”Skolen var
først et privilegium for de få, derefter en ret og i dag en pligt. Men hvordan
eleven ser på sin skolegang bestemmes i høj grad af kulturen i familien. Som
konsulent ser jeg ikke i klasseværelset mange elever, som med målrettet energi
kaster sig ind i de læringsmuligheder, som læreren tilbyder. De fleste elever
ser undervisningen som underholdning, hvor det er lærerens pligt at levere en
fængslende og varieret forestilling. De ser skolen som et teater, hvor de er
betalende tilskuere. Børnene er opdraget til en lystlogik, ikke en
nødvendighedslogik. Teenageelevers respekt for lærerne i folkeskolen kan ligge
på et meget lille sted. De undergraver sig selv, medens de har travlt med
sociale medier. Og de opfatter ikke undervisning og læring som et socialt medie,
som de behøver at bruge så meget tid på: De udviser ingen glubende interesse i
at vide mere, de finder sig modstræbende i at blive undervist. Elevernes
handlerum og udfoldelsesrum er i dag i klasseværelset meget stort og lærerens
tilsvarende mindre: De kan ikke insistere på, at eleverne lærer. Det, som
moderne forældre grundlæggende ønsker på deres børns vegne, er i dag ikke
primært, at de lærer en hel masse. I praksis er forældrenes forventninger og
krav til lærerne primært, at børnene har det godt, trives og er glade. Det er
mere alvorligt, at en elev er i dårligt humør, end at de ikke tilegner sig
solide fagkundskaber. I tidligere epoker brugte læreren sin myndighed til at
presse sociale og personlige forstyrrende momenter ud af klasseværelset, så der
var tid til læring. I dag er det nærmest omvendt.”
Jeg
undskylder det lange citat, men det er vigtigt.Man tænker uvilkårligt, hvordan samfundet overhovedet kan hænge sammen, hvis det ovenfor beskrevne liv i klasserummet afspejler vores holdning til uddannelse. Er der virkelig kun nogle ganske få iblandt os der lærer noget? Det kan meget vel være, såfremt man forstår påstandene i et tidsperspektiv ellers var alting da for længst hold op at fungere. Kronikøren beskriver da også tilstanden som en proces. På den anden side har man jo skældt ud på den forbandede ungdom siden Antikken, så …
Jeg er ovebevist om, at kronikøren beskriver udviklingen af et nyt klassesamfund, om end hans pointe er en anden. Den modstand mod læring, som kronikøren beskriver, er eleverne i folkeskolens, de andre elever flytter far og mor til frie- og private skoler: ”De veluddannede forældre har taget bestik af folkeskolens problemer: de stemmer med fødderne og flytter deres børn.” De rige forældre gør sikkert det samme.
Når lærere på erhvervsuddannelserne og de gymnasielle uddannelser taler om folkeskoleelevernes manglende basale fagligheder fra folkeskolen er det samme klasse-problematik. Når skiftende regeringer presser ”alle”, målsætningen er 95 % af en årgang, igennem en ungdomsuddannelse uden at se på uddannelses-kvaliteten, så undgår man behændigt at tage stilling til udviklingen af et nyt klassesamfund og kan i stedet koncentrere sig om samfundsøkonomiske modeller. Det har naturligvis konsekvenser.
Det nye klassesamfund slår igennem uddannelsessektoren, når studenter ikke kan bruge deres gymnasielle uddannelse til noget på grund af manglende kvalifikationer, og når håndværkere ikke kan bruge deres uddannelse til noget på grund af manglende kvalifikationer – og når unge parkeres på en ungdomsuddannelse, fordi der intet ufaglært arbejde er til dem.
Mig bekendt har ingen af Folketingets partier i dag forstået, at et klassesamfund ikke afskaffes én gang for alle (Hvornår var det nu det var?), men at det skabes og bekæmpes ikke mindst af politikere. De tusindvis af medborgere der om lidt falder ud af ”velfærdssamfundet”, fordi de er arbejdsløse, ved det om nogen.
Må jeg
foreslå, at man begynder at tale om uddannelse, dannelse, moral, etik, værdier og arbejde i et samfund der vil klassesamfundet til livs - eller, hvorfor ikke, taler om
Frihed, Lighed og Broderskab i dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar