Valgblog nr. 4 - Økonomi først, og menneske så ...

Mens vi venter på at røgen rejser sig fra et hotel i Ørestaden som tegn på, at vi endelig har fået en ny Regering kan vi kun gisne om hvilken uddannelsespolitik der så lægges frem.

Tør den nye Regering gøre op med den borgerlige regerings alt andet end liberale værdipolitik og give uddannelserne bogstavelig talt lov til at udvikle sig, i stedet for en stats-centralistisk økonomistyring der er gået direkte til mere eller mindre opgivende kommunalbestyrelser, mere eller mindre følgagtige ungdomsuddannelser (hvor mange tekniske skoler/ErhvervsUddannelsescentre har råbt højt: "Der mangler praktikpladser!" Svaret er: INGEN) og til mere eller mindre stolte universitetsbestyrelser?

Tør den nye Regering gøre op med at økonomisk politik selvfølgeligt opfattes grundlæggende for alt også dannelse og uddannelse?

Lige før valgkampen officielt blev skudt i gang af Statsministeren, proklamerede det nu efter folketingsvalget sejrrige superliberalistiske parti Liberal Alliance, at man skulle frisætte skolen; ´fjern statens kontrol og lad skolen udvikle sig på egne præmisser´ var parolen.

For den naive – men hvem kan dog være det efter 10 år med en borgerlig regering – lyder det besnærende; ´her er endelig et parti der lytter til lærere, elever og forældre, for slet ikke at tale om uddannelsesforskerne på DPU etc.´ Men sådan kan et sejrrigt parti i Danmark netop kun tale, fordi økonomisk politik selvfølgeligt opfattes grundlæggende for alt andet. Liberal Alliance kan sige det som det er: Frihed er et økonomi-begreb der betyder at skolen/uddannelse kan vise sig at blive alle tiders forretning.

Men hvorfor nævne Liberal Alliance når vi står overfor dannelsen af en såkaldt rød Regering? Fordi ironien er tyk; den økonomiske præmis er den samme på fløjene, ingen talte om mennesker i valgkampen.

Derfor ved vi ikke om den kommende Regering på et eller andet hotel i Ørestaden parkerer elever, studerende og kursister på et sidespor ligesom man åbenbart gør med de arbejdsløse (de skal tilsyneladende overlades til arbejdsmarkedets parter – det er et andet ord for svigt overfor de marginaliserede borgere) for at blive enige om at danne en Regering med en følgelig mere eller mindre fatal økonomisk politik som arbejdsgrundlag.

Men en Regering der sætter økonomi før mennesker har ikke værdi.

Herfra skal sendes et lillebitte røgsignal på webben til forhandlerne på regeringshotellet om at sætte mennesket før økonomien.