Klag over karaktererne i gymnasiet!

Det er ikke mange tal sidste nummer af Gymnasieskolen (20 sept., -12) kommer op med for at påvise, at elev-klager over karakterer er en stigende tendens i gymnasiet. Vi får at vide, at "i GLs sekretariat fylder klagesager rettet mod lærere mere og mere", og at Rungsted Gymnasium sidste år havde 22 klager fra elever, for 11 år siden var der stort set ingen. Ministeriet for Børne- og Undervisning modtog i 2011 50 klager fra elever over karakterer til eksamen eller prøver, fire fik medhold. I 2012 modtog ministeriet 12 klager over årskarakterer, én fik medhold.

Det er lidt svært at få øje på tendensen, al den stund der bliver afholdt 500.000 prøver årligt på gymnasierne. Hvorom alting er, er budskabet i artiklen, at en klagekultur i gymnasiet tager til. Måske er det rigtigt.

Jeg melder mig gerne i koret der påpeger, at (ungdoms)kulturen er i stadig bevægelse, også når det gælder, hvor (u)engageret mange elever på ungdomsuddannelserne forholder sig til uddannelse. Bare karakteren er høj, er alting godt.

Ikke desto mindre er det påfaldende, at hverken Gymnasieskolen eller GL (Gymnasieskolernes Lærerforening) ser det indlysende: at den politiske dagsorden om, at "alle" bør tage en gymnasial uddannelse og efterfølgende en videregående uddannelse (på bekostning af erhvervsuddannelserne) betyder, at karakterer er vigtigere end uddannelse (dannelse taler vi slet ikke om); at den store fokusering på evaluering, ikke mindst elevtilfredshedsevaluering i utallige afskygninger generelt og i de enkelte fag, lægger op til klager over den skrantende lærerautoritet der skal gøre både elever og den økonomifikserede rektor eller direktør tilfreds (så hvorfor ikke bare kalde evalueringerne det de er: forbruger- eller kunde-tilfredsevalueringer); at tilfredshedsevalueringerne, også billedlig talt, vinder konkurrencen over den faglige evaluering, som karaktererne på gymnasierne er udtryk for, for tilfredsheden er mest værd i et økonomifikseret samfund.

Mig bekendt har vi endnu ikke set tal på, hvor mange studenter der kommer ud med så lave gennemsnitskarakterer (måske endda kombineret med såkaldte "forkerte" studieretninger), så at de ingen muligheder har for at tage en videregående uddannelse. De må "nøjes med" en erhvervsuddannelse eller …

Man skal ikke lede efter den store sammenhæng i dansk uddannelsespolitik for tiden; hvorfor opfordre til og drosle ned på kravene til en studieforberedende eksamen som den gymnasielle, imens der skrues op for optagelseskravene til de videregående uddannelser? Det ser næsten ud som om, politikerne har tænkt sig, at de gymnasielle uddannelser ligesom folkeskolen skal være forskole for erhvervsuddannelserne. Ikke et øjeblik tror jeg, at det er en politisk plan endsige vision. Ikke desto mindre er jeg ikke i tvivl om, at flere og flere studenter indser, at sådan er det med karaktererne fra gymnasiet.

Så klag!