lørdag den 3. september 2011

Valgblog nr. 2 - Værditilvækst er vigtigst

Uddannelsespolitik, kulturpolitik og værdipolitik er ikke hovedtemaer i valgkampen. Men de politikker er grundlæggende for samfundet og dets udvikling. Hovedtemaet i valgkampen er BNP og værditilvækst.

De sidste 10 års danske politik handler om BNP og værditilvækst. Deri består højrefløjens værdiopgør; værdibegrebet reduceret til nul og nix.
Det er bemærkelsesværdigt at ingen, heller ikke venstrefløjen og de såkaldte kulturradikale, i Kongeriget holder stand; reformer er altid om BNP og værditilvækst.
Resultatet er at de politiske partier ikke er i stand til at diskutere:
- det enorme frafald på ungdomsuddannelserne, specielt på EUD
- uddannelsessystemets markedsgørelse, fx det åbenlyse skoleforfald, og den nye ”universitetslov” der helt uden ironi hedder Fra tanke til faktura

- om evaluering virkelig er vigtigere end uddannelse
- statens og uddannelsesforskningens fleurten med diktaturers (Kinas og Singapores) bemærkelsesværdige uddannelses-resultater
- konsekvenserne af campus-iseringen/centraliseringen af uddannelserne
- at det kreative og musiske i uddannelserne gøres til innovation
 og mange, mange flere skrækkelige eksempler, men vigtigst er at danske politiske partier ikke er i stand til at diskutere at

Kultur og uddannelse er grundlæggende værdifulde begreber der til hver en tid belyser hinanden i et oplyst samfund.

Ingen kommentarer: