Faglighed i folkeskolen

I Weekendavisen d. 29.6 undrer Astrid Søborg sig i et læserindlæg over forrige uges læserindlæg fra Birgitte Justiniano, ph.d-studerende fra Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), hvor denne undrede ”sig over den nye folkeskolelovs udelukkende fiksering på testning af elevers faglighed”. Og det gør Astrid Søborg med ordene: ”Kan vi ikke blive enige om, at skolens opgave er at være faglig? Det må efterhånden stå klart, at overdrevne forestillinger om skolen som demokratisk værksted m.v. har bidraget til skolens faglige fallit og deraf følgende prestigetab”.
Hvis man tænker faglighed snævert ind i et spørgsmål om paratviden og hurtige skud i bøssen ved diverse tests, ja så har Astrid Søborg selvfølgelig ret – faglighed som trivial pursuit. Men det er næppe rigtigt og står næppe mål med det samfund, fagligheden skal udfoldes i. Det ved man på skolerne, og det ved man på DPU – og børnene ved det vel også?! Hvad der er så meget mere bemærkelsesværdigt er, at det er knapt så sikkert, at lovgiverne ved det. Derfor kan man måske tillade sig at vende Astrid Søborgs udsagn om og spørge, hvor skolen som demokratisk værksted egentlig blev af med den nye folkeskolelov.