Klasser eller demokratisk indstillede?

I mit sidste blogindlæg supplerede jeg Steen Cloud Poulsens påstand om, at de veluddannede forældre tager deres børn ud af folkeskolen og flytter dem til fri- og privatskoler med, at det gør de rige forældre sikkert også.

Nu kan jeg så forstå på Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at jeg tager fejl. D. 18.1 -13 kan deres ugebrev A4 fortælle, at de Fattigste forældre vælger privatskole. Som bekendt hedder det sig, at der findes tre former for løgn: løgn, forbandet løgn og statistik. Når man læser artiklen går det op for en, uden dog at A4 giver sig af med at forklare det, at etniske skoler forrykker statistikken. Suppler desuden med det faktum, at skolelukninger over hele landet har betydet, at borgere har oprettet frie skoler. Så tegner der sig et helt andet billede.

To dage før havde A4 da også offentliggjort en undersøgelse der viser det skæve billede, forskellen på rig og fattig ved grundskolevalg. I artiklen Skoler er delt op på rige og fattige forældre (A4 d. 16.1 -13) kan man læse, at tendensen til at rige og fattige forældre sætter deres børn på forskellige skoler er meget markant. Artiklen gør opmærksom på med professor Martin D. Munks ord, at ”forældreindkomsten har betydning for, om børn klarer sig godt i skolen”. Og professor Niels Egelund påpeger, at skævvridningen går ud over sammenhængskraften i samfundet, eller som han meget charmerende siger det: ”De fattiges børn ender som rosset uden positive forbilleder i klasseværelset.”

Der står med andre ord klassesamfund mellem linjerne i A4s to artikler.

Mon dog ikke pointerne er flere. For det første, at det i dag faktisk er muligt for mange forældre, også de der ikke er rige, at prioritere deres børns uddannelse og vælge en anden grundskole, en privatskole eller friskole for deres børn. Det har etniske mindretal fundet ud af, det har de forældre der har dannet nye friskoler på baggrund af skolelukninger fundet ud af. Og det kan forældre der ikke længere skal betale til vuggestue og børnehave sikkert ofte også.

Den anden pointe er derfor, at flugten til privat- og friskoler er en reaktion på, at politikerne har givet op på uddannelseskvalitet i folkeskolen, men det har en hel del forældre ikke. Og så er det da dybt ironisk, at selvsamme politikere taler om at gøre det dyrere at drive fri- og privatskole, altså at det skal bliver dyrere for de forældre der prioriterer uddannelse af kvalitet for deres børn.

Den tredje pointe er så, at hvis først de forældre der faktisk har råd og prioriterer uddannelse får øje på muligheden og der er plads på privatskolen, så er det svært at få øje på folkeskolen. Der rokkes således alvorligt ved det faktum, at vi har en rodfæstet tradition for at drive skole for alle, folkeskole.

I værste fald er folkeskolen ved at udspille sin rolle som demokratisk samfundsbærer. Der var engang hvor bønder og arbejdere sikrede deres børn uddannelse dér sammen med direktørens og professorens sønner og døtre. Sådan er det næppe længere. Chancen for at datteren af den ufaglærte arbejder møder sønnen af akademikeren eller direktørens datter bliver mindre og mindre.

Uddannelse handler altid om meget mere end min datter og søn. Eller som Thomas Kold, lederen af folkeskolen Hadstenvejens Skole, der ligger kun 200 meter fra privatskolen Randers Privatskole, siger det i A4: ”Vi har alt lige fra børn af prostituerede til børn af præster. Vi er meget blandede, hvor man er mere ens på en privatskole. Eleverne på Randers Realskole ville nok få et kulturelt chok, hvis de kom over til os, fordi det er så anderledes her. Men jeg tror på en eller anden måde, at vores børn ville være mere demokratisk indstillede, end børnene er på realskolen.”