekvens betyder det, at de ekskluderende og inkluderende frafaldsinitiativer - for at tale konkurrencestatsk - er vigtigere end uddannelsen, ligesom det ofte ser ud som om, at det er vigtigere at evaluere end at lære.
K.E. Løgstrup talte i sin tid varmt for ´at man holder skole´. Ove K. Pedersen taler ikke varmt for, men analyserer sig blot frem til, at den opportunistiske person/elev er konkurrencestatens personkarakter og ideelt set altid vil gribe enhver mulighed for egen vindings skyld. Som skole/uddannelse skal vi udstyre den enkelte elev med redskaberne til at gribe mulighederne for konkurrence og intet andet.
Men hvis vi i dag ikke holder skole, hvorfor så overhovedet spilde tid på at registrere fravær, opgaveaflevering og lektielæsning. Hvorfor bruge tid på ekskluderende og inkluderende tiltag, når det helt afgørende er, at den enkelte elev griber sin chance for at indgå i konkurrencen på sin måde, fx ved at tage chancen og blot møde op til eksamen og se hvad der sker – måske består han. Virtuel læring som muligheden for at blive hjemme eller et hvilket-som-helst-sted med mulighed for at logge på uddannelsen, når det passer, ligger lige for, men er vand ved siden af muligheden for at lade være. – Og der er mange penge at spare!
Over for den opportunistiske konkurrencestats-elev står tilsyneladende den fastholdte elev. Det ser ud til, at de ligner hinanden til forveksling.

Ingen kommentarer: