lørdag den 16. juni 2012

Profileringstendenser uden tænder

Tidsskriftet”Asterisk” fra Aarhus Universitet, Institut for uddannelse og pædagogik (DPU) er som regel anbefalelsesværdigt. Det gælder også juninummeret, hvor temaet er Profileringstendenser.

Vi kaster os straks over artiklen ”Gymnasier i profileringskamp”, hvor Phd. og adjunkt Ane Ovortrup giver en skarp analyse af gymnasiernes branding.
Qvortrup kender konkurrencestatens, dvs. markedsgørelsens prægning af gymnasiet: de selvejende gymnasier kæmper om de bedste elever, der er lagt op til A- og B-gymnasier (mellem os sagt har de gymnasier været der længe, men diffenrentieringen skærpes vel for tiden), og vi skeler ikke til det enkelte gymnasies vilkår, men er benhårde; alt skal synliggøres, gøres gennemsigtigt på gymnasierne, ”loven byder dem (gymnasierne) på deres hjemmesider at oplyse om alt fra fagudbud og læseplaner over karakterer og fuldførelsesfrekvens til værdigrundlag og pædagogisk praksis”, som om det sikrer ud- og dannelseskvaliteten.

Qvortrup siger det ikke, men så gør jeg det; mig bekendt er der ingen undersøgelser eller evalueringer der dokumenterer, at gennemsigtigheden i de gymnasiale uddannelser sikrer kvalitet (her skal sådan set ikke grines over redundansen).

Konkurrence-betingelserne tvinger lærerne til at tænke undervisning, som for længst er omdøbt til læring, ind i måle- og veje- rammer: Hvordan evaluerer man læringen på en sådan måde, at man kan se, at ens bestræbelser faktisk bærer frugt, at eleverne lærer noget?

Qvortrup fortæller med forskeren Katrin Hjort at nogle lærere holder ”dobbelt bogholderi”: ”På den ene side dokumenterer og evaluerer de deres praksis på reglementeret vis, på den anden side fortsætter de med at undervise som de altid har gjort, ud fra den intuitive og erfaringsbaserede fornemmelse af, hvad god undervisning er”.

Overfor den lærings- og branding-strategi står den (lærer) og det (gymnasie) der hele tiden søger nye veje, for at få evalueringen til at lykkes, dvs. ”hvordan man kan omsætte elevernes dannelse og kompetencer til målbare og synlige størrelser”.

Ane Qvortrup er modig, når hun kalder gymnasiets bestræbelser i konkurrencesamfundet for alkymistiske. Dermed siger hun, at konkurrencesamfundets styring af gymnasiet gør læringsbestræbelserne utopiske dvs. urealiserbare.

Ikke desto mindre gør Ane Qvortrup ligesom Ove Kaj Petersen i sin fremragende analyse af konkurrencestaten i ”Konkurrencestaten” (Reitzel 2011) konkurrencestaten til et fundamentalt vilkår, sidst i artiklen siger hun nemlig: ”Jeg synes ikke, at det er dårligt med kvalitetssikring. Gymnasierne og lærerne bliver gennem den slags forstyrrelser udefra foranlediget til at gentænke deres praksis og til at forny sig.”

Petersen og Qvortrup skal ikke nyde noget, ingen forandring; tingene er som de er. Deres kritik er nok vægtig - men tandløs.

Måske er vi for øjeblikket vidner til et spændende fænomen; vi kan levere præcise, kritiske samfunds-analyser, men tør ikke forandring.

Ironisk, at det konkurrencesamfund der skal sikre gymnasiets udvikling nu betyder stilstand: ”om alt fra fagudbud og læseplaner over karakterer og fuldførelsesfrekvens til værdigrundlag og pædagogisk praksis”, for nu at bruge Ane Qvortrup skamløst.

Ingen kommentarer: