Der tales om akademisering af uddannelsessystemet og de sociale konsekvenser af denne. Det giver mening, når netop akademisering, om jeg så må sige, ikke giver mening. Men når man forveksler akademisering med faglighed, ja så har man et problem. I folkeskolen skal man traditionelt lære at læse, skrive og regne som minimum – det er faglighed der vil noget. Og videre; hvad enten vi fx taler om murere eller læger, netop det der er brug for her, skal eleverne/de studerende lære som minimum. Man kan mao. ikke forestille sig uddannelse uden faglighed. Faglighed er ikke et problem, det er simpelthen meningen med (ud)dannelse fra folkeskolen og fremefter.
Mere mening giver diskussionen, hvis man fokuserer på, hvad fagligheden er forankret i. Lige nu forankres fagligheden generelt set i erhvervslivet og i det nationale – og det er et problem. Forankringen har konsekvenser for uddannelsessystemet og for den enkelte, og vigtigst for vores samfund.
Erhvervslivets farvning af uddannelsessystemet finder man i den store veneration for lige dele innovation, evaluering og individualisering der retter elever, studerende og lærere ind derefter – gerne med henvisning til, hvad globaliseringen kræver. Hvad enten globaliseringen ses som trussel eller mulighed, handler det ifølge Regeringen om produktion og forbrug.
Det nationale finder man i Regeringens veneration for diverse kanoner (her mødes for en gangs skyld arvefjenderne Dansk folkeparti og Konservativt Folkeparti – venstreliberalisterne er vel egentlig bedøvende ligeglade i den forbindelse!). Det sidste nationale indslag er Konservativt Folkepartis forslag om at indføre en fælles sangbog for folkeskolen. Forslaget er grotesk ikke mindst på baggrund af Højskolesangbogens eksistens og enorme udbredelse i det ganske, nationale Danmark – for slet ikke at tale om Friskolesangbogens eksistens! En "spændende" dyst ud i, hvem der er mest national i det danske uddannelsessystem er i vente!
Hvad fagligheden er forankret i er ikke desto mindre spørgsmålet. I uddannelses-lovgivningen står almen-dannelse altid først, men hvilken almen-dannelse kan alvorlig talt handle om produktion, forbrug og det nationale i år 2008? Tilbage står derfor spørgsmålet, hvad almen dannelse eller blot dannelse er i dag! Hvem har et bud? Så vidt jeg kan se byder partierne slet ikke ind – og det er et problem!
For at sige det igen: Forankringen har konsekvenser for uddannelsessystemet og for den enkelte, og vigtigst for vores samfund.
3 Free Technologies to Help Students Learn to Read
7 måneder siden
1 kommentar:
Hej Jesper
Det er svært at bryde ind med en kommentar her, da jeg først nu har lært om din blog, og har forsøgt at læse op på dine mange ord og prøve at formulere en mening om det hele. Heldigvis var der punktummer og kommaer her :-)
Der er mange ting, jeg gerne vil bidrage med, så højst sandsynligt må jeg klikke forbi igen en anden dag.
For mig består dannelsen, man modtager på højskolen, i at favne forskelligheden i os som mennesker på en måde man ikke gør andre steder. Man lærer at glædes ved diversiteten og ikke at stræbe mod en ensartethed eller stereotype, man ellers kan opleve i mange andre skoler og arbejdspladser. Det er i hvert fald dét jeg husker bedst fra skolen. Man kunne både skille sig ud fra mængden eller lade være, det var okay.
Og jeg beundrer stadig jer lærere med familie for den åbenhed I havde til os som elever. Tænk sig bare at åbne sin dør til sit private hjem og sige velkommen.
Husker stadig turen på cykel i rusk og storm til jeres hjem, da I boede udenfor skolen, hvor vi blev lukket ind i jeres hjem, der strålede af varme og din kone lavede vafler til os. Det kan stadig undre mig, at du og de andre undervisere orkede at være så åbne for det ene hold elever efter det andet og at I kunne involvere jer så dybt igen og igen.
Derfor gør det mig også umådeligt ondt at lære, hvor skidt det står til og at kunne læse her, hvad du/I har været igennem. Mobning? Det troede jeg virkelig var så fjernt fra skolens ånd og dermed alle involverede, at det ikke kunne forekomme.
Men husker da egentlig godt nogle episoder med enkelte personer, der bagtalte kolleger overfor eleverne. Troede bare, det var en enkelt person, der havde det skidt med sig selv, men der skal selvfølgelig kun et råddent æble til at fordærve hele kurven, og hvis I som undervisere også er blevet negligeret med jeres visioner, har det jo kun kunne gå en vej.
Godt at du er kommet videre, Jesper. Selv om det gav os elever utroligt meget, at I var så involverede tror jeg rent faktisk ikke det er sundt at være det samme sted på en så indgroet måde i en længere periode. Jeg kan godt forstå frustrationerne, når man netop investerer så meget af sig selv og sit liv i en kultur, der viser sig at indeholde andet end den ideologi, man troede på.
Hvis jeg helt konkret skal tænke over hvad jeg ville sætte pris på ved et højskoleophold i dag, i forhold til hvad jeg har prøvet på Ryslinge for ca. 14 år siden - uanset om det findes i dag i samme omfang - må det netop være fordybelse og friheden fra at være på hele tiden. At stræbe efter at være et sted ad gangen og gøre en ting ad gangen. Umiddelbart simpelt nok, men vældig svært at gøre i en travl hverdag.
Kunne man bruge højskolen som kompetence i forbindelse med nogle ugers orlov fra arbejde - hvor det faktisk er billigt at betale i forhold til alle mulige andre ligegyldige kurser - ville jeg også helt klart kunne fristes igen. Jeg tror at højskolen skal kunne favne bredere end hvad jeg husker det gjorde aldersmæssigt.
Sjovt nok fik jeg rigtig meget mere ud af et temaophold, der bare varede 5 dages tid, hvor vi var rystet sammen i alderen 19 - 80, og hvor også borgere i lokalsamfundet havde tilmeldt sig for at prøve det "rigtigt" og ikke bare til sang hver 2. lørdag aften. Kan ikke sætte fingeren på hvorfor ...
Nå, drømmer nok om filmhistorie og den spanske trappe-visning i Valhal i nat.
Dejligt at se, at du er aktiv online, så man kan få lidt føling, og vil gerne tænke lidt mere over problemstillingerne, du har bragt for lyset.
Måske er det i virkeligheden dét, der skal til - åben kommunikation og debat?
Send en kommentar