søndag den 22. april 2012

Hvor blev uddannelsespolitikken og dannelsen af?

På Ørestad Gymnasium, Falkonergårdens Gymnasium & HF, Frederiksborg Gymnasium og på Haderslev Gymnasium tager man konsekvensen af, at forskellen på de fagligt dygtigste og dårligste elever er blevet så stor, når eleverne kommer fra folkeskolen, at man må dele eleverne derefter.

Det burde ikke undre nogen, at når vores regeringer, blå og røde, har en målsætning om at den gymnasiale ungdomsuddannelse er den bedste ungdomsuddannelse, så har det konsekvenser for netop den uddannelse og dens elever.
Det er ironisk, at opdelingen i et gymnasie-elevernes A- og B-hold sker i et sammenfald mellem at presse så mange som muligt igennem den uddannelse på bekostning af erhvervsuddannelserne, samtidig med at vi generelt er blevet noget slappe i forhold til det ellers politisk korrekte velfærds-værdibegreb solidaritet. Det er ironisk, fordi vi officielt gør en dyd ud af at uddanne alle med lige stor ret.

De dage er imidlertid ovre. Opdelingen i gymnasieelevernes A og B-hold er en rationel kalkule, hvor solidaritet – det at elever støtter hinandens læring, at lærere evner differentieret undervisning, og at alle elever har lige muligheder for uddannelse uanset hvad vej – kan regnes bort ved at se på de grundskole-karakterer eleverne møder op med og de erfaringer og evalueringer gymnasierne gør og gennemfører. Det sidste gætter jeg på, for intet erfarings- og evalueringsmateriale er nævnt eller offentliggjort fra gymnasierne mig bekendt (i parentes bemærket: Utroligt at der i de talløse evalueringer der lægges for dagen ikke mindst i uddannelsessystemet intet er om netop dette private initiativ).

Uanset hvad er det bemærkelsesværdigt, at gymnasierne uden lovgivningsmæssigt eller ministerielt pålæg gennemfører borgerlig politik – den ikke særligt røde socialdemokratiske undervisningsminister (læg mærke til hvordan hun på YouTube flyver rundt med V på brystet) synes imidlertid det er en god idé, og så er det vel godt:

I folkeskolen er det allerede sådan, at man kan arbejde i mindre hold også ud fra det faglige niveau halvdelen af tiden, så mange af dem vil kende det. Det vigtige er at holde fast i stamklassen som det sociale kit for klassen og så inden for den ramme arbejde med mindre hold, siger Christine Antorini.” Ritzau 21.4 -12

Vi kender tendensen fra erhvervsuddannelserne; man skaber forskellige former for indslusningsforløb til den reelle uddannelse, fordi eleverne ikke har det grundlæggende faglige niveau fra folkeskolen. Positive resultater lader dog vente på sig, alligevel gør gymnasierne nu det samme.

Det er utvivlsomt et reelt problem, at forskellen mellem de fagligt dygtige og de fagligt dårlige elever på stx, det almene gymnasium nu er alt for stor – og velsagtens endnu større på erhvervsgymnasierne htx og hhx. Denne og den forrige regering har dog selv fremmet den udvikling ved sin markante underprioritering af folkeskolen og erhvervsuddannelserne.

Det berettiger dog ikke gymnasierne til at handle ligeså følgagtigt, regidt som regeringerne. Hvor er det gymnasium der insisterer på, at alle elever skal være med uden at give køb på faglighed og dannelse, også om man så må melde elever ud der skal have en erhvervsuddannelse! De gymnasier står mig bekendt aldrig frem. Findes der gymnasier der ikke scorer stats-kassen ved at lukke alle ind, de folkeskoleelever Ungdommens Uddannelsesvejledning sier fra?

Det helt åbne gymnasium er nu politisk korrekt og vejen frem for alle folkeskoleelever. Ja, men hvor blev uddannelsespolitikken og dannelsen af?!

Ingen kommentarer: