Efter at have interviewet skoleledere, lærere, lever og UU-vejledere på 8 nøje udvalgte skoler er frustrationen stor; det er ikke til at sige noget om, hvad der skal til fra skolens side for at sikre, at de unge har en god overgang til ungdomsuddannelsen.
SFI har udvalgt skoler der grundlæggende arbejder ud fra et ud af tre grundlag: et snævert fagligt grundlag; et demokratisk grundlag (eleven som deltager i demokratiet); eller et kompensatorisk grundlag (skolen skal kompensere for de manglende sociale færdigheder som eleverne møder op med).
Intet grundlag kan SFI fremhæve som specielt succesfuldt ligesom der ikke kan fremhæves bestemte metoder som grundlæggende succesfulde, for alle skoler uanset grundlag benytter holddeling, fagdage, forskellige udskolingsindsatser mmm.
I radioens DRP1s Orientering lægger professor Niels Egelund (der for 117. gang bruges som sandhedsvidne udi skolens successer og fiaskoer) ikke skjul på sin skuffelse, men anerkender rapporten. Han konkluderer klogeligt, at forklaringerne på succes eller fiasko skal findes hos den enkelte elev.
Jeg giver professoren ret og ser frem til den rapport der viser, at viljen og lysten til uddannelse hos eleverne er vigtigere end værdigrundlag og metodevalg.
Det er imidlertid sikkert det skolen gerne vil udvikle, når den mere eller mindre bevidst arbejder ud fra et af de tre grundlag og prøver alle metoderne af. Men det resulterer ikke tilnærmelsesvis i de magiske 95% af en ungdomsårgang der skal tage en ungdomsuddannelse ifølge den foregående og den nuværende Regering.
Undertegnede bliver ligesom professoren heller ikke just i godt humør af rapportens konklusioner. På den anden side er det vigtigt, at skolen ikke kan og skal løfte det der bør gennemsyre hele samfundet ikke blot skolen; nemlig viljen og lysten til uddannelse. Set i det lys er uddannelse i Danmark blevet kompenserende for uddannelse.
Jeg er overbevist om at lysten vender tilbage, når vi gør op med økonomitænkningen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar