Højskolen og det eksistentielle – konkret?

Filosoffen Finn Thorbjørn Hansens (FTH) nys udgivne rapport for Folkehøjskolernes Forening (FFD) ”Det var, som om de havde en slags kærlighed til det, de gjorde” (FFD 2008) forsøger at indkredse en særlig højskole-vejledning. Jeg vil i en kommende blog gå i klinch med Thorbjørn Hansens (højskole)vejlednings-opfattelse. Her vil jeg blot i første omgang kommentere på det overhovedet at give sig i kast med projektet.

FTHs udgangspunkt er en undersøgelse af vejledningen på tre højskoler i Danmark; Testrup Højskole, Den Rytmiske Højskole og Løgum Kloster Højskole. For alle tre højskoler gælder, at man kredser om det eksistentielle som højskolens værdigrundlag og dermed også for vejledningen. Man lægger mærke til, at idrætshøjskolerne ikke er repræsenteret (fx flagskibet Ollerup Højskole), men kan dog gå ud fra at det eksistentielle også er det værdimæssige omdrejningspunkt her. Og ja, det eksistentielle er overhovedet højskolernes værdimæssige omdrejningspunkt i dag, underforstås det i rapporten.

Bemærkelsesværdigt er først og fremmest Testrup Højskoles ”anarkistiske” vægren sig ved en egentlig definition af højskole-vejledning. Det giver sig udslag i, at vejledningen ikke formaliseres, men så at sige er en del af hverdag og fest på skolen. Det tætteste man derfor kommer definition af vejledning her er, at den tager alle lærere sig af, simpelthen fordi de er lærere på skolen. Vejledning, den formelle lader man derfor netop det formelle uddannelsessystem om; nemlig Studievalgscenteret. Dette er ikke udtryk for inkompetence fra Testrups side men for holdning, som man gerne kompetent argumenterer for. Her er ironien tyk; jo mere formaliseret man spørger, jo mere ironisk bliver der svaret.

Set i lyset af en efterhånden altomfattende formaliseret evalueringskultur virker det herligt forfriskende i rapporten at opleve Testrups ironiske forhold til denne. Mao.: det eksistentielle leves simpelthen, når man er på højskole - i al fald på Testrup Højskole, forstår man.

Findes der virkelig et sted i Danmark, hvor væren blot er? Spørgsmålet er lige så absurd, som Testrups holdning er – såfremt man ikke lytter til ironien. Men hvad værre er, gælder det måske også Finn Thorbjørn Hansen der er blottet for ironi i sin fremstilling i rapporten.

Netop ved at ikke at gå ind i egentlig definition holder Testrup på en og samme tid alle muligheder for vejledning åbne men vigtigst det eksistentielle åbent. Det giver mening – men sætter unægtelig FTHs og FFDs projekt i et skævt lys. Han og FFD vil netop fange det der ikke kan fanges, og idet de insisterer, forstener det og bliver værdiløst, skal man tro Testrup.

Sagt på en anden måde; med sin, Testrups tavshed får man modparten, fx Finn Thorbjørn Hansen, FFD, statsapparatet og ikke mindst offentligheden til at plapre håbløst løs, netop fordi det eksistentielle næppe lader sig indfange formaliseret overhovedet.

Dermed ikke sagt, at man ikke kan beskrive, analysere og forstå, altså begribe hvad som faktisk foregår på Testrup eller på højskoler overhovedet. Men en rapport med det eksistentielle som omdrejningspunkt for det (ud)dannelsesmæssige sigte på de danske folkehøjskoler er endnu ikke gjort, hverken af FFD eller på den enkelte højskole. Hvorfor dog ikke?!

Testrup Højskole spiller højt spil i den forstand, at man med FFDs projekt og FTHs filosoferen langt om længe har fået et bud på, hvad højskole er. Og alligevel, så snart dette noget formuleres fornægtes det. Hvor mange højskoler kan følge med Testrup her?!

Tænk hvis FFD og Finn Thorbjørn Hansen omsatte tavsheden konkret, altså beskrev det eksistentielle (ud)dannelsesmæssigt i Danmark i dag. Her tænker jeg ikke mindst på de mange unge der ikke klarer en ungdomsuddannelse. Har de en mulighed på højskolerne?
Spørgsmålet er sådan set endnu mere simpelt: Hvad er højskolens målgruppe(r), og hvor går de hen efter højskolen?